23. januar 2012, 22:30

Men faktisk efterspørger arbejdsgiverne stadig i et vist omfang mænd og kvinder med en skovl, f. eks. i landbruget og i gartnerierhvervet, ligesom der er behov for ufaglærte køkkenmedhjælpere og rengøringsassistenter i hotel- og restaurationsbranchen. Men som Berlingske dokumenterede i flere artikler i går, så overlader vi i vidt omfang disse servicejob til udlændinge, der er på kortere eller længere ophold i Danmark. De ledige job bliver f.eks. ikke søgt af de 35.000 danskere i kontanthjælps-systemet, der er arbejdsmarkedsparate, selvom mange arbejdsgivere har efterspurgt dem.

Det burde man ellers kunne forvente, for i modsat fald fungerer kontanthjælpssystemet jo ikke. Både arbejdsledige og kontanthjælpsmodtagere har pligt til at påtage sig anviste job. Paradokset kan derfor kun forstås, når man samtidig analyserer forklaringen fra formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, der sætter standarden for, hvordan kommunerne forvalter de lediges rådighedsforpligtelse.

Udvalgets formand, borgmester Erik Nielsen fra Rødovre (S), siger rent ud, at kommunerne først og fremmest forsøger at sikre de ledige en uddannelse og et arbejde med »et fremtidsperspektiv« - underforstået, at rengøring og køkkentjeneste ikke er job, som danske statsborgere skal satse på.

Hvis den grundholdning hersker i kommunernes forvaltninger, er det ikke underligt, at det kniber med at få kontanthjælpsmodtagere og andre ledige i arbejde. I så fald er der ikke alene tale om lemfældig omgang med skatteydernes midler, men også om en arrogant holdning, hvor man ringeagter de danskere og udlændinge, som hver dag går på arbejde for at gøre rent og hjælpe til i køkkenet, i stalden eller i drivhuset.

Kommunernes slappe omgang med rådighedsreglerne skærper yderligere kravene til den kontanthjælpsreform, som regeringen har bebudet, og som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen på det seneste har italesat med en relativ skarp retorik over for de kontanthjælpsmodtagere, der »putter« sig i systemet.

Problemet er desværre, at paradoksproblemerne på arbejdsmarkedet næppe løses med mere aktivering og flere offentlige skånejob til høj overenskomstmæssig løn, der tegner til at blive hovedindholdet i den kontanthjælpsreform, som regeringen har bebudet. Der skal også gøres op med mange af de indkomstafhængige tilskud, som i dag gør det mere attraktivt for danskere at modtage kontanthjælp frem for at påtage sig et arbejde.

Efterhånden som stadig flere bevismaterialer dynges op, burde regeringen og fagbevægelsen indse, at mere markedsorienterede løsninger må i spil for at gøre det attraktivt at påtage sig et ufaglært job.

Man kommer heller ikke uden om at se på skatten af lønindkomst, selv det vil blive dyrt for statskassen at øge det faktiske arbejdsudbud til lavtlønsjob ad den vej.