Berlingske Mener

Overleveren Assad

Det er stærkt bekymrende, at godt et års forsøg på at fjerne den syriske præsident, Bashar al-Assad, fra magten, ikke er lykkedes. Opositionen er mere splittet end tidligere, og de mest aggressive og strategisk dygtigste i de regulære kamphandlinger mod det blodige regime er rabiate islamistiske grupper, der ønsker en islamisk sunni-stat.

Dertil kommer, at det shiamuslimske Iran oftere og mere intenst blander sig i konflikten på Assads side. Alt det er foruroligende og med til at gøre kampen mod Assad vanskeligere end ventet. Der er få pejlepunkter især for de vestlige lande i denne konflikt. For Europa og USA ønsker hverken et islamistisk sunni-styre eller en fortsætttelse af det nuværende shia-orienterede regime med Iran som den dominerende magtfaktor i Syrien. Så for nogle synes det at være et valg mellem pest eller kolera. Men sådan er det ikke. Vestens eneste chance er at få Assad fjernet og derefter at støtte de moderate kræfter i oppositionen i bestræbelserne på at danne en demokratisk stat.

De sidste års kamphandlinger har ændret meget lidt på status quo. Assad sidder stadig i den syriske hovedstad Damaskus med kampånden i behold. Selv om fronterne bevæger sig til oppositionens fordel, er der ingen reelle tegn på, at Assads regime er ved at falde. Årsagen er selvfølgelig Assads venner i Iran og i Rusland og Kina. Så længe disse lokale og regionale stormagter ikke ønsker ham fjernet, bliver det vanskeligt. Det nytter hverken at have en stor del af den amerikanske flåde liggende ud for Syriens kyst, som det har været tilfældet siden begyndelsen af december. Det nytter heller ikke noget at holde endnu en række møder i FNs Sikkerhedsråd, fordi Rusland og Kina vil være klar med et veto af nye tiltag. Tiden er inde til mere direkte at gå ind og få løst nogle af de humanitære opgaver, der er i Syrien, med over 60.000 døde og flere hundredetusinde på flugt.

Det er beskæmmende, at de vestlige lande ikke markant støtter den demokratiske del af oppositionen med andet end tomme ord. Det kan ske ved hjælp af humanitære korridorer understøttet af en betydelig større indsats fra luften for at holde Assads luftvåben væk fra civile og beboede områder. Assad tyranniserer gennem sine mange luftbaser civilbefolkningen. Derfra letter der dagligt fly, som bomber byer og landsbyer i et forsøg på at tvinge oppositionen ud af disse områder.

Alt det vil være let at gennemføre. Men de vestlige lande tøver. Forklaringerne er tågede. Noget med, at det er svært at gennemføre et flyforbud og dermed støtte oppositionen fra luften. Det var ikke svært i Libyen og bør derfor heller ikke være et problem i Syrien. Man kunne også vælge at bombe Assads luftbaser. Problemet her er, at russerne befinder sig i disse områder som rådgivere. Men netop luftbaserne udgør den største trussel for den generelle sikkerhedssituation i Mellemøsten. Det er ofte her, Assad gemmer sine kemiske våben. Assad viste forleden, at han stadig er stærk, da han optrådte på et møde i Damaskus for sine tilhængere. Hans overlegenhed er velbegrundet. Hans venner er fortsat mange. Men Vesten må snart begynde at træffe den nødvendige afgørelse og støtte oprørerne ved at gennemføre et flyforbud. Der­igennem forhindrer man også en spredning af konflikten med kemiske gasser. Men tiden er ved at løbe ud. Tomme ord tæller ikke mere.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.