Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Berlingske Mener:

Tag ansvar eller forsvind

Som patient på flere offentlige hospitaler i Region Hovedstaden oplevede læge Ole Asbjørn flere alvorlige tilfælde af fejl, som han måske kun fordi han selv er lægeuddannet formåede at vige uden om.

25 Kommentarer

I sin foruroligende kronik i Berlingske i går beskrev Asbjørn, der endte med at få en bypassoperation, hvorledes prøver blev forbyttet, journaler forsvandt, fejlbehandling blev iværksat og alvorlig fejlmedicinering truede. »Et system på vej ind i en eller anden slags dødsspiral,« lød Ole Asbjørns samlede bedømmelse af sygehusvæsenet efter næsten otte ugers oplevelse som hjertepatient.

Kronikken har udløst endnu en debat om sygehusene. Særligt i hovedstadsområdet er der store udfordringer. De uanstændige ventetider på skadestuerne er stadig ikke nedbragt til et acceptabelt niveau, og hovedstadens hospitaler scorer lavest blandt landets sygehuse, når patienterne giver karakter. Men kronikken giver ikke belæg for at påstå, at de oplevede fejl skyldes forkerte politiske beslutninger. Selv om kronikken helst vil frikende Asbjørns kolleger på sygehusene, er de beskrevne fejl efter kronikken at dømme et resultat af lige netop personalesjuskeri. Hvad Ole Asbjørn ikke har lyst til at sige ligeud, bør de politisk valgte arbejdsgivere og vi andre som patienter sige uden omsvøb: Der hersker blandt nogle ansatte og på nogle sygehuse åbenbart en syg kultur, der prioriterer personalet foran patienterne. Og tilfredshedsundersøgelserne tyder på, at villigheden til at give pokker i patienterne er lidt større i hovedstadsområdet end i provinsen. Men selv i provinsen kniber det med omsorgen. Den nu pensionerede hjertelæge Lars Ib Andersen beskrev i en kronik her i avisen i november sin indlæggelse på sin gamle arbejdsplads, Odense Universitetshospital, hvor personalets distancering til patienterne er det gennemgående tema.

Men de danske sygehuse med deres flere end 100.000 fuldtidsansatte - det er fem gange flere end eksempelvis det danske forsvar - er en uhyre kompleks sag, og det samlede billede er trods alt ikke så dystert, som enkelte patientforløb kan give indtryk af. Generelt er ventetiderne nedbragt og produktiviteten øget, ligesom patienttilfredsheden er steget på landsplan. Forbedringerne er sket trods sparerunder med afskedigelser og trods selvskabte plager. På dagens debatsider kan man eksempelvis læse om den vrimmel af forskelligartede overenskomster på alverdens personaleområder, som sygehusene trækker rundt med, og som det er et politisk ansvar at gøre op med - ligesom skandalen om den ikke fungerende landsdækkende digitale patientjournal er et klokkerent politisk ansvar.

Hvad der derimod ikke er brug for, er den nye regerings kampagne mod konkurrencen fra privathospitalerne, som har været med til at presse de offentlige sygehuse til at levere mere for pengene. Der er heller ikke brug for at beskære de patientrettigheder, som giver borgere uden særlige forsikringsordninger en ubetalelig tryghed for at blive behandlet på rimelig tid.

Meget går godt på sygehusene, og meget kan gå endnu bedre, hvis hele personalet i hele landet og alle berørte politikere vil tage det ansvar på sig, som de får penge for, eller som de har ladet sig vælge til. Magter man ikke det, må man forsvinde, helst i en fart.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

....journaler forsvandt, fejlbehandling blev iværksat ....

Ja så.... hvor skrev Ole Asbjørn noget om det?

