Berlingske mener

Regeringen køber sig til ro

Dansk politik er i rasende tempo på vej tilbage til 1970erne - til dengang det herskende flertal med Socialdemokraterne i spidsen og fagbevægelsen på bagsmækken indædt troede på, at Danmarks økonomi og konkurrenceevne kunne løses med stadig flere midlertidige tilskudsordninger og stadig flere nye skatter.

I dag så en af den slags ordninger atter dagens lys. Med 25.000 skattekroner som præmie skal private virksomheder bestikkes til at se bort fra kvalifikationer, når et job skal besættes. I stedet skal de vælge den, der har været ledig så længe, at vedkommende er ved at miste dagpengeretten.

Kommunerne vil få en tilskyndelse til at foretrække den ansøger, der er ved at miste dagpenge. Men da der i forvejen går mindre kvalificerede og alt for tit sygemeldte ansatte rundt i offentlige job, vil nogle tusinde ekstra mindre kvalificerede ansatte ikke kunne mærkes i verdens største offentlige sektor. I den private sektor lader de gode virksomheder sig næppe forlede til at tage en mindre kvalificeret medarbejder ind. Virksomhedernes største udfordring er produktivitet og konkurrenceevne. Bedre præstationer i virksomhederne kræver de bedst kvalificerede medarbejdere. Sådan er realiteterne.

Hvis Danmark var ramt af ekstraordinære ulykker, kunne man måske argumentere for helt særlige tiltag. Men arbejdsløsheden er, i modsætning til det billede, som Folketingets venstrefløj foregøgler, på et normalt niveau. Hver dag besættes et par tusinde stillinger. Selv om a-kasserne har talt om en snes tusinde, der fra nytår vil miste dagpengene på årsbasis, viser erfaringen, at de ledige selv finder arbejde i stort tal, når dagpengenes udløbsdato nærmer sig. Dansk Arbejdsgiverforening har skønnet, at mellem 5.000 og 7.000 kan miste dagpengene næste år. Det er selvsagt en alvorlig situation for den enkelte. Men meningen med den kortere dagpengeperiode er jo, at langvarigt ledige skal motiveres til at uddanne sig eller på anden måde finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, inden de har været ledige så længe, at fraværet fra arbejdsmarkedet i sig selv forhindrer tilbagevenden. Det har også været beskæftigelsesminister Mette Frederiksens argument hidtil.

Men nu er presset fra fagbevægelsen, Enhedslisten og især fra det splittede SF og Socialdemokraternes egne traditionalister blevet så stort, at de Radikale har givet efter. Skatteyderne, der betaler verdens højeste skatter, skal nu betale ekstra, ikke til varig beskæftigelse, men som gave til regeringen for at skabe ro i dens bagland. Disse nye »akutjob« diskriminerer jobsøgere, der er så uheldige, at de ikke har været ledige længe nok. Og hvad sker der, når denne nye midlertidige ordning udløber? Presset for at forlænge den vil stige. Skræmmebilledet over dem alle er efterlønnen, der skulle løse et akut problem med ungdomsarbejdsløshed sidst i 1970erne. Den udviklede sig lynhurtigt til en førtidig pensionsordning forbeholdt raske mennesker, og kom til at koste uendelig mange milliarder i tabt produktion.

Vi har tidligere på denne plads anerkendt regeringens og de Radikales vilje til at fastholde reformkursen. Det er der ikke grundlag for længere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.