Der er mange gode grunde til at lære sprog. Der er ikke mindst mange gode grunde til, at et lille land som Danmark bør have en befolkning, hvor de sproglige kompetencer generelt rækker videre end til modersmålet og til engelsk på mere eller mindre højt niveau.
2. august 2011, 22:30
Det er derfor glædeligt, at langt flere unge, som fortalt i Berlingske i går, ønsker at læse fremmedsprog på universiteterne. Ikke bare klassiske europæiske sprog som tysk, fransk, spansk og portugisisk mærker fremgang. Også søgningen til store, ikke-europæiske sprog som kinesisk vokser. Det er glædeligt, og ikke kun fordi sprog er almendannende, og fordi almendannelse er et gode i sig selv. Det er også, og nok så vigtigt, glædeligt, fordi sprogkendskab er til gavn for erhvervslivet - og dermed for sikringen af vores allesammens fortsatte velfærd. At have kendskab til tysk er ikke »bare« at have kendskab til sproget i det sprogområde, der historisk set har påvirket os mest. Det er også at have kendskab til det sprog, der tales hos vores største samhandelspartner.
Det er også, og nok så vigtigt, glædeligt, fordi sprogkendskab er til gavn for erhvervslivet – og dermed for sikringen af vores allesammens fortsatte velfærd.
Netop fra dansk erhvervsliv side har man i en årrække påpeget, at virksomhederne taber markedsandele som konsekvens af manglende sprogfærdigheder. Engelsk er ikke nok, har budskabet lydt. Sprog handler om kultur, ja, men sprog handler også om kroner og øre, og det gælder ikke bare europæiske sprog, det gælder også sprogene i lande, der spiller en stadig større rolle på den internationale politiske og økonomiske scene. Indien, Kina og Brasilien ikke mindst.
En arbejdsgruppe, nedsat af Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet, lå på samme linje, da den for nylig foreslog, at skoleeleverne skal have engelsk allerede fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse. Nogle skal også tilbydes kinesisk, arabisk, spansk eller tyrkisk, mener arbejdsgruppen, og det er en stor mundfuld, og den lader sig næppe gennemføre med et snuptag. Slet ikke i en folkeskole, der i forvejen har svært ved at løfte den store og betydelige opgave, det er at sikre, at eleverne bibringes almen viden.
Men grundtanken er rigtig. Danskerne skal have mulighed for at lære sprog, når de er mest modtagelige, og det lever uddannelsessystemet ikke op til i dag. I stedet for flere timer i de mellemste klasser, hvor lærenemheden og motivationen er høj, har eleverne færre timer end på de højere klassetrin. Og dermed også færre timer til sprog. Læg dertil, at fremmedsprogsundervisningen - bortset fra engelsk - gennem lang tid har været under et generelt stort pres. På læreruddannelsen er sprogfagene - igen bortset fra engelsk - blevet søgt mindre og mindre. Det indvirker negativt på skoleelevernes mulighed for at lære fremmedsprog, og det breder sig til gymnasierne og de videregående uddannelser. Det bliver en ond cirkel.
At flere unge nu vælger sprogfag på universitetsniveau, ligner begyndelsen på et brud på den onde cirkel. Det er som nævnt glædeligt, men det må ikke føre til passivitet. Det bør tværtimod få os til at gøre ekstra meget for at sætte sprogfærdigheder i fokus. Fra første klasse og fremefter. Ellers bliver det vanskeligt at forblive et samfund på første klasse.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten