Berlingske Mener

Mediestøtte rouletten

Marianne Jelved (R) har indgået sit første, store forlig i egenskab af kulturminister om den statslige støtte på 403,6 mio. kr. årligt fra 2014, som har til formål at sikre, at et lille sprogområde som det danske fortsat kan opretholde en mangfoldig skare af privatejede medier i konkurrence med en heftig statsstøttet public service-sektor.

Desværre er der tale om et smalt forlig af slagsen kun med Enhedslisten, og de borgerlige partier står allerede parate til at ændre på det ved næste regeringsskifte. Desværre er forliget heller ikke på nogen måde kulturpolitisk eller mediepolitisk helstøbt og gennemtænkt, fordi det ikke hænger sammen med radio-og TV-forliget, som blev indgået før jul. Fordi det ikke tager fat om de samlede rammebetingelser for dagspressen i fremtiden. Fordi det ikke understøtter nødvendige strukturelle forandringer i medierne, og fordi det ikke repræsenterer et helhedssyn på danskernes fremtidige digitale medieforbrug. Det er udtryk for det muliges kunst, en lappeløsning og lidt af hvert til alle uden en bagvedliggende kulturpolitisk analyse af mediemarkedets udvikling og sammenhængen mellem medierne.

Der er store tabere og store vindere og så en masse midt imellem i konsekvens af forliget, alt efter om et dagblad er morgenavis eller eftermiddagsavis, seks-dages avis eller syv-dages avis, gratisavis, primært løssalgsavis eller abonnementsavis. Dermed bliver det en gang tilfældig russisk roulette for medierne, hvem der får mere, og hvem der får mindre i støtte, og hvem der slet ikke får længere, og hvem der er nye modtagere på listen. For dagbladene er der ingen kompensation at hente for de 40 mio. kr., som regeringen har pålagt særligt dagbladene i øget lønsumsafgift allerede med virkning for i år. Der er heller ingen kompensation for de ændrede rammevilkår, som omlægningerne af den offentlige annoncering fører med sig for dagbladene. Der er ingen kompensation for de over 100 mio. kr. ekstra, som er blevet DR og TV 2 Regionerne til del i et andet medieforlig, og som øger konkurrenceforvridningen i forhold til de privatejede medier på ikke mindst de digitale platforme. Kun når det gælder dagbladet Information og Kristeligt Dagblad står alt i verden fuldstændig bomstille, og intet er ændret tilskudsmæssigt. De to små nationale aviser opretholder en unik position med mere end dobbelt så meget i statsstøtte til hver på henholdsvis 26,3 og 28,2 mio. kr., som hver af de tre store nationale aviser - Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten - kommer til at modtage.

I det nye medieforlig ændres udregningen af støtten fra at være baseret på distributionsudgifter for trykte aviser til at skulle udregnes på basis af de redaktionelle produktionsomkostninger uanset udgivelsesplatform. Samtidig får internetmedierne uden for dagbladshusene en åbning til at modtage statsstøtte. Det er en fornuftig modernisering af støttemodellen, hvis den kan bringes til at fungere ubureaukratisk, men det nye system må have nogle overgangsløsninger for de dagblade, der tilfældigt mister mange penge på rouletten, og den rummer en kæmpe risiko for spild af penge på medieprojekter uden egentlig substans, mens lokale og nationale mediehuse, som bidrager til den demokratiske grundsubstans af nyheder og debat, ikke får ilt nok til at investere i fremtiden og forny udbuddet af indhold.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.