En forbier
Selv om politiet afviser at være på bar bund og nægter at spekulere i mulige motiver, må man i hvert fald håbe, at der snart sker et gennembrud i sagen – for Lars Hedegaards skyld såvel som for alle os andre og det uanset om attentatforsøget skulle vise sig at være en simpel og helt og aldeles banal kriminalsag.
Kommentarer
Kina vil holde valuta stabil i 2012
”Kina vil holde sin valuta, yuan, stabil på et passende og balanceret niveau”. (Kinas ex-premierminister Wen Jiabao).
Den kinesiske valuta brød for første gang igennem 6,3 dollar-mærket i februar i år, og valutaen er nu steget 8 pct. i værdi siden fastkurspolitikken overfor den amerikanske dollar blev droppet i midten af 2010, skriver Xinhua.
Som led i Kinas bestræbelser på at internationalisere den kinesiske valuta har Kina tredoblet den øvre grænse for, hvor meget udenlandske banker og finansielle institutioner kan investere i det kinesiske kapitalmarked. - Udenlandske
institutioner må nu investere for op til 80 mia. dollar i landet.
For at gøre yuan et reelt alternativ til dollar eller euro, ønsker Kina at øge fuld konverteringsdygtighed for den kinesiske valuta. Desuden presses regeringen internt til at åbne mere op for landet, for at gøre yuan konkurrencedygtig som investeringsvaluta.
For at puste liv i det slunkne kinesiske aktiemarked, ønsker den kinesiske regering at lempe reglerne.
Konflikten mellem USA og Kina om værdien af den kinesiske valuta skaber fortsat splid mellem landene.
Kina vil - i lighed med de andre lande - arbejde mod et valutaniveau, der afspejler de reelle markedsforhold.
USA vil sandsynligvis trykke en masse nye dollars, hvoraf mange strømmer ind i Kina. Det kan føre til inflation i Kina og tvinge Beijing til at opskrive sin valuta.
Det forventes, at yuan styrkes yderligere i forhold til dollar, for at at bremse inflationen.
Af Kinas samlede valutareserver er cirka en fjerdedel investeret i euro-værdipapirer, mens største delen er investeret i dollar-papirer.
At forhøje den kinesiske valuta ville ikke ændre meget ved de amerikanske virksomheders konkurrencekraft. Andre asiatiske lande, som Vietnam, Indien og Bangladesh, står på spring for at komme til fadet og være med i konkurrencen.
Færre arbejdspladser flytter til Kina, fordi inflationen og en langsom stigende valuta gør det mindre profitabelt for vestlige virksomheder at flytte produktionen til Kina. - En udstrømning af kapital skyldes de tiltagende bekymringer om de økonomiske udsigter for Kina. - Kapitalflugten fra Kina indebærer første kvartalsfald i valutareserve siden 1998.
Problemet ligger ikke i virksomhederne
Det ligger i landbruget.
Spørgsmålet er hvor megen konkurrenceevne, der er tilbage, når/hvis råvarepriserne stabiliserer sig. I øjeblikket holdes de oppe af spekulative lagre.
Den går så ikke med jernmalm, for det er så nemt at få fat i for dem, der skulle ønske det - desuden er det meste stål, der produceres genbrug og omsmeltning.
Det store kinesiske problem er at de har en sværindustri, der er et mareridt fra alle synsvinkler.
Timmermand: Fed er der nu ikke nogen, der har kaldt mig.
Selvfed? Total misforståelse!
Jeg er bare så dejlig, at jeg ikke har brug for pral!
Borgsmidt ...
med al respekt for nogle af dine udmeldinger, du er en druknende, der griber efter halmstrå, herunder, Kina kan godt brödföde sig selv. For som jeg så ofte siger herude: Hvis I nu spiste lidt mindre, ligesom "vi andre", kunne I brödföde hele verden på Jeres 7% af verdens dyrkbare areal. Ikke for det, de holder sig slanke - langt mestendels. Hvorfor er I så fede derhjemme, herunder ikke mindst selvfede?
Bare der var én, der ville tænke!
Altså Kina opskriver aldrig sin RMB (højst symbolsk), fordi det ville være det samme som, at nedskrive USD ifht. RMB.
Det vil betyde, at Kinas valutareserve med ét slag vil blive reduceret med lige så meget som opskrivningen.
Det, der sker er i stedet, at råvarepriserne stiger. I øjeblikket er de så ved at kollapse - fordi kineserne ikke køber noget - deres økonomi går nemlig stadig langsommere.
Man kan tage noget som jernmalm, der støt og roligt skvatter sammen. Her har Kina haft fornøjelsen af de høje råvarepriser; men får intet ud af de fremover meget lave råvarepriser. Vesten har været fløjtede ligeglad med jernmalm priserne, for langt det meste af Vestens stålforbrug er genanvendt skrot: En bil er 95% genbrug.
Nu kommer så den anden del af festen: Fremover vil hovedparten af Kinas import rette sig mod fødevarer, for Kina KAN ikke brødføde sig selv.
Det eneste sted, der kan levere fødevarer i interessante mængder er USA. Jo Brasilien kan supplere med noget soyabønner; men noget, der betyder noget er KUN USA.
Om Kina opskriver sin valuta er så inderligt ligegyldigt, fordi kornet skal betales i USD. Kornpriserne er steget ca. 2½ gang siden 2008 - og de fortsætter op.
Hvis man ikke revaluerer, så fortsætter importpriserne bare op.
Den kinesiske industriproduktion/-eksport skal nok falde sammen: Det er begrænset hvor længe selv kinesere har råd til at tage penge med på arbejde.
Vesten og USA kan være ligeglade, fordi fødevarer ikke betyder det store i et vestligt forbrugerprisindex.
Her behøver USA ikke at gøre så forfærdelig meget: Kineserne skal nok ødelægge sig selv helt systematisk.
Når fatsvage diktatorer ikke læser "Nationaløkonomi for Svagt Begavede" - eller rettere går i stå på side 2. Så går det GALT!
Sådan er det jo!
Kina sidder måske på pengekassen; men USA har fat i madkassen. Kong Midas kunne heller ikke æde guldet.
Det nytter ikke at være en gammel kultur, hvis man ikke gider høre efter.
Når arbejdsløse i meget store byer begynder at sulte - for alvor sulte - så bliver de ubehagelige: Så skal de myrdes.
Sådan er det jo!
Men alle idioterne, der tog flexlån fordi huspriserne kun kunne stige og stige, de mener stadigvæk at Kina er fremtiden. De har intet lært.
Sådan er det jo.