Berlingske Mener

Ikke flere småpakker, tak

En af de sværeste øvelser for politikere, der sidder med et ansvar, er at stå fast på beslutninger, når først problemer og virkelighed melder sig.

Sådan en øvelse er statsministeren og hendes sammensatte regering ude i, efterhånden som det viser sig, at antallet af mennesker, der ryger ud af dagpengesystemet, er større end først skønnet.

Ingen ved med sikkerhed, hvor mange af de hidtidige dagpengemodtagere, som berøres; men antagelsen af, at det er betydeligt flere end forudset, må selvfølgelig ryste en regering, der i høj grad er kommet til verden på fagbevægelsens penge og velvilje.

Det er værd endnu engang at understrege, at hvor ulykkeligt arbejdsløshed eller overgangen fra dagpenge til kontanthjælp kan opleves for den enkelte, så har vi fortsat et socialt sikkerhedsnet til at hindre en økonomisk katastrofe. Ligesom der er mulighed for at tage imod et uddannelsestilbud og dermed undgå et markant indtægtsfald. De fleste ville nok foretrække et reelt job, og det ville utvivlsomt rette op på regeringspartiernes meningsmålinger, hvis SRSF med et fingerknips kunne skabe stribevis af nye arbejdspladser. 

Sagen er imidlertid, at det fingerknips ikke eksisterer. Det store tab af private arbejdspladser i Danmark gennem en årrække skyldes en kombination af international krise, globalisering, dalende produktivitet herhjemme, en vildtvoksende offentlig sektor og et voldsomt skattetryk. Det er først de senere år, og blandt andet fordi en række erhvervsledere har råbt op, at det for alvor er gået op for både politikere og befolkning, at der er en sammenhæng mellem erhvervslivets vilkår, konkurrenceevne, skattetryk og beskæftigelse. Men noget quick fix på den situation findes ikke.

Statsministeren prøver nu at ændre kurven med udspillet om en jobpakke. Frem til marts skal de enkelte ministre udtænke planer for, hvordan jobskabelsen kan fremmes. Helle Thorning-Schmidt skal såmænd ikke høre kritik for selve initiativet. Blot vil vi advare mod flere småpakker, der lanceres under prægtige overskrifter som gennemgribende reformer eller opgør mod tidligere tiders, forstår vi, fejlslagne politik. Akutpakken blev serveret med brask og bram. Som tiden er gået, er den nærmest blevet til en spøg. Mange job har den i al fald ikke skabt.

Det ville være lykkeligt, hvis regeringen formåede at øge vækst og beskæftigelse. Men som statsministeren selv har påvist, er der ganske mange offentlige investeringer i gang. Effekten af den form for kickstart er tvivlsom og viser sig i al fald ikke her og nu. Samtidig er dansk økonomi præget af en række forhold, som regeringen må overveje: At et mindretal af befolkningen forsørger flertallet. At der faktisk er ledige job, samtidig med at det for mange ikke kan betale sig at arbejde. At skattetrykket er væsentlig højere end i vores nærmeste nabolande. At mindstelønnen gør det urentabelt for arbejdsgivere at ansætte ufaglært arbejdskraft. At omkring 180.000 unge er henvist til kontanthjælp. At moms og afgifter er med til at øge mængden af sort arbejde. At omfanget af socialt bedrageri er ganske voldsomt. Det er ikke endnu en pakke, der er brug for; det er en gennemgribende samfundsreform.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.