Er en lemfældig omgang med fakta mon en del af en syg kultur på Berlingske, eller er også B.dk ramt af sparetider og øget tidspres, som øger risikoen for fejl?

som man ser

uha uha ja den er svær..
Jeg vil mene at det er begge sider som skal stramme sig gevaldigt op.
Spørg man sig selv om hvordan hospitalerne situation er kommet i den forfatning de er i, kan man kun se personalet som de skyldige. Såhvidt jeg husker var det udelukkende portører og sanitøre der gjorde opmærksom på netop disse problemer og stejkede op til flere gang uden resultat da resten af faggrupperne ikke ville hjælpe. Dengang var nødberedskabet større end et normaltberedskab og sygeplejeskerne og sygehjælperne modsatte sig stejken og modarbejde portører og sanitører der tabte sagen og privatiseringen begyndte.
Nu er alt ved at falde fra hinanden bare se på RH der ligner et faldfærdigt lokum og der er beskidt overalt, virkelig beskidt. Infektionsfaren har aldrig været større og liggesår er en selvfølge.... Som situationen er i dag forstår jeg virkelig ikke personalet ønsker at arbejde under disse forhold og i sidste ende er det jo dem selv som skal vise vejen og betale prisen. Ledelsen vasker hænder med påmindelse om, at personalet ikke har udvist nogen form for utilfredshed overfor ledelsens arbejde.

som man ser

uha uha ja den er svær..
Jeg vil mene at det er begge sider som skal stramme sig gevaldigt op.
Spørg man sig selv om hvordan hospitalerne situation er kommet i den forfatning de er i, kan man kun se personalet som de skyldige. Såhvidt jeg husker var det udelukkende portører og sanitøre der gjorde opmærksom på netop disse problemer og stejkede op til flere gang uden resultat da resten af faggrupperne ikke ville hjælpe. Dengang var nødberedskabet større end et normaltberedskab og sygeplejeskerne og sygehjælperne modsatte sig stejken og modarbejde portører og sanitører der tabte sagen og privatiseringen begyndte.
Nu er alt ved at falde fra hinanden bare se på RH der ligner et faldfærdigt lokum og der er beskidt overalt, virkelig beskidt. Infektionsfaren har aldrig været større og liggesår er en selvfølge.... Som situationen er i dag forstår jeg virkelig ikke personalet ønsker at arbejde under disse forhold og i sidste ende er det jo dem selv som skal vise vejen og betale prisen. Ledelsen vasker hænder med påmindelse om, at personalet ikke har udvist nogen form for utilfredshed overfor ledelsens arbejde.

Meget uheldigt forløb

Man kan kun føle afmagt, men jeg synes lægen rammer de forkerte. Det er ti års borgerligt styre + regionerne, ja men de har ikke eksisteret ret længe heller, så klantres de som klantres skal. Der er skåret på sundhedssektoren enormt og fyret personale under VKO. Så det må være der skytset skal rettes. Astrid Kragh kan altså ikke ødelægge megetpå tre mdr.
eller rette op, men hn er i fuld gang.

@ Helle

Du burde lige læse lidt på lektien før du udtaler dig så bombastisk.
Hvert år under den borgerlige regering er der tilført hospitalsvæsenet uanede summer mere hvert år.
Når man laver sine kalkuler inden for offentlige, lægger man sine hedeste, mest utopiske og vildeste ønsker ind i budgetterne. Disse urealistiske budgetter barberes så til mere rimelige dimensioner, og disse justeringer kalder man så nedskæringer, ja men fra hvad??? Den havde du ikke lige tænkt over. vel???

LEDELSE? JA! - LEDELSESANSVAR? NEJ TAK!

SÅ KORT KAN DET UDTRYKKES FOR POLITIKERES OG OFFENTLIGT ANSATTES VEDKOMMENDE!!!!!!

Syg kultur.

Jeg vælger at tolke Ole Asbjørns ”frikendelse” af personalet, som med rette vækker megen undren, også min, som værende meget naturlig.
Med den sygehistorie, ved Asbjørn ganske udmærket, at han ikke er færdig med hospitalsvæsenet, men kan se frem til en del besøg i fremtiden. Skulle han så kaste smuds på personaler, og risikere ”hævnen” fra de forsmåede typer? Han opnår jo meget større goodwill hos det behandlende personale, ved at kaste skylden på politikerne. Han opnår jo dygtigt nok, at få sat en meget tiltrængt debat i gang alligevel, faktisk lidt i stil med Joakim B. Olsens fattigdomsdebat.

