Berlingske Mener

Medvind i Bruxelles

Det er helt igennem positivt, at EUs budget bliver reduceret, og at Danmark får sine rabat-ønsker opfyldt. Statsminister Helle Thorning-Schmidt har gjort en gedigen indsats i Bruxelles, som hun bør høste stor ros for.

Hele budgetforløbet har været præget af de sædvanlige slagsmål, der må være, når der er 27 forskellige lande og en række europæiske institutioner, der skal opnå enighed. Den slags er ikke kønt at bevidne, men helt uomgængelige når knappe ressourcer skal fordeles, og når eksisterende penge skal omprioriteres til grønne tiltag og forskning. Forude venter nu en proces, hvor Europa-Parlamentet skal godkende aftalen til 960 mia euro, og her vil der helt klart blive stillet krav, før det sker.

Helle Thorning udtrykte sig klogt, da aftalen var i hus: »Det handler både om princippet og pengene. Vi har ikke ønsket at betale så meget for andre landes rabatter. Før min tid blev det sagt, at hvis det her rabat-regime ikke stoppper, så bliver Danmark nødt til at bede om en rabat.« Thorning har grund til at være stolt over dette svendestykke i europapolitikken. Samtidig med statsministerens berettigede stolthed udviste hun den helt rigtige ydmyghed. Sagen er jo den, at det var den daværende Venstre-ledede regering, der, til den røde oppositionens store forargelse, krævede en rabat. Med sin indsats har Thorning vist, at hun er effektiv i europæisk politik, og EU virker da også som det arbejdsområde, der interesserer den danske statsminister langt mere end mere dagligdags problemer.

Danmark har traditionelt placeret sig i gruppen af lande, der ønsker at sætte ind over for sløs og overforbrug. En række af de mere spektakulære EU-projekter har mildest talt været vanskelige at begrunde, selv for den mest stålsatte tilhænger af Den Europæiske Union. Alt dette har afstedkommet folkelig modstand. Det nemmeste er derfor at ønske, at den slags fråds forsvinder, eller at der bliver skabt enighed om, at den slags ønsker vi ikke. Men så god er verden ikke. EUs mange-artede programmer og støttemuligheder hænger nøje sammen med, hvad det er for en type samarbejde, EU udgør. I budgetprocessen spiller EU-Kommissionen, landene og Europa-Parlamentet hver deres rolle, og der er en gensidig balance, der gør, at det tidligere var meget nemt at lave forskellige småordninger, som tilfredsstillede de mange særinteresser. Forskellen fra de mange år med høj økonomisk vækst og vores periode med krise i økonomien, er til at tage og føle på: Vi har ikke råd til pengefråds. Det har givet momentum til det synspunkt, at der eksisterer programmer, der set med kritiske spareøjne synes helt overflødige.

I et demokratiske system som det europæiske skal det erindres, at det kun er vælgermagt, der kan forandre de faktiske forhold. Imellem nord og syd, rige og fattige lande, højre og venstre eksisterer der grundlæggende interessekonflikter. Hvis der i fremtiden skal være basis for et endnu slankere EU, kræver det derfor et tilsagn fra vælgerne. Den ny aftale er klart et skridt i den rigtige retning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.