Berlingske mener

Reformangst svækker Europa

Foråret igennem var de fleste overbevist om, at opsvinget omsider var kommet til Europa. Der var endda dem, som troede på, at det kunne blive selvbærende. Vores egen statsminister talte optimistisk om et stemningsskift. For alle optimisterne må den forløbnes uges væksttal være en slem skuffelse. Økonomien i eurolandene voksede overhovedet ikke i andet kvartal. Italien er i recession for tredje gang, siden finanskrisen satte ind i 2008. I Tyskland, den europæiske økonomis hovedmotor, faldt BNP i andet kvartal med 0,2 pct., og Frankrig oplevede igen nulvækst. Blandt de store lande kunne kun Spanien melde om fremgang.

Der gisnes om årsagerne til de skuffende tal. I bedste fald er der tale om en vækstpause udløst af efterveer af svage amerikanske og kinesiske BNP-tal i første kvartal. Den skærpede konflikt med Rusland om Øst-Ukraine spiller også ind – navnlig i Tyskland. Særligt bekymrende er det, at økonomien i Frankrig nu har stået i stampe i mere end to år. Landet kvalificerer sig efterhånden suverænt til titlen som »Europas syge mand« – en titel Tyskland levede op til for ti år siden, inden de vigtige Hartz-reformer på arbejdsmarkedet var med til at sætte skub i tysk økonomi.

De dårlige væksttal viser, hvor galt det går i lande, som forsømmer at gennemføre reformer, der gør arbejdsmarkedet mere smidigt og øger produktiviteten. På den front er der intet sket i Italien, selv om landet har fået en ny regeringsleder, der siger de rigtige ting. I Frankrig tales der stadig om at skærme Europa mod den globale konkurrence. Landets upopulære socialistiske præsident og hans regering synes handlingslammet. Og i Tyskland er Angela Merkels koalitionsregering så småt begyndt at rulle Hartz-reformerne tilbage – bl.a. med indførelsen af en lovpligtig mindsteløn. Til gengæld begynder reformerne i Spanien nu at give resultater.

Herhjemme er udsigten til en svagere vækst i Europa en streg i regningen for SR-regeringen. Vækstpausen vil også ramme dansk økonomi. Det bliver sværere for Thorning og Vestager at gøre »de gode resultater« af regeringens økonomiske politik til et valgtema. På den baggrund kan vækstpausen friste regeringen til at anlægge en mere ekspansiv kurs, når finanslovsforslaget for 2015 fremlægges sidst i denne måned. SF og Enhedslisten, som regeringen gerne vil lave finanslovsforlig med, trækker i samme retning.

Men den fristelse bør regeringen modstå. Hvis opsvinget i Europa slår igennem om et års tid, vil en slap finanspolitik skabe ubalancer i dansk økonomi. I stedet bør de pauvre vækstudsigter i Europa anspore regeringen til at tage fat på den produktivitetsdagsorden, som regeringen selv har sat med nedsættelsen af Produktivitetskommissionen. Kommissionen har fremsat mange relevante forslag, der vil stille Danmark bedre i den internationale konkurrence. Men regeringen har foreløbig valgt at negligere dem. Skulle der endelig blive plads til en lille lempelse af finanspolitikken, bør den bruges til skattelettelser. At pumpe vores dyre og ineffektive offentlige sektor yderligere op, er den sikre vej til lavere vækst på den lange bane.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.