Berlingske Mener

Ingen grund til akut-panik

I disse dage opdateres vi konstant på nettet og i TV om jobsituationen for de ledige, der står til at ryge ud af dagpengesystemet. Erkendes skal det da også, at det p.t. kan være svært for nogle at finde et job.

Det ville helt klart have været bedre, hvis forkortelsen af dagpenge­perioden var blevet indfaset under højkonjunkturen i nullerne, hvor der var masser af arbejde at få. Det tilrådede alle eksperter dengang. Men det ville de partier og organisationer, som nu dagligt klager deres nød på lediges vegne, som bekendt ikke være med til.

Men selv om forkortelsen af dagpengeperioden kan være alvorlig nok for dem, den rammer, så er det på tide at tilføre debatten nogle nuancer. De, der ryger ud af dagpengesystemet, bliver ikke ladt i stikken. Mange kan få kontanthjælp med en månedlig ydelse, som kun er godt 4.000 kr. før skat lavere end ledighedsydelsen. Og kan de ikke få kontanthjælp, fordi deres formue er for stor, har de mulighed for at opnå en uddannelsesydelse af tilsvarende størrelse, hvis de vil opkvalificeres. Samtidig viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, at arbejdsgiverne i 10.000 tilfælde i 2. halvår 2012 var ude af stand til at få besat ledige job. Og vel at mærke ikke bare stillinger til højtuddannede. Men også job inden for rengøring, bygge og anlæg, butiksområdet og tømrer- og murerfaget.

Desuden er der i Danmark omkring 60.000 beskæftigede, som er udlændinge. Heraf mange fra Østeuropa og Asien, som arbejder i byggeriet og hotelbranchen. De fleste vel at mærke til overenskomstmæssig løn. Men med opgaver, som de færreste danskere tilsyneladende ønsker at bestride. Endelig besættes der dagligt 2.000 nye job. Det er altså ikke, fordi det i princippet er umuligt at få de ledige, som falder for dagpengegrænsen, i beskæftigelse.

Problemet er strukturelt. Det handler for det første om, at jobcentrene ikke fungerer, som de skal. Først med akutpakken er de begyndt at opsøge de private arbejdsgivere mere systematisk. Det kan undre, at det ikke er sket før, al den stund private virksomheder er jobcentrenes kunder. Nu hvor de er blevet kontaktet, har mere 5.000 sagt ja til at holde møde med jobcentrene. Det vil der givetvis komme nye job ud af, også akutjob.

For det andet er det et problem, at det for mange af de ledige ikke betaler sig at arbejde, når understøttelsen og de sociale ydelser, der ofte lægges til, indregnes.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er trængt i denne tid. Men det er vigtigt, at både hun og regeringen holder fast. Vores dagpengeordning er fortsat den mest generøse i verden. Med den farve regeringen har, kan man næppe forvente, at den vil gøre det mere attraktivt for lavtlønnede at tage et arbejde. Det ville ellers være den bedste kur. Men i situationen er den næstbedste løsning en opstramning af beskæftigelsesindsatsen. De 6.000 ansatte i jobcentrene sidder der primært, fordi man ikke vil give danskerne økonomiske incitamenter til at tage et lavtlønsarbejde. Deres opgave er i stedet at få de ledige ud på arbejdsmarkedet med en dyr kombination af aktivering og uddannelsesydelser. Mette Frederiksen har erkendt, at systemet ikke virker til virksomhedernes fordel. Det må hun nu sørge for, at det kommer til.

Og for hendes egen og de lediges skyld, gerne hurtigt. Det er faktisk et akut-job.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.