......bryder endeligt med at klippe haaret af hinanden - det er herligt!

Det forlyder, at pengene til takstnedsættelser og udbygning af den kollektive trafik, skal hentes hos, måske leasingkunder.

Skal disse borgere eller hvem der nu begaves med regningen på, vist nok en mia., hive disse penge op af lommen, så kan dé penge ikke bruges til forbrug af varer eller tjenester.

Hvad sker der ved det? Ja, omsætningen af varer og tjenester falder selvfølgelig med den samme mia. Herved mister staten med "statsgaranti", momsindtægterne på 200 mia. plus den mistede skatteindtægt, fordi beskatningsgrundlaget flader.

Krister Meyersahm.

Han er god til at foreslå milde gaver til sine vælgere, men mindre god til at overskue konsekvenserne. For fanden da Villy, kan du ikke se, at det er som at fodre hunden med dens egen hale. Det er jo de samme folk der skal betale for SFs vælgerfedteri, på den ene eller den anden måde. Enten over billetprisen eller også via skattebilletten. Det der med at de rige bare skal betale rammer jo også langt ned i "arbejderklassen", der med en betalingsring får endnu flere offentligt ansatte at forsørge.

Blandt organisationsteoretikere har man de senere år med udbytte sat lup på de såkaldte non-decisions. Eksempler på non-decisions kan let hentes fra internationale konferenser og topmøder, Når røgen en sen nattetime kommer op ad skorstenen, har bjerget barsler med en lille mus.

Visioner og vidtløftige målsætninger skorter det ikke på men bindende konkrete aftaler er sjældent at finde. Med feudale attituder loves der omfattende støtte til genopretning af lande ramt af naturkatastrofer (Haiti), man sætter flotte klimamål op, vækst og stabilitet italesættes. Men konkret indfris erfaringsmæssigt kun en brøkdel af disse løfter. Værst er varianten, hvor der forhandles om at forhandle – som i den mangeårige Koreanske konflikt, eller tænk på hele Israel-Palæstina-komplekset.

Med andre ord – har beslutningsaversion udviklet sig til en sublim kunstart. Og disciplinen betjener sig af en bred vifte af teknikker: Oversimplificering, nedsættelse af kommissioner, retoriske trick, spin, udlægning af fiaskoer som succeser mmm.

Senest har den nye danske regering sat nye højder, eller nye lavmål om man vil, for effektiv non-decisions i praksis.

”..Der kommer en løsning i morgen..” messede Statsministeren flere gange på sit ugentlige pressemøde. Og løsningen er så, at man ikke kommer med den i regeringsgrundlaget fremsatte løsning !

Voila – dermed er statsministerens to sikre beslutninger, boligpakke og betalingsring, på blot 140 dage tryllet væk.

Underholdningsværdien er i top, og bliver næppe mindre når skattereformen til sin tid skal trylles væk.

Bernt Bresemann

Ansætter I kun de medarbejdere som har de "rigtige" politiske holdninger og hvem bestemmer hvad de "rigtige" holdninger er? Jeg går ud fra at der er mere end 1 ansat hos Berlingske og hermed potentielt plads til uenighed?

Og hvordan stemmer det overens med det ansvar en avis har i forhold til at være journalistisk formidlende på et niveau så læseren selv kan danne sig sin mening? Jeg mener, der bør vel grundlæggende være forskel på at være et avishus og et politisk parti?

God beskrivelse af sagen. Ligesom med "Carina" har SF åbenbart mistet den sunde fornuft i og med teknokraterne har fået for meget magt. Især skatteministeren med sin centrale placering i partiet har vist sig som utilstrækkelig. De lange forhandlinger i tårnet på Amager gav forhåbninger om noget spændende nyt, men teknokraternes ego har åbenbart blokeret for reel politik. Der er indtil videre nul visioner i regeringens førte politik. Helle Thorning er helt blank og utroligt svag i sine offentlige dialoger med pressen. Hvad vil hun som statsminister i Danmark? Den tidligere regering var træt og tømt, men denne regering mangler endu at vise handlekraft.

Medierne eller Folketinget......?

Og det er nok det eneste jeg har at udsætte på den siddende regering - de har ikke hård hud nok på hænderne til bare at ignorere, når medierne skræpper.

For vi kan jo nok blive enige om - at ligegyldig hvad regeringen foretager sig så vil det i (nogle) mediers øjne være forkert - enhver handling kan vender og fordrejes til noget forkert. Og med den baggrund burde regeringen have sagt til sig selv, at så er der ingen grund til at forsøge at tækkes medierne, det vil alligevel aldrig give nogen goodwill.

Med tvivlende forundring påhørte jeg dette udsagn, gang på gang, i den meget særprægede valgkamp.
Helle og Villy optrådte yderst selvsikre, med nedladende og hånlige grin, hver gang nogen tillod sig at spørge lidt ind til deres forkromede plan, så selvsikre så selv jeg, der er mere end skeptisk over for rødgardister, til sidst begyndte at tro, at de havde en klappet og klar plan til et formidabelt styre af Danmark fra dag 1., når de fik raget magten til sig.

Denne usmageligt hovne optræden viste sig allerede få dage efter valget at være ganske forfejlet. De havde jo ingen plan afstemt med hinanden og har i den grad taget fusen på deres naive og underfrankerede vælgere, som blot som lemminger røg med på de sølle one linere, Hellepigen så flot havde indstuderet. Det mindede en del om scenariet under den franske revolutions henrettelser, hvor bærmen sad og råbte og skreg bevidstløst med på parolerne.
Mon ikke resultatet denne vældig arrogante optræden nu kommer tilbage i form af megen moro over nedsmeltningen??? I hvert fald er de dumme grin tørret grundigt af deres fjæs. Mon ikke planerne var noget man kunne forestille sig kunne have været brygget sammen i spiritus- og/eller hashtåger i frustration over egen uformåenhed?
Røde vælgere er vel meget stolte af deres store leder?
Vi ser nu også, at det at være kvinde, i sig selv ikke er en kvalifikation til at beklæde ansvarsfulde poster.