Berlingske mener

Væk med afgifterne

Efter en årrække hvor også borgerlige politikere har brugt sundhedsargumenterne som begrundelse for at indføre eller forhøje afgifter på alt mellem himmel og jord, blæser der nu nye vinde i dansk politik.

Det er, så man må knibe sig i armen og spørge, om det virkelig er lykkedes at overbevise ikke blot borgerlige, ikke blot en ledende socialdemokrat, men en ledende radikal politiker, nemlig selveste Marianne Jelved om, at afgifter ikke er løsningen på alle adfærdsproblemer.

Men den er god nok. Marianne Jelved fra partiet, der mere end noget andet parti mener at vide, hvordan mennesker skal leve og tænke, har ligesom den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, indset, at afgifter ikke forhindrer folk i at spise usunde fødevarer.

De to ledende politikere bygger deres argumentation mod fedt- og sukkerafgifter på den erkendelse, at de ikke virker. Forskere mener det modsatte, og det samme gør WHO, der for et år siden anbefalede kraftige afgiftsstigninger på alkohol. Begge parter har sikkert delvist ret. Folk spiser muligvis lidt færre franske kartofler og køber angiveligt fedtholdige varer af lidt ringere og dermed billigere kvalitet, i hvert fald hvis man skal tro industrien. Men afgifterne forhindrer ikke mennesker i at spise eller drikke usundt.

Til gengæld er der mindre tvivl om afgifters økonomiske skadevirkninger. Afgifter flytter arbejdspladser ud af Danmark, og afgifter skaber yderligere grænsehandel med tab af flere arbejdspladser. I en krisetid, hvor job i industrien i forvejen forsvinder ud af landet, er der selvsagt al mulig grund til ikke at jage flere job ud af landet.

De borgerlige partier, der desværre selv indførte afgifter, mens de havde regeringsansvaret, har taget skridtet fuldt ud og erkendt, at Danmark ikke har råd til afgifterne. De aktuelle afgifter på fødevarer virker kontraproduktivt på økonomien, ganske lige som regeringens nye skat på virksomhedernes udsendte medarbejdere vil gøre. I stedet for at sende danske medarbejdere ud i internationale job vil virksomhederne placere udenlandske medarbejdere i jobbene. På samme måde vil man se, at den nye regerings afgifter på kvælstoffer og kulilte vil føre til færre arbejdspladser i Danmark.

Hvad så med folkesundheden? Når afgiftsvåbnet ikke længere kan bruges, må man bruge oplysning og det gode eksempel til at påvirke menneskers adfærd. Vaner, herunder spise-, ryge- og drikkevaner, er centrale elementer i vores kultur. Men folk kan ændre deres vaner. Faldet i antallet af rygere og modviljen mod tobak er det fornemste eksempel på, hvor hurtigt en usund kultur kan ændre sig til det sundere. Nikotinafhængighed signalerer i manges øjne manglende kontrol over eget liv. Motion og sund livsstil er modsat allerede blevet synonymt med en tilværelse med overskud. Den opfattelse skal man understøtte og glæde sig over, samtidig med at man hjælper dansk økonomi på vej med færre afgifter, færre offentlige udgifter og et samlet set sundere Danmark, økonomisk som helbredsmæssigt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.