Jeg mener ikke kun PISA er positivt, hvis vi skal se på det hele menneske. Der findes også intelligenser, der kan komme til udtryk ved andre aktiviteter. Jeg mener at test er en meget snæver måde at måle elevers kompetencer på. Især, hvis disse tests skal vise en samlet intelligens/viden/episteme. Jeg mener vi bør udvikle metoder, der ikke reducerer os til kun at afspejle en side af os selv. Dermed ikke sagt at PISA er dårligt, bare ensidigt.

-Maria Ditlev Lassen

PISA er ligesom en hammer. Man kan bruge den til slå søm i eller man kan bruge den til at slå folk i hovedet. I Danmark er PISA mest blevet brugt til det sidste.

Målet med skolen må være at udruste eleverne med en solid faglig ballast, skriver tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) i en kommentar til høringssvarene i forbindelse med skoleforliget i 2006. Han skriver også, at der i hver klasse sidder 3-4 elever som aldrig lærer at læse og skrive ordentlig.

Den sidste påstand har han fra PISA, der siden 2000 har vist, at omkring 15-20 procent af eleverne, der forlader folkeskolen ikke har læsekompetence, der svarer til niveau 2 eller over i PISA testen.
Ingen kan være uenige i det, der bliver sagt, men man må unægtelig spørge sig selv, hvorfor ministeren ikke fortæller skolerne, hvad det er eleverne skal kunne for at læse (og skrive) ordentligt - det står faktisk rapporterne.

PISA angiver at eleverne bør kunne mindst følgende i læsning, når de forlader skolen:

Eleven kan lokalisere flere forskellige informationer, som hver for sig kan være baseret på flere kriterier. Eleven skal kunne se bort fra konkurrerende information.

Eleven kan forstå hovedindholdet i en tekst, forstå sammenhænge, konstruere eller anvende simple kategorier eller danne sig en mening ud fra en begrænset del af teksten, når informationen her ikke er iøjnefaldende, og der kun kræves simple følgeslutninger

Eleven kan foretage sammenligninger eller trække forbindelse mellem teksten og anden viden eller forklare et aspekt ved teksten ud fra personlig viden og personlige holdninger.

Da disse kompetencer først kom med skoleloven fra 2009 i form af indholdsmål, så kan man konkludere, at alle de ændringer folkeskolen blev præsenteret for fra 2001 og til 2009 ikke udsprang af et ønske om at eleverne skulle forlade skolen med brugbare faglige kundskaber.
Denne konklusion stemmer i øvrigt med, hvad man kan læse på side 60 i PISA 2000 rapporten.

PISA har sat fokus på hvad danske elever kan i forhold til elever i andre lande - målt med en test. Men PISA har ikke sat fokus på hvad danske elever skal kunne, for at de kan møde verden med en solid faglig ballast.