26. januar 2012, 22:30

Europæerne er i forvejen skatteplagede, så vejen ud af krisen er vækstpolitik i stedet for en benhård EU-beskatningspolitik.

Tobin-skatten, der er en skat på finansielle transaktioner, har i årevis alene været et ønske på venstrefløjen, der mener, at den slags vil dæmpe fri handel på markedet med værdipapirer og være en rimelig beskatning af sektoren. Synspunktet er blevet rutinemæssigt afvist under henvisning til, at skatten kun har virkning, hvis den indføres globalt. En ensidig strafafgift i Europa vil blot jage arbejdspladser i den finansielle sektor ud af EU. De Radikale har helt fra Marianne Jelveds tid som økonomi­minister kendt denne problematik, så regeringsgrundlaget indeholder udelukkende en åbning over for en Tobin-skat på globalt plan. Dette er en helt gratis omgang, idet ingen amerikansk præsident, uanset partifarve, vil støtte en sådan skat. Men en markant ændret dagsorden i EU gør pludselig sagen aktuel herhjemme.

Når vi overhovedet diskuterer dette, skyldes det i første omgang, at Europa-Kommissionen har rejst forslaget, efter at den har været gemt af vejen i årevis. Kommissionen har foreslået, at den kunne komme i spil som ny skat. Da finanssektoren er særdeles upopulær i Europa og har få allierede, er det klart, at den i sin modstand ikke kan forvente bred støtte i den offentlige opinion.

Men den egentlige årsag er den franske præsident Sarkozy. Han har presset Tyskland til at lancere et forslag om, at EU må gå enegang. Det er vanskeligt at ignorere den tanke, at præsidentens kovending - Sarkozy har tidligere været en arg modstander af Tobin-skatten - er et kynisk led i den franske valgkamp, hvor han er presset i meningsmålingerne. Derfor er der mere end noget andet brug for en grundig offentlig debat, der kan belyse de skadelige konsekvenser, inden EU-landene træffer en afgørelse.

Frivillige transaktioner på et frit marked er udtryk for, at pengene bevæger sig derhen, hvor investorerne mener, at de giver det største udbytte. Hvis EU selv laver en finansskat, flygter finansielle investorer hen, hvor der ikke er brandbeskatning. Vi taler jo om en betydelig skat. Faktum er, at EU-Kommissionen mener, at en sådan skat i EU-regi vil indhøste 57 mia. euro i kassen. Det vil ramme almindelige pensionsopsparere, der har sværere ved at bevæge sig ud på et stort globalt marked. Sektoren vurderer selv, at en isoleret, markedsforvridende skat i EU koster danske pensionsopsparere dyrt. Det er fordi mange pensionspenge sættes i aktier, hvor der løbende handles ud fra ønsket om højt afkast. PFA vurderer, at en standardkunde med 20 år til pensioneringstidspunktet vil blive 150.000 kr fattigere, og Danica Pension mener, at en pension efter 40 år bliver 133.000 kr. mindre værd.

Danmark kan ende i den situation, som statsministeren korrekt har sagt, at et flertal i EU beslutter sig for Tobin-skatten, og det kan vi ikke stille os i vejen for. Men indtil dette skulle blive en realitet, opfordrer vi Vestager til at modsætte sig en Tobin-skat i EU. Enhver skat, uanset hvor snedigt den er udtænkt, skal betales af nogen. Der er ingen grund til, at de danske pensionsopsparere pålægges nye byrder.