Berlingske Mener

Ja til palæstinenserne

Det er en sjælden enighed, der er mellem regeringen og oppositionen om at stemme for, at palæstinenserne får en højere observatør-status i FNs generalforsamling end den nuværende.

Selv om det på en række områder er en symbolsk handling, fordi palæstinenserne blot får taleret og ikke stemmeret, anses den af begge parter i konflikten for at være af vital betydning. Israel har selvfølgelig protesteret og har forsøgt at lægge pres på dets nære allierede for at få dem til i det mindste at afstå fra at stemme. Det samme har USA. Mens palæstinenserne selvfølgelig har skubbet på for at få denne anerkendelse.

Det er positivt, at det trods alt er et samlet Danmark, der stemmer for resolutionen. Men der er grund til at mane til forsigtighed. Danmark kunne have overvejet at holde sig fra at stemme, som en række andre EU-lande også overvejede det. Og vi burde måske i denne situation havde gjort det. For det er en symbolsk handling, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om det hjælper palæstinenserne og israelerne til at få skabt en fred på basis af en to-statsløsning.

Der er vist ingen i Europa og i USA, der ikke ønsker en fred i området og støtter palæstinensernes ønske om deres egen stat side om side med Israel. Det er uden for diskussion. Men situationen i Mellemøsten er p.t. betydelig mere kompliceret end tidligere. En fred er længere væk end nogensinde. Det bærer både palæstinenserne og israelerne en god del af skylden for. Ingen af parterne har givet de indrømmelser, der er nødvendige på det tidspunkt, hvor en fred var mulig. Så det, det drejer sig om nu, er at få fredsprocessen igang igen, og ingen af parterne synes at have viljen til det.

Palæstinenserne er splittede med en efterhånden uofficiel leder, Mahmoud Abbas, som vil fred og har anerkendt Israel, og en gruppe som Hamas, der regerer i Gaza-striben, og som vil alt andet end fred. Og så har vi en israelsk regering under ledelse af Benjamin Netanyahu, der har fremmet nye bosættelser på et tidspunkt, hvor man skulle have afholdt sig fra en så provokerende handling, det er at give efter for nye byggerier i de israelsk besatte områder. Alt i alt i en uholdbar situation.

Men man må erkende, at Israels situation i Mellemøsten på det seneste er blevet sværere. Ikke alene kæmper israelerne mod Hamas, som overdynger dem med raketter. En del af Israels fredelige naboer i den arabiske verden slås med revolutioner, som desværre har den konsekvens, at den fred, der har været mellem Israel og Egypten, er skrøbelig. Situationen i Jordan er heller ikke entydig til fordel for Israel. Kong Abdullah er under ekstremt pres. Kaosset i Syrien har gjort grænserne til Libanon usikre. Så en fredsproces er ikke lige om hjørnet. Afhængig af hvordan man fortolker afstemningen i generalforsamlingen, kan fredsprocessen være længere væk end tidligere. Hamas-tilhængerne vil tolke den nye status som et tegn på, at de vestlige lande har tabt tålmodigheden med Israel. Netop derfor kunne det have været passende at undlade at stemme for at støtte den demokratiske stat Israel. I Mellemøsten bliver alt nemlig tolket ind i et kynisk magtspil. Og nye brikker til det spil er måske ikke det, regionen har brug for lige nu.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.