Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Berlingske Mener:

Krisen baner vej for reformer

Efter halveringen af dagpengeperioden sidste forår og vedtagelsen af efterlønsreformen før jul er kontanthjælpsområdet og de mange på førtidspension kommet på den politiske dagsorden.

4 Kommentarer

For selv om de to reformer øger arbejdsstyrken og motiverer ledige til at finde plads på arbejdsmarkedet, er der stadig over 800.000 danskere, som af den ene eller den anden grund ikke skaber værdier for samfundet. Godt halvdelen er parkerede på førtidspension eller kontanthjælp, og det har samfundet simpelthen ikke længere råd til. Den efterhånden herostratisk berømte kontanthjælpsmodtager »Carina«, der blev udskreget som fattig af venstrefløjen selv om hun havde over 15.000 kr. om måneden til rådighed, har yderligere skærpet offentlighedens opmærksomhed på problemerne, som også den nye regering har fokuseret på i sit regeringsgrundlag.

Debatten siden nytår har skabt en bred folkelig accept af, at der nu må tages hånd om problemerne, som bl.a. skyldes, at det for mange ikke betaler sig at tage et job. Således mener fire ud af fem danskere ifølge en undersøgelse i Jyllands-Posten, at kontanthjælpsmodtagere skal præstere et stykke konkret arbejde for de penge, de får af samfundet. Den holdning falder i tråd med en øget krisebevidsthed hos danskerne, der som økonomiminister Margrethe Vestager påpegede i går i Berlingske, nu har indset, at det offentlige ikke kan blive ved med bare at bruge penge. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har da også været klar i sin retorik om, at unge nu må ud af kontanthjælpssystemet, hvor alt for mange med hendes egne ord »putter sig«. Derimod mangler vi at se et konkret udspil fra ministerens hånd.

Det er så til gengæld kommet fra Venstre, der vil halvere dagpengene for alle under 30 år, som ikke er i job eller i gang med en uddannelse. Forslaget er hentet i Arbejdsmarkedskommissionens rapport fra 2009. Men i praksis er det en videreførelse af den »ungeindsats«, som blev gennemført under Nyrup-regeringen. Den gang blev aldersgrænsen for dagpenge-halveringen dog kun sat op til 25 år. Effekten af »ungeindsatsen« tilbage i 90erne var ganske høj, og der er ingen grund til at tro, at den ikke også skulle blive det, selv om grænsen nu hæves til 30 år. Mette Frederiksen har da også klogeligt undladt at skyde Venstres forslag ned, selv om Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører er afvisende. Der har også lydt forsonende toner fra dele af fagbevægelsen.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en vanskelig opgave at få de mange yngre, der p.t. havner på bistandshjælp og førtidspension, ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Men der er ingen vej udenom. En relativt kontant tilgang, hvor der stilles krav til modtagere af offentlige ydelser, vil virke bedst, hvor Socialdemokraterne forestiller sig blødere »udviklingsforløb«. Hvis disse forløb skal styres af socialrådgivere, der har en lang tradition for at gøre deres klienter til ofre i stedet for at se dem som en ressource, vil effekten være tvivlsom.

Langt ind i regeringspartiernes rækker synes der dog nu at være en forståelse for, at man ikke alene kan nøjes med at følge den kærlige hånds princip. Derfor er der grund til for Venstre som det store ansvarlige oppositionsparti nu at gå aktivt ind i forhandlingerne om reformer med henblik på at nå et resultat, der flytter noget.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

De marginaliserede er vort mindste problem.

Vi har rigeligt råd til, at forsørge de relativt få, der ikke kan klare sig selv, når blot vi har det store flertal af arbejdsduelige i gang. Det er denne gruppe vi skal koncentrere os om. Vi skal have hjemflaget den tabte produktion.

Uddannelse og viden er fint. Man skal blot ikke tro, at hele befolkningen består af Einstein´er. Og man skal være på vagt overfor blåøjede fantaster, der spejder ud i universet efter videntunge og grønne job. Og - tror at ingen andre på kloden får øje på åbenbaringerne.

Hvis vi ikke vil hænge på forsørgelsen (hvor længe holder ryggen til byrden?) af flere og flere arbejdsløse, må vi tilrettelægge samfundet på en sådan måde, at der også bliver beskæftigelse til dem. Vi må gøre noget så gammeldags og uhørt som, at skabe grundlag for, at vi i Danmark igen kan drive virksomheder, der kan klare sig i konkurrencen med - den mere enkle produktion.

Ned med omkostningerne - op med beskæftigelse - så vokser beskatningsgrundlaget - og tingene løser sig.

Krister Meyersahm.

Der skal en mere normal tankegang til.

Det forekommer mærkeligt, at man kan få dagpenge i 2 år ( hidtil 4 år) ved at blot betale et par tusinde kroner i kontingent i 1 år til en A-kasse. ( Som nu endda tales om skal kun være at betale A-kassekontingent i 6 måneder.)

http://www.akasseguiden.dk/

Man kan altså nu få dagpenge i 2 år for et indskud på blot ca 5000 kr, der fradrages på selvangivelsen.
Altså indskud på ca 2500 kr, ca 120 kr/måneden - IALT, giver 2 års dagpenge.

Det bør normaliseres.
Altså så dagpengebeløb og tid, er direkte proportional med ydet arbejdstid og beløbet, der er betalt i skat.

Dagpenge ordningen er en forsikring

A-kasse medlemsskab er en frivillig forsikringsordning - ligesom kaskoforsikringen på en bil. Det vil sige, at du kan være heldig at køre i 40 år "uden buler", eller du kan være uheldig at blive fyret efter 1 års ansættelse i en virksomhed. Hvis du buler bilen i år 1, så gælder fuld dækning selv om du kun har betalt 1 måned. Nu er det så sådan, at mennesker behøver et eksistensgrundlag af en vis størrelse for at kunne overleve fysisk - bolig, tøj, mad, medicin, el, vand, varme, daginstitutioner, etc. og hvis du f.eks. mener at man skal betale A-kasse i 25 år for at få fulde dagpenge, så vil du med 1 års medlemsskab, så kun få 1/25 del dagpenge - og hvem kan overleve på det?
Nu vil du hævde, at der også spædes til fra samfundets side, og der er desværre nødvendigt, når der er så stor ledighed, som der er nu. Men hvis vi så sammenligner med andre samfundsgoder, så skal det vel ikke være sådan, at du kun kan få 1/25 operation, hvis du ikke har betalt skat i mange år, eller du kun kan få lov at køre på biveje, hvis du kun har betalt grøn ejerafgift i et par måneder?

Gammelt V-forslag

Det undrer mig at ingen har påpeget at Venstres forslag om at hæve dagpengesystemets grænse for at blive betragtet som "voksen" til 30 år, ikke er noget nyt forslag.

Allerede ved Foghs første folketingsvalg som statsminister, argumenterede han for det, men hverken S eller DF ville være med. I første halvdel af 20erne er der da også mange der stadig bor hjemme, eller i det mindste stadig spiser hjemme. Mens der i sidste halvdel er som regel er tale om unge, der allerede har fået en uddannelse, og hyppigt er gift, med børn.

Jeg har svært ved at se at noget skulle have ændret sig her.