Berlingske mener

Uddannelser ved en skillevej

Flere unge søger ind på de naturfaglige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Det er gode tegn, hvad enten det nu skyldes en bevidsthed hos de unge, forårsaget af den økonomiske krise, om ikke det kan være klogt at sigte på færdigheder med en vis grad af jobgaranti.

Eller det er, fordi det faktisk er lykkedes gymnasierne at øge interessen hos kommende studerende for andet end bløde og kreative studier. Under alle omstændigheder tyder det på, at den ellers – med nogen berettigelse – kritiserede gymnasiereform har formået at dirigere en stigende andel af de unge over mod de uddannelser, som samfundet efterspørger. Succesen er dog kun delvis. Der er stadig et alt for lille antal unge, der søger ind på de hårde tekniske studier. Danmark har et efterslæb med f.eks. at få uddannet ingeniører; og det er alvorligt, hvis vi vil bevare vækst og produktion.

Men som det fremgik af en undersøgelse i Berlingske forleden, vælger flere gymnasieelever de fagkombinationer, der giver adgang til videregående uddannelser inden for naturfagene. Det er imponerende, al den stund netop de mange fagkombinationer og forskellige niveauer i gymnasiet er et af de kritisable punkter i den efterhånden nogle år gamle reform. Det er stadig et spørgsmål, om ikke denne labyrint af kombinations­muligheder gør det unødigt vanskeligt for unge at finde den rette fag­sammensætning. Et enklere system med mere vægt på grundlæggende færdigheder må med i de overvejelser, undervisningsministeren gør sig om fremtidens gymnasieuddannelser. Et stort antal unge er nødt til efter studentereksamen at supplere med ekstra kurser, fordi de fagkombinationer, de har gennemført, ikke rækker til den ønskede uddannelse. Det er spild, og man kan med nogen ret klandre gymnasierne for at kaste sig ud i konkurrencer om mere eller mindre relevante fagtilbud i forsøg på at lokke unge ind til taxameterbetalingen.

Til gengæld er der ikke tegn på, at gymnasiet som sådan er blevet ringere, selv om man kan beklage, at en del af den klassiske, såkaldt almene dannelse blev ofret ved seneste reform. De unge lærer noget andet end tidligere generationer; men det stiller dem ikke nødvendigvis ringere i uddannelsesvalget. De gode erfaringer, der er høstet over nogle år med at vække de unges interesser i bestemte retninger, må således med i en diskussion af de gymnasiale uddannelser. Sideløbende er der voksende behov for at kigge kritisk på nogle af de andre ungdomsuddannelser. Såvel handelsskoler som erhvervsfaglige skoler har åbenlyst beklaget sig over, at de i stigende grad bliver opsamlingssteder for unge, der ikke kan eller vil gennemføre en gymnasieuddannelse. Det duer ikke. For det første er det synd for de unge, der vælger en erhvervsrettet uddannelse af lyst og interesse. For det andet er det et enormt ressourcespild. For nylig er det – igen – kommet frem, at et voldsomt stort antal drenge med indvandrerbaggrund simpelthen ikke har de basale færdigheder efter ni års folkeskole til at komme videre i uddannelsessystemet. Samtidig med at et stigende antal indvandrerpiger tager videregående uddannelser. Vi risikerer et proletariat af unge mænd, der aldrig bliver i stand til leve et almindeligt samfundsliv. At tage fat om det problem må være en af de største opgaver, regeringen nu skal påtage sig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.