Ikke så vi det smukke grøn-sort-hvid-røde palæstinensiske flag svinget så lystigt, siden disse ørkenens stolte sønner fejrede angrebet på World Trade Center og de mange dræbte amerikanere.

Den til hudløshed gentagede zionist-påstand:
"Hamas, der regerer i Gaza-striben, og som vil alt andet end fred."

Selvfølgelig vil Hamas, demokratisk valgt af et klart flertal af palæstinenserne, have fred.

Men ikke fred i Israels forskruede opfattelse af fred.
Israel misbruger propagandistisk ordet fred.

Betydningen, der ligger bagved, er at palæstinenserne og de arabiske lande skal acceptere/godkende stort set alt, hvad zionisterne med vold har røvet fra palæstinenserne.
Det er groft misbrug af ordet fred. Og den hopper palæstinenserne selvfølgelig ikke på.

Er Berlingskes brug af ordet fred ikke synonymt med Israels brug?

"Ikke alene kæmper israelerne mod Hamas, som overdynger dem med raketter."

Hvor er det dog synd for Israel.UHA; De bliver overdynget med raketter!

Et land, som nu i 60 år har holdt Palæstina ulovligt besat og udeladt at eftrerkomme FN resolutioner-

Et land, der siden 2005 har initieret en folkeretslig ulovlig blokade mod civilbefolknigen i Gaza med omfattende sundedsmæssig følger-

Som i perioden har affyret ca 250000 raketter ,granater og bomber mod Gaza-

som i sprængkraft i alt svarer flere millioner palæstinesiske raketter-

som i perioden har dræbt 58oo mennesker alene i Gaza, heriblandt 1000 børn.

I jøbet af 2005-2012

Men ikke nødvendigvis klog.

Hvad enigheden mellem regeringen og oppositionen i denne sag viser.

Klogskaben finder man her: http://jyllands-posten.dk/opinion/leder/article4926227.ece

Ros til Venstre og Konservative for deres ja til Palæstina. Man kan så tænke sit med hensyn til deres motiver, om de er mere indenrigspolitiske end udenrigspolitiske. Det ville utvivlsomt have moret dem, hvis de i denne sag kunne komme til at fremstå mere palæstinavenlige end udenrigsministeren.

At sagen kun har symbolsk betydning afkræftes med al ønskelig tydelighed af den heftige israelske reaktion. Ironisk nok har den kendsgerning, at Hamas kom til at stå som sejrherre i den seneste Gazakonflikt, mere eller mindre tvunget verdenssamfundet over i armene på Mahmoud Abbas og hans legalistiske kurs.

Det burde israelerne jo glæde sig over, men når de ikke gør det, kan det skyldes, at palæstinenserne med deres nye status i FN sandsynligvis vil kunne trække Israel og israelske ledere i menneskeretighedsdomstolen for deres forbrydelser mod det palæstinensiske folk. Man kunne måske også forstille sig, at alene muligheden for en nedværdigende tur i menneskeretighedsdomstolen kan have en afskrækkende virkning på israelerne.

Under alle omstændigheder vil anerkendelsen i FN give palæstinenserne et bedre retsgrundlag, selv om der er langt endnu.

Tilsyneladende er der adskillige debattører og danske politikere, der nærer stor tillid til det palæstinensiske selvstyre?

Selvom styret ikke hindrer militante grupper i at føre guerillakrig ind over grænsen til Israel.
Styrets egen deltagelse kan ikke udelukkes – økonomisk hjælp fra udlandet til bedring af befolkningens livsbetingelser omsættes af selvstyret til køb af våben?
Israelsk hjælp afvises.
Men selvstyrets økonomi ville gå helt rabundus, hvis en stor del af befolkningen ikke fik løn for arbejde i Israel.

Tillid selvom styret udsætter egen befolkning for brutale politistatsmetoder.

Respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsforhold i vestlig forstand er næppe mulig nogetsteds, hvor befolkningen er polariseret i indbyrdes fjendtlige grupper.

Familiegrupper, klaner og religiøse grupperinger i selvstyreområdet og i mange lande med lignende kultur konkurrerer med staten om magten, da ingen frivilligt tør/vil underkaste sig andre gruppers kontrol på grund af den manglende indbyrdes tillid, der skyldes dårlige erfaringer.
Den attitude smitter selvfølgelig, da den opmuntres af gruppens mistro og medfører dårlige erfaringer hos andre ved kontakt.

Sluttelig bliver selvstyret nødt til at anvende brutal magt, hvis det vil hævde sin interne lederposition og sikre et minimum af lov og orden, så samfundet kan fungere nogenlunde.

Polariseringen i indbyrdes fjendtlige grupper inkluderer desværre Israel.

Hamas, der har ledelsen, demonstrerer overfor Israel den samme attitude, der præger relationerne mellem grupperne internt i selvstyreområdet – evig mistro, fjendtlighed og guerillakrigshandlinger, der bliver ved og ved, indtil det standses med den fornødne brutalitet.

Ganske ligesom selvstyret bliver Israel nødt til at anvende brutal magt, hvis landet skal hævde sin suverænitet og sikre et minimum af lov og orden, så samfundet kan fungere nogenlunde.

Tilbøjeligheden til polariserende sammenrotning synes at være meget stærk i ikke-vestlige kulturer?
Dermed er politistaten eneste mulige styreform.
Er der virkelig brug for flere sådanne aktører blandt nationerne

Berlingske skriver uldent, at Danmark "burde måske" undlade at stemme for en opgradering af palæstinenserne i FN.
for
"man kan stille spørgsmålstegn ved, om det hjælper palæstinenserne og israelerne til at få skabt en fred."

Palæstinenserne skal altså vente på freden mens Israel koloniserer mere og mere af palæstinensernes land og vinder mere og mere hævd på det, de allerede ulovligt har koloniseret (det sidste vil Israel hævde).

Sådan er ventetiden blevet brugt af Israel siden 67.
Sådan vil Israel helst have det.
Og sådan synes også Berlingske det skal være.

Selv det måske ikke ligger lige for med en fredsaftale, så bør verdenssamfundet slå fast at den skal være i fuld overenstemmelse med FN´s resolutioner og international lov. DVS. at man må gøre det klart for israelerne at uanset, hvor meget de trækker tiden ud, så vil de aldrig få lov at beholde nogen del af de besatte områder. Når så først at en Palæstinensisk stat er blevet en realitet kan de jo komme med et økonomisk tilbud så generøst, at palæstinenserne f.eks. accepterer at Israel får Grædemuren og pladsen foran. Den ligger jo i øjeblikket ikke i Israel, men i et område af det besatte Øst-Jerusalem.

Derfor bør Israel allerede nu påbegynde fjernelsen af illegale bosættere fra de besatte områder, og passende kunne man starte med fanatikerne i Hebron. Det vil både være et signal til palæstinenserne og omverdenen, om at man ikke længere vil holde os for nar. For det er jo fuldstændig det man har gjort ved at benytte fredsforhandlingerne til at bygge flere og flere boliger til illegale bosættere.