Berlingske mener

Lærerne må lære at lytte

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, må føle sig lidt ensom i disse dage.

Han har ganske vist stadig opbakning fra et flertal af sine medlemmer, og medierne giver ham den taletid, som tilkommer repræsentanten for en af de vigtigste spillere i den kommende skolereform. Men når han ser sig rundt, må det være lidt som i den gamle børneklassiker »Frændeløs«: Der er ikke mange venner tilbage. Ikke engang de normalt trofaste støtter i Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan samle sig sammen til for alvor at synes, at det er synd for lærerne.

Det er med den kendsgerning i baghovedet, man skal se det seneste tilbud fra lærerne om at acceptere 25 undervisningstimer pr. uge. Som medlemsvalgt fagforeningsformand er det naturligvis Anders Bondo Christensens ret, ja pligt, at arbejde for ordentlige løn- og arbejdsforhold for lærerne. Men en god tillidsrepræsentant formår også at mærke, når ryggen rammer muren og det er tid at strække våben. Det punkt er nået. Politikere over hele spektret, forældrene og sågar skoleeleverne synes, det er en god idé at øge antallet af undervisningstimer.

Hvordan det skal udmøntes i praksis må indgå i forhandlinger mellem lærere og politikere. Det afgørende er, at lærerne erkender, at folkeskolen skal have et fagligt løft, og at mere og bedre undervisning er et uomgængeligt krav. Anders Bondo Christensen har selvfølgelig en pointe i, at flere timer ikke garanterer et højere undervisningsniveau – det niveau er jo i høj grad afhængig af den enkelte lærers kvalifikationer. Omvendt ville det være umuligt for lærerformanden at trænge igennem med en argumentation om, at lærerne ikke skal tilbringe mere tid sammen med eleverne, som jo er folkeskolens kernekunder. Regeringsudspillet er usædvanligt ved, at en indholdsreform kobles direkte med et overenskomstkrav om flere katedertimer. Men Danmarks Lærerforening bør gå ind i såvel reform- som overenskomstforhandlinger med åbent sind og medvirke til, at reformen får den ønskede virkning: at øge kvaliteten af den grundlæggende skoleundervisning i Danmark. 

Imens kan lærerne internt spekulere over, hvorfor vennerne er faldet fra. Det er jo ikke, fordi befolkningen ikke forstår vigtigheden af undervisning eller ikke har sympati med de lærere, som i mange belastede skoler udfører et rosværdigt og ofte lidet misundelsesværdigt arbejde. Det almindelige autoritetstab i samfundet har påvirket synet på lærerne. Det uddannelsesboom, samfundet har oplevet, betyder, at lærere ofte står over for forældre, der har en længere og mere specialiseret uddannelse end de selv. Forældrene er blevet mere kritiske – undertiden urimeligt kritiske. I nogle miljøer – desværre må man sige i nogle nydansker-miljøer – er der ingen respekt for skolen og ingen vilje til at sikre, at børnene møder disciplinerede og undervisningsparate. Læreruddannelsen er for svagt fagligt funderet. Der er flere faktorer, som influerer på lærernes svækkede ry. Men lærerne har selv bidraget til proletariseringen ved at tegne et billede af sig selv som regelbundne lønmodtagere frem for klasseværelsernes naturlige autoriteter og, ja undskyld udtrykket, åndelige fyrtåne for opvoksende generationer. Det bedste, lærerne kan gøre, er at lytte til de røster, som kræver en bedre skole.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.