Berlingske Mener

Lidegaards lidelser

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en grøn omstilling af Danmark, hvor målet er at gøre landet uafhængigt af fossile brændsler i 2050. To små praktiske eksempler fra denne uges politiske hverdag viser imidlertid, hvor svært det kan blive i praksis at nå den ambitiøse målsætning.

I onsdags blev partierne bag energiforliget enige om at forringe de vilkår, der gælder for private husstandes strømproduktion via solceller. Ordningen er blevet for stor en succes set med finansministerens øjne. Staten går glip af el-afgifter og moms for et trecifret millionbeløb, når husstandene producerer deres egen grønne strøm. Desuden mister el-selskaberne transmissionsafgifter. Fremover indrettes ordningen sådan, at de færreste danskere vil installere sol-celleanlæg. Det kan ikke længere betale sig.

Samme dag kom det frem, at den såkaldte forsyningsafgift, som energiforliget har indført for at finansiere omstillingen til vedvarende energi, kommer til at ramme det brænde, der sankes sammen i skovene. Prisen for en rummeter brænde fordobles. Med det resultat, at folk enten vil købe brænde syd for grænsen eller fyre mindre op i deres brændeovne. Det vil skade miljøet, for det er CO2-neutralt at udnytte den energi, der er i affaldstræ. Men det vil også gå ud over driftsøkonomien i skovene, hvoraf en del er ejet af staten.

Det var forligspartneren Venstre, der fik forhindret, at indgrebet mod solcelle-anlæg skete med tilbagevirkende kraft. Og det er nu også de borgerlige partier, der kritiserer afgiften på brænde. Den havde de ikke lige set komme, uagtet at både V og K selv har stemt for den forsynings­afgift, der vil ramme alt biobrændsel.

Men der venter partierne langt større problemer med energiforliget forude. Den seneste rapport fra Det Internationale Energiagentur beskriver en verden, hvor nye forekomster af skifergas og skiferolie i USA fuldstændig vender op ned på de hidtil kendte scenarier for den globale energiforsyning og prisdannelse på energi. Billig skifergas har erstattet kullene i amerikanske kraftværker. Med det glædelige resultat, at USAs CO2-udledning er reduceret væsentligt, fordi gas udleder halvt så meget CO2 som kul. Men også med den konsekvens, at amerikanske kul nu oversvømmer Europa og afgørende svækker mulighederne for at gøre investeringer i vedvarende energi økonomisk rentable indenfor en overskuelig tidshorisont. Effekten kan bl.a. aflæses aktuelt i de elendige regnskaber fra DONG og Vestas.

Vi har snart krav på at få at vide, hvad den grønne omstilling reelt kommer til at koste os danskere i en verden, hvor fossile brændsler bliver udnyttet i langt større omfang end hidtil forudset. Det bliver med garanti mere end de 3,6 milliarder kr. om året, som blev lagt til grund for energiforliget. Samtidig spiller statens stigende indtægter på energiafgifter efterhånden så stor en rolle for finansieringen af de offentlige budgetter, at grønne succestiltag ikke kan tolereres i praksis. I en situation, hvor regeringen hverken kan eller vil spare på de offentlige udgifter, er afgifterne simpelthen uundværlige.

Vor klima- og energiminister Martin Lidegaard er kompetent, men også idealist. Og idealister kan let henfalde til ønsketænkning. Det er på tide, at Lidegaard ser realiteterne i øjnene.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.