Berlingske mener

Reform af skolereformen

»Tidligere generationer har kunnet kæmpe sig igennem skoledage til ud på eftermiddagen plus undervisning om lørdagen uden at få varige mén på sjælen«

arkivfoto
arkivfoto

Omtanke er en god idé. Så der er intet galt i, at politikere, lærere og forældreorganisationer tænker efter og vurderer den reform af folkeskolen, som et folketingsflertal besluttede for et par år siden, og som er ved at blive implementeret. Der kan især være grund til at kigge på, hvordan inkluderingen af elever med særlige behov fungerer og kvaliteten af lektiecafeerne, der er indeholdt i skoledagen.

Men man kan også se så mange meninger og skiftende meldinger om reformens virkning på dagligdagen i folkeskolen, at man i sit stille sind kunne ønske sig en time out – en periode, hvor skoler og kommuner uden for megen indblanding fik lov at føre reformen ud i praksis.

Et af de største kritikpunkter har været de længere skoledage. Og det har naturligvis krævet omstilling hos såvel forældre som børn at vænne sig til mere skoletid.

Som det er fremgået af Berlingske og Berlingskes børneavis Kids News fortæller ni af 21 adspurgte kommuner i en rundspørge, at de har givet de lokale skoler mulighed for at afkorte skoledagen. Det sker på baggrund af et såkaldt hyrdebrev fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby, der giver kommunerne denne frihed.

Så langt så godt.

De demografiske forskelle kan være store fra landsdel til landsdel, eller bare inden for en kommunegrænse. Kan man på lokalt plan i kommuner og på de enkelte skoler tilrettelægge skoledag, undervisningsform og lærernes arbejdstider, så det passer til de lokale forhold, er det fint at gøre det. Men man skal huske, at der er et overordnet formål med det hele.

Som en stribe borgmestre gjorde opmærksom på i et debatindlæg i Berlingske for nylig, var der en grund til, at Folketinget vedtog en folkeskolereform. Nemlig den at folkeskolen, med rette, i årevis har været udsat for kritik på grund af manglende faglighed, manglende disciplin, for ikke at kunne hjælpe de svageste og for ikke at kunne fremme en elite.

Ideen med reformen var at ændre noget, der i flere henseender ikke fungerede godt, til noget, der, forhåbentlig, kunne fungere bedre. Tanken med de længere skoledage var bl.a. at blande mere fysisk udfoldelse med skoletimerne – læger og sundhedspersonale klager over, at moderne børn rører sig for lidt. Tanken med letiecafeer var at øge fagligheden og støtte de elever, som ikke kunne regne med så meget hjælp hjemmefra – gymnasier og uddannelsesinstitutioner klager over, at det faglige bundniveau er for lavt.

Og så mange timer er skoleugen altså heller ikke øget.

Tidligere generationer har kunnet kæmpe sig igennem skoledage til ud på eftermiddagen plus undervisning om lørdagen uden at få varige mén på sjælen. Det er lidt pudsigt, når landsformanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, i Berlingske udtaler bekymring for, om SFOer og pasningsordninger så åbner tidligere, hvis skoledagen bliver kortere igen.

Et stort kritikpunkt af skolereformen har netop været, at den påvirkede familie- og fritidsliv negativt. Men så skal far eller mor alligevel ikke stå parat med hjemmebagte boller, når skolen lukker, kan vi forstå. Med andre ord: Meningerne fyger frem og tilbage om reformen. Der er faktisk også elever, som har udtrykt glæde over længere skoledage og lektiecafeer, fordi de slipper for at sidde derhjemme med lektierne. Så, giv lige reformen lidt tid.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.