SAS og andre nationale flyselskaber presses ikke kun af lavprisflyselskaber. Især i Europa presses de også af en omstilling til mindre udledning af CO2 med en målsætning om større markedsandele til jernbaner og skibstrafik. Bl.a. tyske DB har tilbud svarende til lavprisflyselskaber. Fx. er DBs og DSBs laveste priser mellem København og Berlin på niveau med Easyjet.

Ironien i den forbindelse er, at den nuværende danske regering og landets hovedstad er bannerførere for den udvikling, som de nu ikke ønsker at betale prisen for. Faktisk formoder jeg, de hellere vil ofre DSB end SAS.

En anden udfordring, der antydes i oplægget, må placeres hos SAS' ledelse. Der peges på selskaber, hvis passagerer accepterer en dårligere service mod lavere billetpris. Et budskab, jeg mener at have opfattet fra SAS, er, at god service ikke behøver koste ekstra. Dermed har SAS opdraget sine kunder til at kræve både god service og lave priser. Ryanair er det eneste lavprisflyselskab, jeg har fløjet med, og i forhold til Ryanair har SAS både lavere omsætning og højere omkostninger. Ryanairs lave billetpriser minder om entré til en bar på den måde, at Ryanair har mere salg ombord og flere produkter på sin hjemmeside, end SAS har. Faktisk har jeg læst påstande om, at Ryanair også får betaling for markedsføring af sine destinationer. Alligevel har SAS fortsat en målsætning om konkurrencedygtige priser. Bedre er det ikke, når kampagnetilbud gør prisforskellen fra Economy til Economy Extra næsten absurd. En konkurs er nok desværre eneste vej ud af det dynd.