Nåh jo, det var jo sidste gang alt for megen gæld gjorde hele samfundet uarbejdsdygtigt.

Men hvad er det egentlig der gør, at journalister gang på gang bringer det her ævl - Statsstøtte eller hvad?

I så fald forstår jeg simpelthen ikke, at man har valgt at uddanne sig til journalist. Men så er der da skole/uddannelse man roligt kan nedlægge.

Mangel på ingeniører - Vor Herre bevares. Til hvad dog?
Næh det absolut eneste der fungerer, er at få snabelen dybt ned i en offentlig kasse. Så meget har vi da lært af de sidste 10 såkaldte "finanskriser".

Når der er stor efterspørgsel efter en given uddannelse, er det ofte for sent at starte på den. Mange uddannes til ledighed, fordi behovene er anderledes, når uddannelsen afsluttes, end da den blev påbegyndt. Fx. hjælper det ikke meget, at der uddannes mange ingeniører nu, hvis der så er overskud af nogle typer ingeniører og mangel på håndværkere og andre typer ingeniører om fem år. (Der er 80 ingeniøruddannelser i Danmark.)

Som jeg ser det, bliver udfordringen større af, at det private erhvervsliv i Danmark i realiteten har fralagt sig ethvert ansvar med krav om, at den ønskede arbejdskraft altid skal være til rådighed. Staten kan formentlig vanskeligt forudse det private erhvervslivs behov op til seks år før, erhvervslivet kender dem. Mon ikke det tager mindst et år at udvikle og tilbyde nye uddannelser, der kan vare op til fem år?

I ca 10 år havde vi en borgerlig regering, som vel skulle have vist vejen omkring specielt efteruddannelse og omskoling. Men nej.
Fakta er: Ledige på dagpenge har i årevis KUN kunnet få penge til kurser, som IKKE er kompetencegivende.
Politisk har man i årevis kun givet ledige på dagpenge beløb svarende til ca 2-5000 kr om ugen til omskoling/efteruddannelse. F.eks indenfor it-området, koster en certificering i et nyt produkt ca. 3000,- kr OM DAGEN. Og en certificering kræver typisk 5 til 10 uddannelsesdage.
Hvis den ledige står med en sprit-ny certificering i hånden, stiger personens nytteværdi for en ny arbejdsgiver helt kolossalt. Muligheden for at finde et nyt job mangedobles. Dette blot EET eksempel.
Hvis omskoling/efteruddannelse skal batte noget fremover, må man MINDST lægge sig på et niveau, hvor dem uden job får uddannelse svarende til certificering, indenfor den nyeste teknologi. Der er mindsandten brug for nytænkning på dette område. Hvem viser mon vejen. Den siddende regering har heller ikke ændret ved dette princip. Ikke mere snak. Der skal handles politisk hurtigst muligt.

Samfundet bør vægte nytteværdien af uddannelser højere.

Hvis man eksempelvis uddanner en kvik og intelligent person til at forske i det engelske sprog, har man spildt pengene og får aldrig gavn af personens potentiale – det er dobbelt spild.
Lad de engelsk-sprogede lande om den forskning – vi kan jo bare spørge, hvis vi falder over en indviklet sprogligt problem.

Danskerne kan tilstrækkeligt engelsk, hvis de kan gennemføre en handel med de indfødte på de britiske øer: ”Mig ha' nam-nam-whiskey – du ha' nam-nam-bacon??”