6. januar 2012, 22:30

Vi husker de polske skibsværftsarbejderes seje kamp mod det kommunistiske regime i 80erne. Ved Vaclav Havels død for nylig blev vi mindet om de modige tjekkiske dissidenters indsats i 70erne, der ledte frem til Murens fald. Og de ældre generationer i Danmark glemmer aldrig de ungarske frihedskæmperes fortvivlede opstand mod stalinismen og Sovjetunionen i 1956. Vi ønsker af et ærligt hjerte det bedste for disse gamle østeuropæiske kulturnationer. De hører hjemme i vores kreds.

Derfor vækker det, der foregår i Ungarn i disse uger, også ægte bekymring. Landets konservative regering med Viktor Orban i spidsen er slået ind på en kurs, som de mest pessimistiske iagttagere forudser kan udvikle sig til et autokrati i stil med det, Vladimir Putin har indført i Rusland. En ny forfatning har til dels sat de ungarske mediers frihed ud af kraft. Og på det seneste er landets nationalbank blevet underlagt regeringens fulde kontrol, fordi den har hævet stemmen og krævet omlægninger i den økonomiske politik. Samtidig vokser den antidemokratiske højrenationalisme i lande - til dels skabt under den forrige socialdemokratiske regerings ledelse. Viktor Orban er kommet på kant med EU og Den Internationale Valutafond (IMF), der under de givne omstændigheder vægrer sig ved at stille en økonomisk hjælpepakke til rådighed. Og som gyser, når de hører Orbans finansminister tale om, at han vil redde landet under vejledning af en »planøkonomisk kogebog, som ikke er skrevet endnu«.

Det kan undre, at udviklingen kører så skævt i Ungarn, som tilfældet synes at være. I modsætning til Tjekkiet og til dels Polen har Ungarn ingen erfaringer med demokrati, før landet kom under kommunismens åg. Historisk betingede nationale mindreværdskomplekser lever også stadig i dele af befolkningen, der drømmer om et Storungarn på bekostning af landets nabostater, hvor der er betydelige ungarsktalende mindretal. Det taler dog til Viktor Orban og hans Fidesz-partis fordel, at de er kommet til magten ved demokratiske valg. Men det giver bestemt ikke den ungarske regering ret til at anfægte ytringsfriheden eller fravige de aftaler, der gælder for landets EU- og IMF-medlemskab. EU-landene er forsigtige med at kritisere hinanden, men over for Ungarn er der ingen grund til at tøve. Hvis ikke Orban og hans regering retter ind og overholder de demokratiske spilleregler, må der siges højt og tydeligt fra. Desuden kan nationalbank-sagen indbringes for EU-Domstolen og pengekassen holdes lukket, indtil Viktor Orban og hans kuldslåede økonomiske ministre kommer til fornuft. Hidtil er det i særlig grad USAs udenrigsminister Hillary Clinton, der har fordømt den ungarske regerings antidemokratiske tiltag. EU - og ikke mindst Orbans konservative partifæller Angela Merkel og Sarkozy - må også på banen. Det samme må Villy Søvndal. Her vel en sag, som det ikke burde være muligt for vor nye urutinerede udenrigsminister at forkludre.