Berlingske Mener

Kampen om kontanthjælpen

Godt 14.000 danskere kunne opnå en økonomisk gevinst, hvis de skippede jobbet og i stedet modtog kontanthjælp, viser beregninger fra Finansministeriet.

Det er især udgifterne til transport, der gør det til en kilden sag, om man, som det så smukt hed i regeringens retorik i foråret, vil stå op om morgenen, tage den blå kedeldragt på og smøre leverpostejmadder eller sidde derhjemme og vente på, at det offentlige sender pengene. Her ved årsskiftet efter flere måneders debat om fattigdom, dagpenge og kontanthjælp er der grund til at hylde de 14.000 medborgere, som hver dag tager af sted til et sikkert ikke vældig misundelsesværdigt arbejde frem for at blive hjemme.

Enhedslisten har ret, når partiet siger, at man - i al fald for de flestes vedkommende - ikke bare vælger at blive kontanthjælpsmodtager. For dem, der rammes af ledighed eller sygdom, er det en personlig ulykke. Men vi må konstatere, at der altså heller ikke er den helt store tilskyndelse til at vriste sig ud af det offentliges favntag, hvis man skal sidde og regne på, om det ekstra, man får ved at arbejde, kan dække busbilletten. Partiet mener så, karakteristisk for Enhedslistens mangel på økonomisk forståelse, at man burde hæve mindstelønnen frem for at regulere kontanthjælpen. Hvordan det skal kunne lade sig gøre i en krisetid, hvor stribevis af traditionelt manuelle job eksporteres til udlandet, synes partiet at savne svar på. Enhedslisten skulle snarere begynde at tænke på, hvorfor så mange af de i danske øjne mindre attraktive og hårde job besættes med østarbejdere frem for af de danskere, der ifølge partiet hellere end gerne vil arbejde.

En meningsmåling fra Epinion viser, at godt halvdelen af danskerne ikke ser nogen grund til at skære i kontanthjælpen trods debat om Dovne-Robert og Fattig-Carina. Det skal man ikke undre sig over. Der er her i landet almindelig konsensus om, at alle har ret til at leve et anstændigt liv; også selv om man ikke formår at forsørge sig selv. Men forleden kunne et TV-indslag vise et interessant eksempel på en enlig mor, som, hvis man lagde kontanthjælp, boligsikring, børnecheck, institutions­rabat med videre sammen, har ca. 23.000 kr. om måneden efter skat. Hendes liv er muligvis ikke misundelsesværdigt. Men hvis en almindelig lønmodtager skal opnå et tilsvarende nettobeløb efter skat, skal vedkommende op på en månedsløn på 45.000-50.000 kr. - og det er altså ikke en normalløn i Danmark.

Eksemplet med den enlige kontanthjælpsmodtager er måske ikke alment; men det viser dog, at der er noget grundlæggende galt i systemet. Der er noget galt, når et mindretal af befolkningen skal forsørge et flertal. Der er noget galt, hvis folk skal i gang med et regnestykke, om det overhovedet kan betale sig at gå på arbejde. Derfor er det på sin plads, når statsministeren - i spage vendinger - bebuder flere reformer. Noget tyder på, at Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale vil »lave en Løkke« med kontanthjælpen. Altså berede vejen for en reform eller opstramning. Vi kan kun ønske hende god vind med foretagendet. Det er sandt, at vi har krise og arbejdsløshed. Men vejen ud af problemerne er ikke flere udgifter og højere borgerløn, men et opgør med vanevelfærden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.