Berlingske Mener

Udkald til virkeligheden

Dramaet om SAS er ikke kun et drama om Skandinaviens store luftfartsselskabs fremtid, eller måske snarere manglen på fremtid. Dramaet om SAS er ikke kun historien om, hvorvidt det traditionsrige selskab med et statsligt flertal i ejerkredsen skal forblive en »flag carrier«, eller om Sverige, Norge og Danmark skal skille sig af med deres ejerandele, hvis salg overhovedet er muligt.

 Dramaet om SAS er ikke kun spørgsmålet om 15.000 arbejdspladser og om Københavns Lufthavnes og Danmarks vækstmuligheder. I virkeligheden er dramaet om SAS det hidtil største »wake-up call« om det globale markeds betydning for danskerne og velfærdssamfundet.

SAS deler vanskeligheder med andre nationale flyselskaber, som er under hårdt pres fra lavprisselskaber, hvis ansatte ikke koster nær det samme som SAS’ ansatte. Der er tale om selskaber, som måske lejer folk fra underleverandører. Det er selskaber, hvis passagerer accepterer en væsentlig ringere service mod en væsentlig lavere pris på billetten. Luftfarten i Europa blev liberaliseret for 15 år siden, og formålet med liberaliseringen er egentlig opnået. Mennesker kan som aldrig før rejse til overkommelige priser.

Men de selskaber, hvis omkostninger ikke kan følge med i forhold til konkurrenterne, må indstille driften. Konkurrencen fra omverdenen udfordrer mange andre erhverv, der har været vant til at konkurrere med andre danske, men ikke med virksomheder baseret på arbejdskraft med en betydeligt lavere omkostning end danske lønmodtagere. Siden EUs udvidelse mod øst er lønmodtagere fra Østeuropa strømmet til landet, hvor de bygger, passer landbrugsbedrifter og meget andet, som danske lønmodtagere i en del tilfælde ikke engang selv ønsker at udføre. Globaliseringen går også den anden vej; danske veluddannede borgere kan få gode job internationalt, og en del virksomheder flytter produktion til lande, hvor omkostningerne er konkurrencedygtige.Det er måske naturligt, at nogle fagforeninger gør, hvad de kan, for at beskytte deres medlemmer mod konkurrencen udefra. Men det gør ikke medlemmerne nogen tjeneste ved at bilde dem ind, at Danmark kan forblive en højindkomst-ø med rekord i skattetryk og med rekordydelser til det flertal af befolkningen, der ikke arbejder. Sandheden er, at ingen, heller ikke SAS, har en fremtid på den globale markedsplads, hvis ikke de både er villige til at reducere omkostninger væsentligt og til at sætte yderligere fart på produktivitet og fleksibilitet.

Som konsekvens må de offentlige udgifter og ydelser også ned. Forleden lød netop dette budskab fra Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen: Løntilbageholdenhed i en årrække og lavere offentlige udgifter. Man kunne ønske, at Venstre og Konservative i deres 10 år med regeringsansvaret havde formået at få deres parlamentariske grundlag i Dansk Folkeparti til at forstå disse sammenhænge fremfor at rose sig af stigningen i offentligt ansattes antal. Danskerne kan, som Tyskland eller Sverige, stadig sikre folk en god levestandard og tryghed og konkurrencedygtige arbejdspladser. Men opgaven er stor; også større end den burde være.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.