Berlingske mener

Pessimismen breder sig

Når godt en ud af tre danskere mener, at finanskrisen i høj eller i nogen grad har påvirket deres daglige økonomi, er det et tydeligt tegn på, at krisen har bidt sig godt fast i vores bevidsthed.

Det mærkes hos de virksomheder og forretninger, der skal leve af vores forbrug. Der er generelt skruet ned for indkøb af nye fladskærme, rejser og tøj. Billedet er ganske vist ikke entydigt, som det fremgik af en TNS Gallup-måling i gårsdagens Politiko. Hvis hver tredje mærker krisen på den daglige økonomi, er der to tredjedele, som tilsyneladende ikke er påvirket synderligt af de stramme tider.

Men generelt holder vi godt fast i tegnebogen. Selv om skiftende regeringer under nu fire års økonomisk krise har forsøgt at pumpe penge ud i systemet med små skattelettelser og mulighed for at hæve SP-opsparing, har det ikke øget forbruget væsentligt. Danskerne lægger penge til side og prøver at høvle gælden ned. I bund og grund opfører de sig fornuftigt – set på det individuelle plan. Samfundsøkonomisk ville det være bedre, hvis vi alle lod pengene rulle lidt mere. Men det viger vi tilbage for. Gallup-målingen fortæller lidt om hvorfor: Mange frygter direkte at blive arbejdsløse og har mindre tiltro end tidligere til, at de er i stand til at finde et nyt job. Heller ikke mange gør sig håb om, at lønnen stiger næste år. Omvendt har ganske mange tiltro til, at boligmarkedet vil vende og ejendomspriserne stige. Måske i en tro på, at bunden snart er nået. Men oven i det hele er der en generel frygt for, at økonomien vil udvikle sig negativt. Bedre bliver det næppe af den netop vedtagne finanslov, som, for nu at bruge en Venstre-kliché, vil gøre det dyrere at være dansker.

Meget tyder på, at vi står med en mental krise i lige så høj grad som en reel krise. Sortsynet har bredt sig, og det kan være lige så katastrofalt som negative nøgletal. Ser man på samfundsøkonomien, så er vi ikke på vej mod afgrunden. Væksten er lav, men den er der. Udlandsgælden er ikke katastrofal stor. Mange har mistet jobbet, men ledigheden er markant lavere, end den var i 1990erne eller tilbage i 70erne. Der skabes til stadighed nye arbejdspladser. Danmark er stadig et A-klasse land målt på international kreditværdighed. Men vi er også i højere grad end tidligere afhængige af den globale økonomi; og den bevidsthed er formentlig med til at påvirke danskernes holdning til fremtiden. Rundt om os ser det dystert ud. USA er langsomt ved at vriste sig ud af krisen. Europa vil være længere tid om det. Under de forhold er det ikke sært, at mange foretrækker at se tiden an frem for at tømme bankbogen. Om man nu sympatiserer med SRSF-regeringen eller ej, er det bemærkelsesværdigt, at selve den politiske forandring efter seneste folketingsvalg ikke har formået at få hjulene til at dreje hurtigere. Ved tidligere markante politiske skifter har selve det, at der kom nye folk til, været i stand til at skabe en optimisme. Det er ikke sket trods megen snak om kickstart og reformer af historiske dimensioner. Ingen skal misunde regeringen opgaven med at trække landet ud af krisen. Men lidt færre store ord og lidt mere vilje til at tage fat om ømme punkter som skattetryk, den offentlige sektor og erhvervslivets forhold i almindelighed kunne lette stemningen i befolkningen. Der er ikke bare brug for reformer; der er brug for en mental kickstart.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.