Berlingske Mener

I skovens dybe stille rod

Ordet »sankebrænde« er pludselig blevet synonymt med endnu en af de vanvittige afgiftshistorier, der udspringer af skiftende regeringers stadig mere desperate påhit for at pine flere penge ud af befolkningen.

Et ord, der hidtil mest har været anvendt blandt den lille del af befolkningen, som selv henter pejsebrænde ude i skoven, er ved at blive folkeeje. Ordet »sankebrænde« er pludselig blevet synonymt med endnu en af de vanvittige afgiftshistorier, der udspringer af skiftende regeringers stadig mere desperate påhit for at pine flere penge ud af befolkningen.

Afgiften på »sankebrænde« er et resultat af sidste års energiforlig, hvor også de borgerlige partier accepterede at indføre en ny afgift for at betale for at opstille endnu flere vindmøller og anden grøn energi i Danmark. Men når samfundet gradvis omstiller energiforbruget fra afgiftsbelagt olie og kul til »grøn« energi, får staten færre energiafgifter i kassen. Ud fra en grøn tankegang er der kun grund til at glæde sig over de færre afgiftskroner fra beskidt kulrøg. Men sådan er virkeligheden ikke. Den tid er længst forbi, hvor energiafgifter havde til formål at påvirke til at ændre og sænke energiforbruget. Ligesom skatten på biler og skatterne på alt muligt andet, som mennesker har brug for i det daglige, er energiafgifterne hovedsagelig en afgiftsmaskine, der pumper penge til politikere, der ikke magter at prioritere, og derfor er grøn energi en statsfinansiel ulykke. For at skaffe endnu flere indtægter vedtog et bredt flertal derfor den nye afgift med det poetiske navn »forsyningssikkerhedsafgift«, som kun giver sikkerhed for endnu højere afgift på varmen i folks stuer. Herunder på »sankebrænde«.

Retfærdigvis skal nævnes, at selv SFs flegmatiske skatteminister Holger K. Nielsen blev forbløffet, da han hørte om afgiften på det brænde, som folk samler op ude i skoven. Det er en afgift, som indlysende ikke kan administreres, men som EUs forbud mod forskelsbehandling indtil videre gør uundgåelig, når man som det danske folketing ønsker at pålægge rumopvarmning en særlig afgift. Venstre hopper på stegepanden og vil ikke stemme for deres egen energiaftale, så længe afgiften på »sankebrænde« er med. Hertil er blot at konstatere, at denne afgift ikke er nogen nyhed. De borgerlige partier ligger, som de har redt.

Afgiften på brænde er blusset op, netop som regeringen har bebudet skattelettelser til virksomheder, om ikke i morgen så til marts. Det lyder jo forjættende nu, hvor man i denne avis kan læse, at skatter og afgifter i denne regerings tid er steget med fire milliarder kroner. Tusindvis af job forsvinder årligt ud af landet, alt mens regeringen strides indbyrdes om den økonomiske politik og mens antallet af unge kontanthjælpsmodtagere stiger.

Helt uden afgift skal regeringen få et godt råd: Lad være med at love skattelettelser, som skal være fuldt finansierede med nye, desperate afgifter. Gør noget enklere: Lov borgerne, at for hver afgift, der indføres eller hæves, skal andre afgifter sænkes, krone for krone. Hold de offentlige udgifter på nulvækst. Det overskud, der med tiden opstår, udmøntes krone for krone i skatte- og afgiftslettelser. Sænk overførselsindkomster til et niveau, så det altid, uden undtagelse, kan betale sig at arbejde. Et langt stykke er der i teorien flertal for sådan en politik. Men i praksis ender det desværre oftest med endnu en omgang afgiftsroderi, helt ude i skoven.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.