Berlingske Mener

Sikker efterretningstjeneste

En efterretningstjeneste skal være sikker. Først og fremmest skal den skabe sikkerhed for borgerne i landet, som den virker i. Men kravet gælder også den modsatte vej. Dem, der arbejder for efterretningstjenesten, skal være sikre på, at de kan arbejde sikkert, altså uden at deres virke bliver afsløret og de selv bragt i fare.

Endelig, og ikke mindst, skal borgerne have sikkerhed mod efterretningstjenestens virksomhed - forstået på den måde, at borgerne skal beskyttes mod overgreb på deres person eller på deres privatliv og integritet. Borgerne skal også være sikre på, at deres efterretningstjenester respekterer de etiske og andre retningslinjer, som borgerne har lagt til grund for tjenesternes virksomhed.

Når rammerne for og kontrollen med et lands sikkerhedstjenester skal fastlægges, skal der med andre ord balanceres på nogle skarpe knivsægge. Aktuelt skal Folketinget til at kigge på ny lovgivning for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, og baggrunden er blandt andet et årelangt udvalgsarbejde i det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg. Justitsminister Morten Bødskov lægger op til en øget indsigt i, hvordan Politiets Efterretningstjeneste anvender civile agenter. Baggrunden er blandt andet sagen om Morten Storm, der virkede som civil agent og angiveligt havde en andel i den amerikanske likvidering af terrorlederen Alwar al-Awlaki i Yemen.

Forslaget virker fornuftigt, selv om det forudsætter, at Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne er andet og mere end en hyggelig lille forening, hvor man lejlighedsvis får en overfladisk orientering om arbejdet. Men forhåbentlig er dette tiltag ikke det eneste, der kommer ud af processen. Det spørgsmål har tidligere været rejst, om ikke danske borgere i lighed med borgere i for eksempel Norge kan få indsigt i, hvad de er registreret for, når en sag er afsluttet. Er der grund til, i hvert eneste tilfælde, at afslå at give den indsigt i Danmark, når det kan lade sig gøre andre steder? Og hvorfor er det nødvendigt, at Politiets Efterretningstjeneste skal beholde en kopi af en dagbog, som forfatteren Arne Herløv Petersen skrev for årtier siden? Dagbogen blev taget i forvaring i en sag, som aldrig blev til mere end en sigtelse. Det er selvsagt krænkende, at en myndighed bare kan beholde, hvad der i sagens natur er private papirer. Det er eksempler som disse, og adskillige andre, herunder om uforståelige klassificeringer af dokumenter til brug for historiske forskningsprojekter, som rejser tvivl om efterretningstjenestens opfattelse af borgernes rettigheder og integritet. Som det fremgår af justitsminister Morten Bødskovs kronik i dag, har Politiets Efterretningstjeneste på forbilledlig vis beskyttet borgerne mod alvorlige terrorangreb. Det er der grund til virkelig at anerkende og værdsætte.

Men det er ikke lige så indlysende, at alle borgeres retssikkerhed og private liv er lige så effektivt beskyttet mod Politiets Efterretningstjeneste. Udvidelsen af kontroludvalgets opgaver til at omfatte en bagudskuende kontrol af brug af agenter er udmærket, men altså slet ikke nok.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.