Berlingske Mener

Kontrol og tillid

Den gamle Sovjetleder Vladimir Iljitj Lenin skal have sagt, at tillid er godt, men kontrol er bedre. I et demokratisk samfund som det danske gælder der naturligvis andre normer.

Man kunne formulere dem sådan, at tillid er godt, men kontrol nødvendigt. I hvert fald til en vis grad. Også – og ikke mindst – hvad angår brug og misbrug af sociale ydelser. Som det efterhånden til overflod er blevet dokumenteret, er snyd med sociale ydelser en udbredt foreteelse. Et vist mål af kontrol er ikke til at komme udenom.

Spørgsmålet er således ikke, om der skal kontrolleres, men hvor langt kontrollen skal gå, og vi synes nu at nærme os et punkt, hvor kontrollen i stigende grad går fra at være et nødvendigt onde til bare at være et onde. Som man kunne læse i Berlingske i går, overtager Udbetaling Danmark fra 1. marts udbetalingen af boligstøtte og folke- og førtidspension, så den selvejende institut-ions samlede udbetaling af sociale ydelser kommer op på svimlende 180 milliarder kroner, fordelt på to millioner danskere. Samtidig får Udbetaling Danmark adgang til en række registre og grønt lys til at påbegynde en omfattende samkøring af modtagernes personlige oplysninger. Hensigten er god nok: At afsløre uregelmæssigheder, der kan være tegn på socialt bedrageri eller forkert sagsbehandling. Det gør imidlertid ikke i sig selv initiativet til et godt initiativ.

Sagen er, at man altid kan finde en objektivt set god grund til at øge samfundets kontrol med borgerne. Hvis disse objektivt set gode grunde alene var tilstrækkelige til at legitimere kontrollen, ville kontrollen ingen ende tage. Så selv om Udbetaling Danmarks øgede kontrolbeføjelser har deres eget rationale, går de alligevel i den forkerte retning. »Lidt populært kan man sige, at hvis ikke Big Brother var kommet, så er han nu,« siger, professor, dr. jur Peter Blume fra Københavns Universitet til Berlingske. Formuleringen er velvalgt, for i fremtiden vil borgerne ikke ane, hvad der foregår af krydstjekning af deres personlige forhold, med mindre de en dag bliver kontaktet af kommunen eller Udbetaling Danmark. At det så »kun« er ikke-personfølsomme oplysninger, Udbetaling Danmark vil benytte sig af i deres kontrolvirksomhed, ændrer ikke ved den krybende, ubehagelige følelse af overvågning, som Udbetaling Danmarks nye beføjelser uundgåeligt vil give alle borgere. Det er en for høj pris at betale for at opnå noget, der isoleret set er et gode: Et samfund med mind-re snyd.

»Når vi har et velfærdssamfund, så må det være sådan, at man får det, som man er berettiget til – hverken mere eller mindre,« siger social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i dagens Berlingske. Selve formuleringen kan man kun være enig i. Man skal bare huske, at prisen er en øget overvågning, der skyldes et system, hvor man, for nu at spidsformulere det, konfiskerer borgernes penge for derefter at indføre drakoniske tiltag for at undgå, at de havner i de forkerte lommer. Det er ikke en udvikling, som i længden er ønskelig. Regeringen burde i stedet bruge flere kræfter på at reducere den offentlige sektor og skattetrykket. Så blev der mindre behov for et dyrt kontrolapparat. Og mindre behov for at slække på retsssikkerheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.