Berlingske mener

Retten til at gå med kalot

Om blot otte måneder kan Danmark markere 70-året for en begivenhed, der for alvor fortjener det ellers noget misbrugte prædikat »historisk«.

I oktober 1943 midt under den tyske besættelse blev størstedelen af de godt 7.000 danske jøder bragt i sikkerhed i Sverige. En aktion, vi kan tillade os at være stolte over, selv om den ikke var idyl på alle punkter. Et lille bitte blafrende lys i det mørke, som nazisternes Holocaust sænkede over Europa, og som kostede seks millioner jøder livet. Så meget mere beskæmmende er det, at vi netop i år skal opleve, at danske jøder ikke frit kan gå på gaden i alle områder af landet, og at jødiske forældre ikke uden videre kan sende deres børn i en hvilken som helst dansk skole. Som det blev sagt i forgårs på en høring om chikane af jøder i hovedstaden, har danske jøder lært at dukke hovedet – helt bogstaveligt og i overført betydning.

Debatten og de problemer, den afdækker, er vigtig. Diskrimination under enhver form er modbydelig og uklædelig for et land, som gerne vil fremstå åbent og tolerant. Antisemitismen har et historisk perspektiv som følge af århundreders forfølgelse af jøder og Anden Verdenskrigs dødslejre. Så meget mere urovækkende er det, at antisemitismen stikker sit grimme fjæs frem rundt om i Europa i højreradikale, og såmænd også venstreorienterede, kredse. Der findes kun ét svar: nultolerance mod intolerance, som det også blev sagt på høringen. Vi vil ikke under nogen omstændigheder acceptere diskrimination af danske medborgere. Men det kræver mere end pæne hensigtserklæringer; det misbrugte ord »dialog«, som flere politikere forsøger sig med for ikke at støde nogen, rækker ikke. Alle må sige stop, når diskriminationen viser sig i klasseværelserne, på gaden og i private diskussioner. 

Vi må også med åbne øjne kunne udpege, hvor problemerne findes. Man kan givetvis finde danske kredse, hvor jøder ikke er velkomne. Men de reelle problemer er især opstået i indvandrerområder, hvor nogle forsøger at overføre den mellemøstkonflikt, de angiveligt er flygtet fra, til Danmark. Jødiske mænd ved, at de ikke skal bære kalot på Nørrebro i København, hvor muslimske kvinder med tørklæder ellers er et dagligt syn. Jødiske kvinder risikerer at blive chikaneret, hvis de i indvandrerområder bærer en Davidsstjerne som smykke på samme måde, som mange kristne kvinder bærer et kors. Jødiske forældre sætter ikke deres børn i skoler på Nørrebro – derfor kan skolelederne der afvise, at der er et »jødeproblem«. Danske jøder ved pr. instinkt eller pr. henstilling fra jødiske netværk, at der er nogle ting, de ikke skal gøre.Debatten er blusset op, til dels fordi den afgående skoleleder på Rådmandsgades Skole i København, den meget roste Lise Egholm, kom for skade at sige, at hun ikke kunne anbefale jødiske forældre at sætte deres børn i hendes skole. Hvad hun egentlig mente, står lidt uklart. Men problemet er heller ikke Lise Egholm. Hun er blot budbringeren for en ubehagelig kendsgerning og bør egentlig roses for at få sagen frem. Vi kan simpelthen ikke være bekendt, at medborgere, som har historisk samhørighed med Danmark, sagtmodigt skal finde sig i at blive generet eller direkte forfulgt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.