Berlingske mener

Nazi-sammenligninger »er en hån mod millioner af ofre for nazismens forbrydelser«

»Det samlede billede, der tegnes af Danmark, kan give anledning til bekymring for journalistikkens almindelige tilstand.«

Danmark har fået tæsk i de internationale medier. Her dagens forside fra den britiske version af Metro.
Danmark har fået tæsk i de internationale medier. Her dagens forside fra den britiske version af Metro.

Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne tirsdag morgen se sig fremstillet af The Guardians satiretegner Steve Bell iført noget, der minder om et SA-armbind (dog med et dødningehoved i stedet for et hagekors) mens han holder en gris bagi, og en tekst forkynder: »Probably the stupidest political party in the world«.

Samtidig publicerede en anden britisk avis, The Independent, en nyhedsartikel om tirsdagens vedtagelse af asylstramningerne i Folketinget under overskriften: »Denmark passes ’Nazi-style’ law forcing refugees to give up cash and valuables«.

Det var den amerikanske avis Washington Post, der allerede i december, med afsæt i en rullende shitstorm på de sociale medier, som det første normalt seriøse, udenlandske medie fandt anledning til at bruge en nazi-reference om de danske asylstramninger. Som skrevet her før, har regeringen selv et ansvar for, at kommunikationen af stramningerne løb løbsk: Man så ikke i tide, hvor galt det kan gå, når man både vil signalere, at der strammes voldsomt op samtidig med, at man ikke skal forære uvenligtsindede kræfter lejligheden til at komme med de mest uhyrlige påstande vendt mod Danmark.

Når det er sagt, så er de gentagne nazi-referencer helt uhyrlige – og faktisk især, når de ikke forekommer i satirens rå form, men i ramme alvor. At sammenligne de danske asylstramninger, gennemført som reaktion på de seneste års tiltagende flygtningestrømme og folkevandringer mod Europa, med de ugerninger, som nazisterne udførte under Hitlers 12 år lange regime i Tyskland fra 1933 til 1945, er ikke blot en grovhed mod Danmark.

Det er også rystende historieløst og en hån mod millioner af ofre for nazismens forbrydelser under Anden Verdenskrig. Seriøse medier burde heller ikke i dette tilfælde lade sig rive med af den ustandselige skidtsnak, der finder sted på de sociale medier.

Ikke al den udenlandske dækning af de danske asylstramninger har dog, skal det retfærdigvis siges, kredset om nazi-referencer. I stedet har der vidt og bredt været tegnet et overfladisk billede af Danmark som et land, der nu lukker sig om sig selv, hvor intolerancen og racismen breder sig, hvor tonen er grim, og hvor grundlæggende humane værdier bliver skyllet ud med de nye opstramninger.

Det samlede billede, der tegnes af Danmark, kan give anledning til bekymring for journalistikkens almindelige tilstand. For det synes helt uden faktuelle referencerammer; konkrete stramninger dækkes uden kontekst, eksempelvis tre-års grænsen for familiesammenføringer, som jo kun gælder krigsflygtninge med midlertidigt ophold – og hvis afsæt er Flygtningenævnets administrative beslutning om, at man ikke længere behøver være personligt forfulgt for at få asyl i Danmark, hvis man kommer fra visse områder i Syrien.

Andre symbolske opstramninger forstørres vildt uden at blive sat i en forståelsesmæssig sammenhæng. Når f.eks. en indfløjet CNN-reporter konstaterer, at Danmark åbenbart ikke længere ønsker at leve op til sit gamle ry som et land, der byder fremmede velkommen, så glemmer stationen at fortælle, at Danmark tager forholdsmæssigt langt flere flygtninge end USA. Og giver dem langt bedre vilkår, når de kommer her. I det hele taget har Danmark intet at skamme sig over, når det gælder hjælp til mennesker på flugt. At det modsatte synes at være det generelle budskab i internationale medier er mest af alt historien om en mediecyklus, hvor fakta i tiltagende grad må vige, når følelser bringes i kog.

Artiklen er opdateret klokken 18.38. SS-bind er rettet til SA-bind

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.