Berlingske Mener

Mens USA stemmer

Amerikanerne går til valg i dag, og mens man venter på resultatet, og hvem der skal sætte sig i Det Hvide Hus de næste fire år, kan resten af verden heldigvis konstatere, at der ikke er en markant forskel internationalt på de to kandidater, Demokraternes Barack Obama eller Republikanernes Mitt Romney.


Forskellen i visse dele af udenrigs- og sikkerhedspolitikken er af marginal betydning og plejer endnu mere at blive udlignet, når først kandidaten er præsident. Realpolitikken indhenter som regel den ideologiske tilgang, man som politiker giver udtryk for under en valgkamp. Det er godt nyt, for hele verden har brug for et stærkt USA, der samtidig samarbejder med de mange allierede, verdens eneste supermagt har. Især har de lande, der sætter frihed og demokrati i højsædet, brug for USA. Og begge kandidater vil være stærke på det område, selv om Obama en gang imellem har valgt førerrollen fra og i stedet »ledet fra sidelinjen«, som det hedder i kritikken af ham.

Indenrigspolitisk er der forskelle, selv om kandidaterne i de sidste måneder har bevæget sig ind mod midten. Især Romney er gået i den retning ikke mindst for at tækkes de republikanske midtervælgerne, der har været skræmt af den politiske diskussion, der har været i dele af det republikanske parti igennem de sidste mange år. Romney har bevæget sig ind mod den midte, som amerikansk politik har det bedst med, og er kommet med en række stærke vækstbud. Barack Obama er dermed blevet udfordret på områder som arbejdsløshed, gæld, skat, vækst og mulighederne for, at amerikanske virksomheder overlever i en stadig mere globaliseret verden. Her på det seneste har han også haft svar på disse spørgsmål. Så verden kan leve fint med både Romney og Obama, og amerikanerne kan såmænd også, når først valget er overstået.

Hvis Obama får fire nye år som præsident, er det vigtigt, at han formår det, han ikke magtede i sin første valg­periode – at samle Kongressen og dermed få en lovproces i gang, der blandt andet sikrer amerikanerne en bedre fremtid økonomisk. Obama har ikke evnet at skabe den tillid, der skal til, for at en præsident kan påvirke indenrigspolitikken. Det kan kun ske gennem kompromiser og samarbejde på tværs af partilinjer. Det plejer ikke at være et problem i USA. Demokrater og Republikanere arbejder traditionelt sammen professionelt i Repræsentanternes Hus og i Senatet. Men under Obama har der været en idelogisk strid, som også Republikanerne har et ansvar for. Striden er ikke mindst udløst af sundheds­reformen, som mange amerikanere hader.
Det er præsidenten, der skal sikre et godt samarbejds­klima i Kongressen. Det forstod Obamas demokratiske forgænger Bill Clinton til fulde. Man må håbe, at Obama har lyttet til Clinton i valgkampen, hvor den tidligere præsident spillede en stor rolle i rådgivningen af den siddende præsident. Nu vælger amerikanerne præsidenten for de næste fire år. Det er på mange måder stadig den frie verdens leder, der vælges. Derfor er valget vigtigt. Heldigvis er det to stærke kandidater, der kæmper om posten.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.