Berlingske mener

NATO må redde sig selv

»Det er uforståeligt, at regeringen i en usikker tid tillader, at forsvaret igen skal udtyndes.«

Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix

Forleden slap amerikanernes tålmodighed med de europæiske NATO-allierede op. Hvis ikke europæerne inden årets udgang lægger planer for, hvordan de vil øge deres forsvarsbudgetter til de to procent af bruttonationalbudgettet, sådan som de har aftalt med hinanden og med USA, vil USA begrænse sin støtte til forsvarsalliancen.

Den amerikanske klare melding til europæerne faldt på NATO-forsvarsministrenes møde, hvor den nye amerikanske forsvarsminister, tidligere marinegeneral James Mattis, deltog for første gang. Mens Mattis på den ene side forsikrede europæerne om den amerikanske vilje til at støtte NATO som hidtil, gjorde han på den anden side sine kolleger klart, at de amerikanske skatteborgere ikke længere skal betale størstedelen af regningen for europæernes sikkerhed.

Danmark hører desværre til i bunden blandt landene, der bidrager økonomisk med mindst til alliancen. Men ret skal dog også være ret. Danmark var med fra starten på Balkan og har desuden medvirket i flere koalitioner, hvor prisen har været høj i form af tabte liv. Trods den menneskelige pris er Danmark ikke veget tilbage for de svære opgaver og har sjældent gemt sig bag politisk fastsatte begrænsninger på, hvad danske soldater kan bruges til.

På alliancens indre linjer har Danmark desuden været en positiv medspiller i omlægningen af NATOs kommandostruktur og i opbygningen af fælles NATO-projekter, som kan gøre eksempelvis materielanskaffelser og drift billigere. Alt i alt har Danmark opnået et velfortjent ry for at melde sig med soldater og ideer, når NATO har haft brug for det.

I den samme periode er dansk forsvar blevet stadigt mindre. Den såkaldte fredsdividende er blevet høstet lige siden Murens fald i 1989. Danmark har langtfra været alene i beskæringen af de militære budgetter.

Som et af verdens rigeste lande med en solid økonomi og positiv betalingsbalance er der ingen undskyldninger for ikke at levere det bidrag til NATOs samlede forsvar, som Danmark har stillet alliancen i udsigt. Venstre og de Konservative bærer hovedansvaret for den 15 procent dybe beskæring af forsvarsbudgettet, der blev gennemført fra 2012, og den nuværende regering har til overflod besluttet at skære yderligere i de operative militære kapaciteter for at betale uvedkommende regninger andre steder.

Det er uforståeligt, at regeringen i en usikker tid tillader, at forsvaret igen skal udtyndes. Danmark kan og skal ikke fortsat optræde som kræmmernationen, der altid undslår sig for at betale sin del, så snart regningen er økonomisk.

Nu er det op til Danmark og de øvrige NATO-lande at beslutte, om NATO skal redde sig selv. Der er ingen andre til jobbet. I Danmark burde der ikke være tvivl. I et land med offentlige udgifter på mere end 1.100 milliarder kroner om året er det selvsagt muligt at øge forsvarsudgifterne med 17-18 milliarder over nogle år. Det er faktisk en utrolig billig pris for at bevare verdens mest succesfulde forsvarsalliance. Alternativet er ikke til at holde ud at tænke på.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.