Berlingske Mener

Når kunderne lugter

Danske Banks ordførende direktør, Eivind Kolding, og andre ledende skikkelser i Danske Bank er blevet kendte ansigter.

De seneste dages storm af forargelse over bankens beslutning om at lade de mindre kunder betale et årligt abonnement for at få lov til at være kunder, har tilsyneladende ramt en nerve i befolkningen i almindelighed og blandt kunderne i særdeleshed. »Kolde Eivind« havnede i går på Ekstra Bladets forside, hvor man konstaterede, at »fattigrøvene skæpper ikke i kassen og er kun til besvær«. »Fattigrøvene« er bladets betegnelse for kunder, der ikke har brug for andet end en lønkonto, betalingsservice og et hævekort, men som heller ikke kaster mange indtægter til banken af sig.

Danske Bank er bestemt ikke den første virksomhed i Danmark, som har indset, at kundekontakt koster ressourcer. For år tilbage opfandt den daværende sparekasse Bikuben begrebet »tidsrøvere«, som var betegnelsen på de kunder, der kom på visit i sparekassen mere for at tale om deres børnebørn end for at foretage sig noget, der gav indtægter til sparekassen. »Tidsrøverne« udløste en debat ikke ulig dagens debat om Dansk Banks priser.

Ligesom Bikubens kunder kunne finde andre penge­institutter at handle med, kan Danske Banks kunder også finde andre forretninger med en prispolitik, som passer dem bedre. Efter debatten at dømme er der sandelig også mange, der snart er forhenværende kunder i den blå bank med de besynderlige TV-reklamer. Der er tilsyneladende andre banker, som gerne vil tage imod de mindre lukrative kunder. Markedet virker i dag, ganske som det gjorde dengang Bikuben besluttede at sige farvel til »fattigrøvene« og »tidsrøverne.«

Men på et enkelt punkt er der alligevel forskel på dengang og nu. I mellemtiden har rationaliseringer i det offentlige og på virksomhederne påført borgerne pligt til at have en konto, hvorpå stat og kommuner kan afregne med borgeren. Den tid er forbi, hvor mennesker kunne klare deres mellemværende med arbejdsgivere og det offentlige via en brun kuvert med kontanter. Pligten til at have en konto i et pengeinstitut afføder med andre ord en skævvridning i det finansielle marked, fordi borgerne ikke i praksis kan fravælge pengeinstitutterne.

Da der tilmed er mennesker, som uanset gebyrer og abonnementsafgifter slet ikke kan få en bankkonto, må finanssektoren overveje, om deres prissætning og kundebehandling risikerer at fremprovokere en situation, hvor staten må stille et offentligt alternativ op. Det har været nævnt, at Nationalbanken kunne stå for administrationen af konti, som skulle have til formål at modtage borgernes løn eller offentlige overførsler. Hvis pengeinstitutterne udelukkende fokuserer på indtjening, får de svært ved at modsætte sig en statslig administration af konti med et hævekort. Et statsligt alternativ har naturligvis den fordel, at diskussionen om politisk regulering af prissætning og adfærd over for kunder, der lugter, bliver overflødig. Men en statslig bank risikerer for alvor at bane vej for en skævvridning, som hverken banker, bankkunder eller skatteydere kan være interesseret i. Danske Banks fokus på indtjening kan på sigt komme til at koste andre end bankens kunder en hel del.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.