Ikke mange vover i denne debat, andet end ganske perifert, at nævne de utallige fagforeningers rolle i alt dette svinske roderi. Helt ligesom fagforeningerne er, eller måske var, ved at køre SAS helt fuldstændig i sænk ved deres idiotiske opførsel, så ved jeg, at der på hospitalerne hersker et helt utroligt modbydeligt fagforeningstyranni, som på alle måder er skadeligt, og som sætter de forskellige personalegrupper op imod hinanden, med misundelse og mistro.
Denne indbyrdes mistillid giver lige netop en syg arbejdskultur, hvor man hele tiden skyder skylden for alt muligt over på andre og totalt frikende sig selv for alle tåbelige fejl, som skyldes ”de andre”.

Der er ingen tvivl om, at Asbjørns oplevelse ikke er enestående, kan man jo meget hurtigt udlede af de mange vidnesbyrd som læserne/skribenterne her, og i den oprindelige artikel, giver udtryk for, og som man hører om alle vegne, og selv har oplevet på egen krop eller nærmeste familie.
Men at man ikke gider læse ordentlig på listen over, hvad gamle fru Jensen skal have af medicin og tilsvarende, eller man hellere vil sidde og holde kaffeslabaras i stedet for at hjælpe gamle Hr. Olsen på toilettet, kan da for pokker aldrig blive politikernes skyld, selv om jeg gerne ville tildele Vibeke Storm skyld for alt muligt, men alligevel. Der er vel en grænse, selv med hende, hvad man kan beskylde de fæle politikere for? Men jeg forstår stadig godt, at Asbjørn ikke tør, det ville jeg heller ikke turde i hans sted.
Den attitude og holdning man oplever meget personale på hospitaler lægger for dagen med trækken på skuldre, fralæggelse af alt ansvar, nedladende blikke og desavouering af andre personalegrupper man hele tiden ser som patient eller pårørende, kan kun betyde én ting, og det er, at man er skideligeglad i begge ender. Resultatet af den holdning udebliver så heller ikke.

Der hvor politikerne har en kæmpeansvar, er hvor man ikke har taget fat i hospitalsvæsenet ved vingebenet, og har sat det på plads. Hvorfor pokker har man tilladt at hvert sygehus, så at sige, har fået lov til at udvikle hvert sit halvubrugelige IT system, som på ingen måde har kunne arbejde sammen med nabohospitalet, eller andres amters, nu regioners, systemer? Det er da så eklatant dumt og dilettantisk så det burde medføre en kriminalsag imod disse dybt uansvarlige tosser.
Min erfaring siger mig, at man kan ikke sætte folk, der i øvrigt ikke vil samarbejde om noget som helst, til at lave noget så indgribende som et IT system, der skal være til gavn for alle og patienter i særdeleshed. At vi stadig ikke har elektroniske lægejournaler, fælles for hele vort lille bitte land, er jo skandaløst til det kriminelle grænsende. Det koster samfundet milliardbeløb hvert år og bør sættes på skinner omgående. Tror man, at hospitalsvæsenet i Hamborg, som vel svarer nogenlunde til vores befolkningstal, har 20 forskellige It-systemer til samme formål i deres væsen? Næ vel.

Pressen har virkelig en opgave i alt dette roderi for at få sat fokus på den slaphed og ligegyldighed, der råder overalt i sygehusvæsenet fra top til bund, med nogle få undtagelser. Det er virkelig ikke morsomt for en samvittighedsfuld ansat at fungere i den rotterede, men de findes, men dukker selvfølgelig nakken, hvis de ikke ønsker at blive sparket ud, enten af fagforeningstosser eller elendig ledelse.

