Berlingske Mener

Overflødige kaserner

Rundt om i Danmark er der de senere år lukket massevis af folkeskoler og nedlagt adskillige små sygehuse. Det er ikke sket uden protest og bestemt heller ikke uden problemer i de lokalområder, der er blevet berørt.

Men når bølgerne har lagt sig, og hverdagen har fundet sin rytme viser det sig, at folk som hovedregel erkender, at store skoler ikke nødvendigvis er et onde. De kan faktisk styrke fagligheden og indlæringsevnen. Og de fleste vil også foretrække at komme på et højt specialiseret hospital, hvis det endelig skal være. Der foregår i disse områder en omfattende strukturændring i landet som følge af, at vi specialiserer os og effektiviserer.

Kun ét område synes til stadighed at være en kampplads – helt bogstaveligt: De stadig alt for mange og i sikkerhedspolitisk henseende overflødige kaserner. Her kan der ikke ændres, uden at såvel lokalbefolkning som lokal- og landspolitikere kaster sig i skyttegravene. Det er der demografiske, historiske og følelsesmæssige grunde til. Ingen af dem skal man negligere; men vi kan heller ikke i 2013 lade os diktere af dem. Forsvarspolitik er ikke egnsudviklingsstøtte. Det er klogt og smukt at være sig historien bevidst, men dansk sikkerhedspolitik kan ikke i al evighed være betinget af nederlaget ved Dybbøl i 1864, eller af at bestemte områder har været truet af vores naboer engang i fortiden. I dag er vi nødt til at hæve perspektivet og se på, hvad et moderne forsvar kræver. Den aktive udenrigspolitik har været bestemmende for udviklingen af forsvaret de seneste årtier. Forsvarets primære opgave er ikke »at stå vagt mod tysken«, men at være operativt i international sammenhæng, som det er sket i Afghanistan, Irak og Libyen.

Selv med et sparekrav på et par milliarder kroner bruges der mange penge på dansk forsvar. Det vil der fortsat være behov for. Men ikke for at opretholde symboler. Som ved andre dele af den offentlige sektor må skatteyderne kunne forvente rationalitet og effektivitet i driften af forsvaret. Som det er fremgået af Berlingske står nogle kaserner i landet halvtomme. En stor del af personalet er pendlere, som ikke bor i kasernens lokalområde, selv om deres tilstedeværelse i form af arbejde naturligvis kan skabe en vis omsætning. Men uanset hvor meget enkelte kaserner kan betyde for selvforståelsen i byer og landsdele, må politikerne abstrahere fra følelserne. Politikerne har bedt forsvarschefen om en indstilling, og den foreligger nu med forslag om flere kasernelukninger. Den indstilling må politikerne følge, eller også må de præstere særdeles gode forklaringer på, hvorfor store dele af forsvarsmidlerne skal placeres i bygninger. Kasernerne er blevet brikker i spillet om det såkaldte udkantsdanmark. Men det er ikke forsvarets opgave at hindre afvandringen fra landområder til de store bycentre. Tværtimod er det vigtigt, at fremtidens – færre – kaserner placeres, så opbakningen til forsvaret fortsat føles som en fælles, landsdækkende opgave. Et i stigende grad professionaliseret forsvar kræver, at det er dygtige og motiverede unge, der søger ind. Flere faktorer end de økonomiske spiller ind, når det gælder forsvarets fremtid. Men forsvaret fortjener, at politikerne tager det alvorligt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.