Berlingske Mener

Lyt til grønlænderne

Grønland har netop taget det første skridt på vejen mod realisering af dets håb om større udnytttelse af landets mineralressourcer.

Med den såkaldte storskalalov har Grønlands landsting givet udenlandsk arbejdskraft lov til at arbejde for en betaling, der i praksis vil ligge væsentligt under betalingen til grønlandsk eller dansk arbejdskraft i Grønland. Da det strider mod dansk udlændingelov, at udenlandsk arbejdskraft kan arbejde inden for Rigsfællesskabet på hjemlandets vilkår, skal den grønlandske storskalalov også vedtages i det danske Folketing - hvad den ser ud til at blive. Trods forventelige protester fra Enhedslisten og dele af fagbevægelsen er regeringen indstillet på at lade grønlænderne selv træffe beslutningen i denne sag.

Storskalaloven, der ved projekter til over fem milliarder kroner gør det muligt at ansætte udenlandsk arbejdskraft til udenlandsk overenskomstløn, er et kontant varsel om de muligheder og ricisi, der følger i hælene på globalisering og klimamæssige forandringer. Men den er også et udtryk for, hvor stor vægt grønlænderne lægger på de muligheder, råstofudnyttelse åbner for. De har vejet tungere end de politiske betænkeligheder, som Grønlands regerende venstrefløj ellers hylder.

Men som tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen gjorde opmærksom på i sin kronik her i avisen i går, er det på høje tid, at Danmark igen tager sit (med)ansvar for Grønland alvorligt. Storskalaloven er affødt af et kinesisk jernprojekt i bunden af Nuuk-fjorden med mulig ansættelse af tusinder af arbejdere. Kinas interesse for blandt andet sjældne jordarter i Arktis er stor, og landet har omtrent sikret sig monopol på forekomster, som er af stor vigtighed i blandt andet IT-industrien. Danmark har derfor sammen med Grønland interesse i og et sikkerhedspolitisk ansvar for at sikre en udnyttelse, der er til gavn for Grønland og for Danmarks og Grønlands allierede.

Efter flere årtier med dalende dansk interesse for Grønland og en samtidig fremvoksende grønlandsk uvilje mod Danmark, kunne man have frygtet, at Grønland vil insistere på selv at håndtere den fremtidige råstofudnyttelse. Men i en kronik i Politiken for et par uger siden opfordrede Grønlands landsstyreformand, Kuupik Kleist, sammen med geolog og professor Minik Rosing til dannelsen af en fælles arbejdsgruppe til at vurdere muligheder og konsekvenser af kommerciel råstofudnyttelse til gavn for Grønland og Danmark. Kleist og Rosing udtrykker en stærk vilje til at udbygge samhørigheden med Danmark og til at reaktivere den forskningsmæssige guldgrube af viden om Grønland, som er skabt gennem hundrede års indsats.

Opfordringen fra Grønland skal man lytte til. Den vidner om realitetssans og vilje. Men til opgaven har Grønland brug for dansk støtte, både til den sikkerhedspolitiske og til den kommercielle del. Der er brug for dansk hjælp til at skabe interesse blandt vestlige virksomheder, og for Danmark er Grønland af strategisk interesse i forholdet til de store nationer i Arktis. Danmark og Grønland har stærke fælles interesser også i fremtiden. Det er på tide, at også den danske regering opdager det.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.