18. februar 2012, 22:12

FNs Sikkerhedsråd har endnu engang vist sig magtesløs i forhold til konflikten. I stedet for at forsøge at presse Kina og Rusland til det yderste for at stramme grebet om Assads brutale styre, allierer man sig med en uigennemsigtig koalition af syriske oppositionsfolk. På et møde om en uge i Tunesien bliver Danmark medlem af en yderst tvivlsom klub, der hedder »Syriens Venner«. Ganske ukritisk.

Et er, at Frankrig er grebet af desperation og panik. Det kan man forstå. Syrien er trods alt gammel fransk mandatområde. Men at Danmark går med i en koalition, vi ikke kender, og som vi ikke ved noget som helst om, er ufatteligt. Og så midt i en borgerkrig, der er ved at udvikle sig mere og mere kompliceret. Det tyder på, at Søvndal intet ved om Mellemøsten, når han kan støtte dette initiativ i stedet for at øge presset i FN og få skabt enighed om at tvinge Assad enten fra posten eller til forhandlingsbordet. Hvis man går ind og støtter denne koalitionsgruppe, som Danmark og en række vestlige lande ønsker at gøre, vælger man side i en borgerkrig, der selv for kendere af Syrien er uoverskuelig. »Vennerne« er en samling af eksilsyrere, folk fra Det Muslimske Broderskab, Salafister og en lang række andre ubekendte størrelser, vi normalt ikke ønsker at være i stue med. Støttet af en række sunnimuslimske diktaturer, som vi ærbødigt omgås og giver royale ridderkors, såsom herskerne i Saudi-Arabien, Bahrain og en række andre ligesindede, som ikke går af vejen for at slå deres egne befolkninger ihjel for at beholde magten. Det eneste, vi ved om »vennerne«, er, at de er forenet i et ønske om at slippe af med Assad. Det er bestemt også et ædelt formål. Men hvad der lige kommer efter, aner vi intet om. Ud over at vi altså nu har en udenrigspolitik, der åbent støtter en koalition, vi ikke kender, og støtter en række lande, der slår deres systemkritikere ihjel. Velbekomme.

Danmark skal være med til at tvinge Assad fra magten gennem FN. Men at binde sig til én gruppe giver uoverskuelige problemer. Danmark kan komme i den situation, at vi støtter en stor sunnimuslimsk gruppe imod en række mindretal i Syrien, som vil kræve beskyttelse, når Assad først er faldet, Kurderne, de kristne, alawitterne, druserne. De føler sig alle truet af de kommende magthavere, som kommer fra det syriske flertal af sunnimuslimer, som har meget at hævne. »Vennerne« kræver også våben for at »beskytte« sig. Men der bliver Villy Søvndal dog betænkelig. Nej, de skal skam ikke have våben. Nej, vi er ikke på vej i krig. Hvor naiv har man egentlig lov til at være og samtidig præsentere Danmark i udlandet? Desperationen er til at tage og føle på. Hold dig væk fra Tunesien, Søvndal. Det er ikke i Danmarks interesse at støtte en koalition, vi intet kender til. Øg presset på Assad gennem FN. Øg presset på Saudi-Arabien for at få dem til at gennemføre reformer. Alt andet er diplomatisk tågesnak, som ingen har brug for lige nu.