20. januar 2012, 22:30

Derimod er der ikke meget glamour ved at være bagersvend eller maskinarbejder, som lige akkurat rangerer højere end at være på kontanthjælp. Man kan så glæde sig over, at de unge finder, at der ikke er den store prestige ved at modtage kontanthjælp, selv om vi aktuelt står med det problem, at små 80.000 danskere mellem 15 og 29 år er på den ydelse og uden job eller uddannelse. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) bebuder en hårdere kurs over for de unge på offentlig forsørgelse, og det kan vi kun bifalde. Men det er ikke gjort med stramninger alene. Problemet er lige så vel en stadig mere udbredt manglende anerkendelse af begrebet »arbejde«.

At unge har drømme, og at der er mere glimmer ved nogle brancher frem for andre, er der intet opsigtsvækkende i. Men der er nok en grænse for, hvor mange piloter Danmark kan brødføde, og der forekommer os heller ikke ligefrem at være mangel på advokater. Det er imidlertid bekymrende, hvis et helt almindeligt nyttigt job ikke er omgærdet af respekt, hvilket tydeligt kommer til udtryk på mange af landets erhvervsskoler. De skulle egentlig være attraktive uddannelsessteder for unge, hvis evner ligger for faglært arbejde - og det er de også i et vist omfang. Men reelt er erhvervsskolerne også og desværre blevet sociale opsamlingspladser for unge, som ikke ved, hvad de ellers skal give sig til, hvilket den aktuelle diskussion om de mange unge på SU-shopping vidner om. Formanden for ledersektionen i Danske Erhvervsskoler Peter Amstrup udtrykte det klart i Berlingske Politiko forleden: Man kan ikke have et hold engagerede tømrerelever til at gå i et klasselokale med elever, som f.eks. ikke kan finde ud af at møde til tiden. Hans forslag er at dele eleverne i stærke og svage linjer.

Det kunne være en løsning, selv om den ikke stemmer overens med de hidtil mest udbredte pædagogiske principper om at blande stærke og svage. Men problemet rækker dybere. Det nytter ikke at betragte erhvervsskolerne som et sted, man bare kan sende nogle unge hen, hvis man ikke kan finde andre tilbud til dem. Det er en fin ambition, regeringen har om, at flest muligt unge skal have en ungdomsuddannelse - i øvrigt samme ambition som VK-regeringen havde - men så må man også tage erhvervsuddannelserne alvorligt. Danmark har brug for gode håndværkere og veluddannet, faglært arbejdskraft i lige så høj grad, som vi har brug for ingeniører og økonomer. Det er værd at huske, at landets produktionsvirksomheder står for halvdelen af dansk eksport og beskæftiger 350.000 mennesker, at vi stadig skal have bygget huse og anlagt veje, og at de fleste højtlønnede videnarbejdere ville være ilde stedt, hvis der ikke var nogen til at servicere dem i dagligdagen. Regeringen kunne hjælpe med at øge respekten for håndens arbejde gennem sin bebudede skattereform og ved at undlade at belønne kontanthjælpsmodtagere yderligere. Men først og fremmest kunne den gennemtænke ungdoms­uddannelserne og fremme unges uddannelsesvalg, så det blev rettet mere mod deres faktiske evner og reelle fremtidsmuligheder. Med det mål at gøre håndens arbejde lige så prestigefyldt som åndens.