Berlingske mener

Symptomet Voteman

»Staten – her Folketinget – synes at være i færd med at tabe tilliden til, at en borger som udgangspunkt er i stand til at træffe oplyste valg.«

Forargelsen bredte sig som en steppebrand mandag aften, da det stod klart, at ingen ringere end Folketingets formand, Mogens Lykketoft, havde godkendt en video, der skulle opmuntre ungdommen til at stemme ved det kommende Europa-Parlamentsvalg. En video, vel at mærke, hvis hovedperson Voteman er en grov ka’l, der får blowjobs af en håndfuld kvinder, inden han hugger hovedet af slemme folk, som ikke vil stemme. SFs Özlem Cekic talte om et »groft kvindesyn« i videoen, og mange med hende fordømte indholdet af den. Og vupti – tirsdag formiddag var Voteman-videoen trukket tilbage, og Mogens Lykketoft ilede med en beklagelse. Man havde ikke tænkt sig om. Det sidste kan der være noget om, men af andre og væsentligere grunde end den vold og de sexscener, der blev ironiseret med i videoen. Indholdet på den front var såmænd hverken værre eller væsentligt grovere end det, man finder i talrige programmer, som produceres og/eller sendes for licensbetalernes midler på Danmarks Radio. Det er derfor ikke harmen over Voteman-videoens konkrete scener, som egentlig er den interessante diskussion her, uagtet  der næppe kan siges at være tale om noget smagfuldt værk.

Læs også: Lykketoft efter kritik af valgvideo: Vi skal tænke os bedre om

Det virkelige perspektiv i den pinagtige Voteman-sag handler om det tiltagende usunde forhold mellem stat og borger, som videoproduktionen synes at afsløre. I et demokrati er det jo vælgerne, der har den afgørende og endelige magt, idet de kan stemme politikere ind og ud ved valgene. Men åbenbart betragter staten – her i skikkelse af Folketinget – vælgerne, og da særligt de unge vælgere, som nogle umodne vilde, man er nødt til at kommunikere med på neanderthal-sprog, før de gider lytte. Man skal »ned i øjenhøjde«, som det så smukt hedder. Med andre ord: Ned i et langt lavere niveau, end man normalt befinder sig på. Det er sådan, Folketinget med Voteman-videoen kommer til at betragte de unge EP-vælgere: Som nogle laverestående væsener, man kun kan nå, hvis man taler ned til dem fra den ophøjede position, hvor man som repræsentanter for staten befinder sig.

Læs også: Folketinget trækker Voteman tilbage

Infantiliseringen af det offentlige rum er ikke nogen ny foreteelse. Staten er ikke længere borgernes tjener, men borgernes opdrager. Som ydermere i stigende grad holder op med at kommunikere med borgerne, som om de var oplyste mennesker, der er i stand til at træffe kvalificerede valg i deres liv. Tankegangen går igen i den detailstyring af borgernes liv, der i tiltagende grad præger lovgivningsarbejdet, og som griber længere og længere ind i det, der indtil for få år siden helt naturligt og uden for enhver diskussion tilhørte privatsfæren. Snarere end den lidt uinteressante smagsdommerdiskussion om Voteman-filmens sex- og voldsscener er det netop dette, der burde vække anstød her. At staten – her Folketinget – synes at være i færd med at tabe tilliden til, at en borger som udgangspunkt er i stand til at træffe oplyste valg. Også når det gælder noget så tilsyneladende kedsommeligt som et Europa-Parlamentsvalg. I stedet skal også dette gøres til pop, pjank og plat i forsøget på at nå de stakkels uvidende og formentlig halvt umælende væsener derude i vælgerhavet. Dét burde man kunne forarges over.

 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.