Berlingske mener

Politisk plat i hovedstaden

»Hvis man som Frank Jensen synes, at ansvaret er ubærligt, kan man nedlægge sit hverv.«

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har på Politikens forside meddelt, at »København boykotter regeringens spareplan«. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at Københavns overborgmester ikke vil indregne Københavns betaling til Folketingets såkaldte omprioriteringsbidrag i sin indledende budgetlægning for 2017. København vil, med Frank Jensens ord, lade »finansministeren, regeringen og Dansk Folkeparti selv lægge ansigt til, hvis der skal skæres i kernevelfærden.« For ifølge Frank Jensen bliver København nødt til at skære i børnepasning, ældreomsorg og andre kerneydelser for at skrabe penge sammen til regeringen og Dansk Folkeparti.

Fakta er imidlertid knap så dramatiske, som Frank Jensens følelsesudbrud lægger op til. København skal spare 247 millioner kroner som omprioriteringsbidrag. Kommunens udgiftsbudget i 2016 er på 49.000 millioner kroner. Sparekravet er altså rundt regnet en halv procent af kommunens udgifter, og det burde derfor ikke være en uoverkommelig opgave at finde pengene uden at nedlægge Københavns folkeskoler. Som i øvrigt er blandt landets dyreste uden at være blandt de bedste, for nu at sige det pænt. København er blandt landets rige kommuner med store årlige overskud. I næste uge skal Socialdemokraterne i 1. kreds Østerbro derfor mødes for at diskutere, hvordan København »skal bruge de millioner af kroner, som er i overskud fra sidste års budget«. Frank Jensen kan jo deltage og komme med forslag om at sende de københavnske overskudsmillioner til staten for at redde københavnernes kernevelfærd. Frank Jensens »oprør« er, med andre ord, politisk plat. Overborgmesterens egentlige formål er formentlig at opbygge et pres på Dansk Folkeparti, der skal udstilles som fjende af velfærden.

Selv om den københavnske overborgmester med sin underlige »boykot« mest har opnået at tegne et billede af Borgerrepræsentationen som forkælede klynkere, har mange af kommunerne fået eller har udsigt til at få økonomiske problemer. I de seneste fem år har kommunerne måttet holde for med store rationaliseringer, som blandt andet har reduceret antallet af kommunalt ansatte med en snes tusinde medarbejdere. Nedskæringen er foregået under den socialdemokratisk ledede regering. Nu står kommunerne over for en ny belastning i form af udgifter til boliger og integration af titusinder af flygtninge og migranter. Ansvaret for tildeling af asyl og familiesammenføring er statens, og derfor har kommunerne et betydeligt krav at gøre gældende, når kommuner og stat skal diskutere udgifterne til integration.

Staten har på sin side gode argumenter for, at kommunerne kan drive deres virksomhed mere effektivt. Analyser fra blandt andet Cepos har vist, at der er milliarder at hente, hvis de dårlige kommuner tager ved lære af de bedste. Tilbage står, at det er statens ansvar at fastlægge de samlede økonomiske rammer, og dem må kommunerne indrette sig under. Hvis man som Frank Jensen synes, at ansvaret er ubærligt, kan man nedlægge sit hverv. Men så længe kommunerne ønsker selvstyre, må de affinde sig med, at ansvaret følger med. Både når der skal spares eller deles gaver ud.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.