Værnepligten, skal bibholdels Javel, men hvilken værnepligt, den er alt for kort til at man får et tungt indhold. Valgte man istedet for at anvende 500 mio til stam og fast personale vil forsvaret blive styrket, i tillæg til at blive mere professionelt.
Positivt at politikkerne giver forsvaret en reel chance til at selv overveje for hvilke kaserner som skal anvendes - at det så i sidste ende er politikkerne som træffer beslutningen er så en anden sag.
ENDELIG sammenlægger man officeres uddannelserne og lukker Holmen, det var på tide. Der har længe været for mange særinteresser her.
En god pointe: En værnepligtsuddannelse på under et år giver ikke nogen mening.
Rekruttiden er spørgsmål om at få folk en lille smule i form.
De første 3 mdr. skal bruges på at få muskulatur - knogler, sener tager så yderligere 3 mdr.
I det halve år kan man til nød uddanne op til og med delingsniveau.
Det tager så 3 mdr. for at kunne virke oppe på kompagniniveau - det er så specielt stregbefalingsmændene, der reelt uddannes.
Endelig for at man kan tale om en enhed skal man op på yderligere 3 måneder for at nå bataljonsniveau.
Det er blevet så meget desto vigtigere som, at bataljonerne i dag ofte er sammensatte af flere våbenarter. Det er så et spørgsmål om delingsførerens uddannelse.
Når man så endelig er nået dertil, så hjemsendes hele flokken og man kan begynde forfra.
Værnepligt giver mening i det omfang, der er tale om et mobiliseringsforsvar.
Sagen er imidlertid den, at med en professionel hær, hvor man griber tingene ordentlig an og uddanner befalingsmænd efter 2 år, hvor de kan gøre gavntjeneste. Så har man principielt efter 4 år også uddannet befalingsmænd - med erfaring.
Får man brug for at opruste, så er der faktisk befalingsmænd til rekrutterne i de gamle konstabler - forudsat man betragter befalingsmandsuddannelsen som en del af konstabel uddannelsen.
Det kræver 2 års varsel for at det virker i praksis.
Ingen tvivl om at en værnepligtsstyrke er dyrere i drift end en stampersonel styrke fordi der hele tiden skal uddannes værnepligtige, som man i uddannelsestiden ikke kan bruge til så forfærdelig meget.
Den anden faktor er, at slippe af med de gamle rekrutdræbere er ikke gratis. Det kan godt være, at der er økonomi i at lade disse udleve sig selv.
Det næste problem er spørgsmålet om man kan skaffe de stampersoneller, der skal til for at overgå til en professionel styrke.
Det ville være ønskeligt, fordi de 4-5 bataljoner værnepligtige ikke umiddelbart - og uden omkostninger - kan udsendes i de internationale missioner.
Det betyder at belastningen ved udsendelse af det øvrige stampersonel bliver det større.
Her overser man at konstabler også løbende skal uddannes og opgraderes i nye våbensystemer og taktikker. De skal også uddannes som befalingsmænd for at deres aktive udsendelser kan nyttiggøres.
Men jo, det er et skridt på vejen.
Situationen var til at forudse, fordi vi taler om færdiggørelsen af den fundamentale omstilling fra den kolde krigs forsvar til et forsvar, der skal administrere en dominans af Østersøen og Nordatlanten.
Kommentarer
Lad os se hvad det bringer
Værnepligten, skal bibholdels Javel, men hvilken værnepligt, den er alt for kort til at man får et tungt indhold. Valgte man istedet for at anvende 500 mio til stam og fast personale vil forsvaret blive styrket, i tillæg til at blive mere professionelt.
Positivt at politikkerne giver forsvaret en reel chance til at selv overveje for hvilke kaserner som skal anvendes - at det så i sidste ende er politikkerne som træffer beslutningen er så en anden sag.
ENDELIG sammenlægger man officeres uddannelserne og lukker Holmen, det var på tide. Der har længe været for mange særinteresser her.
Andersen
En god pointe: En værnepligtsuddannelse på under et år giver ikke nogen mening.
Rekruttiden er spørgsmål om at få folk en lille smule i form.
De første 3 mdr. skal bruges på at få muskulatur - knogler, sener tager så yderligere 3 mdr.
I det halve år kan man til nød uddanne op til og med delingsniveau.
Det tager så 3 mdr. for at kunne virke oppe på kompagniniveau - det er så specielt stregbefalingsmændene, der reelt uddannes.
Endelig for at man kan tale om en enhed skal man op på yderligere 3 måneder for at nå bataljonsniveau.
Det er blevet så meget desto vigtigere som, at bataljonerne i dag ofte er sammensatte af flere våbenarter. Det er så et spørgsmål om delingsførerens uddannelse.
Når man så endelig er nået dertil, så hjemsendes hele flokken og man kan begynde forfra.
Værnepligt giver mening i det omfang, der er tale om et mobiliseringsforsvar.
Sagen er imidlertid den, at med en professionel hær, hvor man griber tingene ordentlig an og uddanner befalingsmænd efter 2 år, hvor de kan gøre gavntjeneste. Så har man principielt efter 4 år også uddannet befalingsmænd - med erfaring.
Får man brug for at opruste, så er der faktisk befalingsmænd til rekrutterne i de gamle konstabler - forudsat man betragter befalingsmandsuddannelsen som en del af konstabel uddannelsen.
Det kræver 2 års varsel for at det virker i praksis.
Et par pointer
Ingen tvivl om at en værnepligtsstyrke er dyrere i drift end en stampersonel styrke fordi der hele tiden skal uddannes værnepligtige, som man i uddannelsestiden ikke kan bruge til så forfærdelig meget.
Den anden faktor er, at slippe af med de gamle rekrutdræbere er ikke gratis. Det kan godt være, at der er økonomi i at lade disse udleve sig selv.
Det næste problem er spørgsmålet om man kan skaffe de stampersoneller, der skal til for at overgå til en professionel styrke.
Det ville være ønskeligt, fordi de 4-5 bataljoner værnepligtige ikke umiddelbart - og uden omkostninger - kan udsendes i de internationale missioner.
Det betyder at belastningen ved udsendelse af det øvrige stampersonel bliver det større.
Her overser man at konstabler også løbende skal uddannes og opgraderes i nye våbensystemer og taktikker. De skal også uddannes som befalingsmænd for at deres aktive udsendelser kan nyttiggøres.
Men jo, det er et skridt på vejen.
Situationen var til at forudse, fordi vi taler om færdiggørelsen af den fundamentale omstilling fra den kolde krigs forsvar til et forsvar, der skal administrere en dominans af Østersøen og Nordatlanten.