Lad os få meget mere privat hospitalsvæsen. Min kone fik ny hofte på et privat hospital. Det var en højst forunderlig oplevelse, helt uden tåbelige fejl, effektiv og kompetent tilrettelæggelse og koordination, uden ubegrundet ventetid, alle aftaler blev overholdt, ingen dumheder, ingen nedladenhed, ingen komplikationer og interesseret opfølgning, da hun var kommet hjem. Helt igennem en positiv oplevelse, meget positiv. Meget, meget anderledes end det off. der så soleklart er skingrende ligeglade med patienten både under og efter indlæggelsen.

Overbelægning

Nu har privathospitalerne jo ikke ligefrem en overbelægning som må parkeres på gange og kontorer fordi der ikke er stuer nok. Prøv du at skulle varetage komplet pleje, omsorg og medicinering af 6-8 patienter hvoraf 3-5 kræver fuld hjælp! Det gør de heller ikke på privathospitalerne. Der er en verden til forskel på det klientel der bliver indlagt på et offentligt hospital i nedskæringstider og så den planlagte operation på et privathospital.

Megen overbelægning kunne snildt undgås.

I mit eget tilfælde tilbragte jeg fuldstændig overflødigt en nat på hospitalet, alene pga inkompetent personale, hvor den ene ikke anede hvad den anden gjorde eller besluttede. Hele tiden blev beslutninger omgjort og alt endte med at jeg blev sendt hjem som "uhelbredelig". Først da jeg på vej ud af hospitalet sank om af smerter, kom jeg ind til en ældre læge, som i løbet af 10 minutter havde diagnosticeret mig og givet mig en medicin som i løbet af en uges tid tog lidelsen.
Hvis man i akutmodtagelsen havde nogle læger med blot en smule erfaring, kunne mange overflødige indlæggelser undgås og der ville blive plads på stuerne.
Hvis man drev privat virksomhed med så uengageret personale, som det hele tiden opleves på hospitalerne, ville man hurtigt bukke under. Det kan kun lade sig gøre i et monopolforetagende og det fører til dårlig, dyr og elendig forretningsførelse. Men har man kun været inden for skole, undrvisningssektoren og det offentlige, ved man jo heller ikke meget om livet uden for, og derfor skulle I ikke have lov til at bestemme noget som helst over, hvordan vore penge skal anvendes. I stedet for at pukke på privathospitalerne, skulle I hellere se på, hvordan det kan lade sig gøre.

Kære Hr Madsen.

Nu skal du nok lige lade være med at dømme ud fra enestående oplevelser.
Men må indrømme at du rammer præcist i din beskrivelse af håndteringen af forskellige IT systemer på de forskellige sygehuse, ja endda forskellige IT systemer på samme sygehuse!!. Med det resultat at de ikke kan "snakke sammen". Og af en eller anden grund kommer dette ikke frem i lyset. Jeg tror det er et udslag af at man i liberalismens hellige navn, har givet frit spil for diverse IT firmaer til at faldbyde deres ydelser indenfor det offentlige. Og ingen tør røre ved den varme kartoffel, at der er for mange kokke der fordærver feks EPJ.
Jeg tager virkelig hatten af for den politiker der tør påpege, at der skal ske en ensretning indenfor EPJ. IT systemerne skal styres centralt fra. De skal være ens i hele landet og skal kunne "snakke sammen" på kryds og tværs af hospitaler og også gerne med de praktiserende læger. Som det har været og er nu koster det alt for meget tid og sikkert også penge at private IT firmaer kan smøre administratorene - og får lov til det!
Hr. Madsen du tager helt fejl af at det er uengagerede personale der arbejder på sygehusene. Men de drives rundt i manegegen og er de "små" som ikke har en kinamands chance for at ændre noget. De prøver og pukler det bedste de har lært - og holder kaffepauser ind imellem..., ja - men det er ikke så nemt. Fx på små private hospitaler er det nemmere, som det er nu, at tilrettelægge et forløb ud fra en enkel operation til alles tilfredsstillelse.
Dette kan også lade sig gøre indenfor det offentlige, hvis politikerne(os vælgere) vil prioritere det. Og husk lige at de komplicerede lange forløb som regel foregår på et offentligt sygehus. Hvis noget går alvorligt galt på et privat hospital, overtager de offentlige sygehuse som regel patienterne.