Berlingske Mener

Konservativ fortrængning

Sidste folketingsvalgs store tabere blev som bekendt Socialdemokraterne og SF, der begge gik tilbage i et omfang, som forrykkede magten i den nye regering til det Radikale Venstre. Resultatet af især Helle Thorning-Schmidts historisk ringe valgresultat blev dannelsen af en regering midt i et folketing, hvor der er flertal for at føre borgerlig økonomisk reformpolitik, med alt hvad det har ført med sig af frustrationer over løftebruds-politik.

Men den tredje store taber var i virkeligheden det Konservative Folkeparti. Dets formand, Lars Barfoed, satsede under valgkampen hele butikken på at bebude samarbejde over midten og lod sig fotografere sammen med den radikale leder, Margrethe Vestager, i grønne omgivelser. Satsningen lykkedes ikke. De Konservative fik ikke mandater nok til at kunne levere et alternativt flertal over midten. Og dermed forsvandt interessen for det tidligere betydningsfulde parti. På en god dag klarer partiet at hente fire procent af stemmerne i meningsmålingerne. Spærregrænsen er inden for synsvidde, og baglandet rører uroligt på sig. Spørgsmålet, om der findes afløsere for partiformanden, diskuteres i medierne og givetvis også blandt partiets tilbageværende medlemmer.

På den baggrund kunne man vel forvente, at partiformanden ville benytte lejligheden til at fortælle om sine planer for at bringe partiet ud af krisen i den kronik, som bringes i denne avis i dag. Men desværre efterlader kronikken først og fremmest det spørgsmål, om den konservative leder overhovedet har opdaget, hvilken situation det Konservative Folkeparti befinder sig i? Hvis han har, tror han så, at meningsmålingerne retter sig, blot man undlader at tale om dem? Det må man jo formode, siden han ikke ofrer den uhyggeligt påtrængende diskussion om partiets overlevelse og ledelse et eneste ord.

De konservative mærkesager og pejlemærker er der intet i vejen med. Tværtimod er det et stort og - af formanden - ubesvaret spørgsmål, hvorfor det for tiden er nærmest umuligt at sikre opbakning til de Konservatives fint formulerede balancering af hensynet til den enkelte i forhold til fællesskabet. Grundideen, at »staten skal være stærk nok til at rejse de svage, men aldrig stærk nok til at vælte de stærke«, som tidligere udenrigs- og kulturminister Per Stig Møller formulerede det, er en opfattelse, som deles af flere end fire procent. Det samme gælder konservative holdninger til for eksempel uddannelse, hvor kravet om at sikre lige muligheder for alle er en rød tråd. De Konservative er socialt bevidste - fællesskabet skal være der for dem, der vitterligt ikke kan klare sig selv, men afviser samtidig offentligt bureaukrati og regereri. Alt sammen holdninger, der burde samle langt større opbakning, end skiftende ledelser har formået gennem de senere år. De Konservative er samtidig et moderat og tolerant parti, der har en vigtig værdibærende rolle i den liberale ledelse af landet, som forhåbentlig bliver resultatet af næste folketingsvalg.

Formandens kronik bekræfter, at partiet arbejder seriøst med vigtige emner. Men den bekræfter også, at ledelsen ikke aner sine levende råd.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.