Berlingske mener

Slip taget i DONG

Danmarks store statslige energiproducent DONG har i det seneste år evnet at bringe sig i begivenhedernes centrum.

Først med den spektakulære fyring af selskabets adm. direktør Anders Eldrup. Bestyrelsen havde mistet tilliden til ham, fordi han uden om bestyrelsen gav en række nøglemed­arbejdere særdeles favorable vilkår. Siden med selskabets regnskabsmeddelelser, hvoraf det fremgår, at DONG nu kører med underskud og har tabt store milliardbeløb på produktion af gas fra værker, som selskabet har købt op i Europa som led i sin investeringsstrategi.

Fyringen af Eldrup har udløst en undersøgelse udført af Rigsrevisionen. Den kritiserer dog ikke direkte Eldrup, da hans sag behandles ved domstolene. Men Rigsrevisionen er klar i sin kritik af styringen af DONG, siden staten måtte opgive at børsnotere selskabet i 2008 på grund af finanskrisen. Rigsrevisionens sprogbrug er afdæmpet, men rigsrevisorerne er tydeligt bekymrede ved de meget store investeringer i gas og grøn vindenergi, som DONG har givet sig i kast med. De repræsenterer store risici for staten, som staten i sin egenskab af ejer ikke har taget tilstrækkeligt hånd om.

Faktum er, at DONG gennem de sidste fire år er blevet styret i grøn retning uden hensyn til rentabilitetsovervejelser. I stedet har selskabet under Eldrups ledelse spillet med på politikernes grønne melodi. Med det resultat, at der er tabt penge på gasinvesteringer, bioethanol, el-biler og meget andet godt, som det energipolitiske grønne flertal har ment, at Danmark skulle lege med. Resultatet kan vi se i form af de røde tal i regnskabet.

Siden Eldrup blev fyret, har den nye direktør, den fhv. TDC-chef Henrik Poulsen, sat gang i en tiltrængt oprydning efter Eldrup. Nu skal der ikke investeres i noget, bare fordi det er grønt. Betingelsen for at slippe pengene er, at investeringerne også er rentable. Man må formode, at denne politik er sanktioneret i Finansministeriet og dermed også af bestyrelsen. Denne fornuftige strategi må DONG forfølge i de kommende år, så selskabet hen ad vejen igen kan blive rentabelt og modent til børsnotering og privatisering. Det er farligt for danske skatteydere, at politikerne har en stor statslig energimastodont inden for rækkevidde, som de kan lege med efter forgodtbefindende. Det ansvar magter de simpelthen ikke.

De energiopgaver, som staten vil have varetaget som led i den planlagte grønne omstilling, løses bedst i konkurrence mellem forskellige udbydere. Så kan skatteyderne også tydeligt se, hvad det koster. Derfor er der heller ingen grund til at fastholde en statslig majoritet i DONG på sigt. DONG skal ud og konkurrere på lige vilkår med andre. Men selvfølgelig skal staten holde på DONG, indtil markedsprisen er rimelig. Et slankere og mere effektivt privatejet DONG befriet for alle tabsgivende projekter kan til gengæld sagtens blive et lokomotiv for en moderne dansk energiindustri i skarp international konkurrence. Og det har vi brug for.

Politikerne skal i stedet koncentrere sig om at lægge nogle overordnede rammer for energisektoren. Skal den trives på privat basis kræves der nemlig intelligent regulering og politisk stabilitet. For energiinvesteringer er tunge, og det tager op til ti år at realisere dem.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.