Berlingske mener

Uddannelse med mening

Hvis Danmark skal placere sig stærkt i den internationale konkurrence, er det afgørende, at vi har en veluddannet arbejdsstyrke, uanset om vi taler om folk med langvarige uddannelser eller med kortere uddannelser.

Ligesom der er mål for, hvor mange unge der skal tage en lang uddannelse, bør der være måltal for, hvor mange unge der tager en erhvervsuddannelse, lyder et fornuftigt forslag fra så forskellige kræfter som Bertel Haarder (V) og LOs Harald Børsting.

Der er ingen tvivl om, at der er elementer af uddannelses­snobberi i dag, som betyder, at der er unge, som i stedet for en solid erhvervsuddannelse vælger boglige fag, der senere viser sig brødløse. Vi har tværtimod brug for faglært arbejdskraft, der sammen med højtuddannede kan sikre, at vi fortsat er et produktionsland. Derfor er det relevant med måltal for erhvervsuddannelser.

Det handler dog nok så meget om tilgangen i undervisning og vejledning, som retter sig mod gymnasieskolen. Mange unge oplever et humanistisk kølleslag, som får dem til at holde sig fra erhvervsuddannelserne. Tillige er oplevelsen, at erhvervsuddannelserne har meget lille bevågenhed i det politiske system, og der tales om økonomiske skævheder i forhold til andre dele af uddannelsessystemet. Det skal selvfølgelig ændres, hvis flere skal opleve det som attraktive uddannelser.

Vores uddannelsessystem kunne i højere grad opmuntre unge til at tage uddannelser inden for fag, hvor der er stor efterspørgsel. I årevis har det været vanskeligt at få unge til at læse tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Ingeniører får vi for eksempel brug for i fremtiden. Når politikerne snart skal forhandle SU-reform, kunne det derfor indgå, at der gives mere i SU til dem, der vælger fag, som der er brug for, frem for til en række af de fag, der har høj ledighed. I dag bryster vi os af de unges valgfrihed, men det er en valgfrihed, hvor konsekvensen først opleves med forsinkelse. Det er jo at stikke unge blår i øjnene at give dem indtryk af, at en hvilken som helst høj uddannelse fører til arbejde. Konsekvenserne af uddannelsesvalg viser sig desværre ved, at særligt personer med en række af de mere snævre humanistiske uddannelser har svært ved at komme i gang. Selv når vi kommer ud af den aktuelle krise, vil personer med en række af de meget specialiserede humanistiske fag erfaringsmæssigt have svært ved at finde relevant beskæftigelse, og det ville her være rimeligt med færre uddannelsespladser.

Uddannelser og arbejdsmarked eksisterer ikke i et tomrum. Tværtimod er de i forandring. Selvom der i en række brancher i dag er stigende ledighed, kommer vi nemlig om få år i en betragtelig mangelsituation, hvor vi får brug for alle hænder og hoveder. Tillige vil vi skulle importere arbejdskraft, når krisen ebber ud og demografien for alvor forvandler sig.

Danmark skal fastholde, at uddannelsesvalget er gratis, men vi har brug for mere konkurrence og for at synliggøre værdien af uddannelsesvalget, uanset om det er erhvervsuddannelserne eller universiteterne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.