Berlingske mener

Klogt af Løkke at presse parterne

Lars Løkke Rasmussen.
Lars Løkke Rasmussen.

Op til trepartsforhandlingernes start torsdag lægger statsminister Lars Løkke Rasmussen med interviewet i dagens Berlingske maksimalt pres på arbejdsmarkedets parter. Forventningen er, at de på afgørende vis er med til at løse den kæmpe integrationsopgave, der venter forude.

Løkke er bemærkelsesværdig skarp i sin analyse af, i hvilket omfang Danmark står over for en historisk opgave. I bund og grund er opgaven at få de mange mennesker i job, der som følge af flygtningekrisen og den fejlslagne integration ellers står i overhængende fare for at blive til en underklasse på permanent offentlig forsørgelse, hvilket direkte vil true sammenhængskraften. Måden, regeringen og arbejdsmarkedets parter sammen får løst den opgave, vil trække lange spor. Går det godt, er det et første trin til at gennemføre nye trepartsdrøftelser. Går det ikke godt, vil trepartsdrøftelser og samarbejdet med parterne blive langt mindre relevant for danske regeringer.

Det er betegnende, at statsministeren betoner de voldsomme udfordringer, som Danmark står over for. Der er ganske enkelt intet alternativ til, at vi får løst problemerne. Under den tidligere S-ledede regering gik det helt galt, da man forsøgte sig med trepartsforhandlinger. Tidligere har dette ellers været et fint supplement til arbejdsgivere og lønmodtageres ansvar for løndannelsen. Det har sikret arbejdsmarkedspensioner for snart mange år siden og f.eks. sidenhen en forbedret efteruddannelse. Men ligesom i overenskomstforhandlinger kræver det nogle gange, at regeringen opretholder et vist pres. Det gør Løkke så med dagens meldinger.

Regeringen har tidligere talt om indslusningsløn. Formålet med den er at få mennesker uden tilstrækkelige kompetencer til at finde ind på jobmarkedet, så de senere kan forøge deres kompetencer, stige i løn og blive en del af arbejdsfællesskabet på normale vilkår. Markedsøkonomi virker i alle mulige andre sammenhænge, så hvorfor ikke her? Men hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne har villet støtte tanken. Fagbevægelsen er notorisk imod, og DI, som den største aktør i arbejdsgiversamarbejdet, ønsker ikke politisk indblanding i løndannelsen. Ærgerligt nok, da det kunne have været en vej at få folk ind på arbejdsmarkedet og få dem løftet i kompetencer og løn. Så må andet til.

Her kommer statsministeren ind som en sand pragmatiker, for ikke at sige forhandlingens og detaljernes mand, som ikke på forhånd vil umuliggøre det kommende forløb. Nye forslag må til. Eksisterende tiltag må forbedres. Og de forskellige sindrige ordninger, der allerede findes, må bringes til at virke. Der eksisterer forskellige typer integrationsforløb, hvor der skrues jobpakker sammen. Nogle er så indviklede, at kun helt store virksomheder bruger dem. Hvis der er reel vilje til at afbureaukratisere og smidiggøre, så ikke hele papirmøllen skal sættes i sving, kan det være en vej. Nu er det op til parterne at byde ind med løsninger, hvor de hver især tager ansvar og ikke tørrer problemerne af på tredjepart såsom kommuner eller statskassen. Det er alvor nu. Øjnene hviler på parterne. Problemerne er for store til, at det må gå galt. For Danmarks skyld.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.