Det er bekymrende, at iagttage hvorledes vores folkevalgte tillidsrepræsentanter (de ynder at bruge populærbeteg-nelsen "politikere") i øget og accelererende tempo er ved at underminere det danske samfund på adskillige områder. Det er en bekræftelse på, at det gennemsnitlige omtanke-niveau hos vore valgte repræsentanter ligger under der for borgerne gældende i almindelighed. Det betyder, at borgerne i langt højere grad må have fokus på kvalitet, således at personer fra småsekteriske partiforeninger ikke vælges til at tage landspolitiske beslutninger, de reelt er uden kompetence til. Borgerne er trætte af offentlige plapre-hoveder uden substans i påstande og udsagn. Pressen bærer en stor del af ansvaret for tingenes tilstand, og begrundet tvivl kan rejses om pressens forståelse af demokratiets grundlæggende funktionsmekanismer.
Vores tillidsrepræsentaner er tilsyneladende ramt af en skatte- og afgiftspsykose, hvor man er frarøvet evnen til at skelne mellem nødvendige, måske nødvendige og unødven-dige offentlige udgifter, der kræver skatte- og afgifts-finansiering. Og guderne skal vide, at der er nok at tage fat på. Hvis indskrænkningsmulighederne i det offentlige forbrug af størrelsesordenen 20-25%, således som det kan påpeges i kommunal sammenhæng, ligger den økonomiske motor-vej lige for. En proportionsløs forståelse af samfunds-økonomien og manglende omtanke er en medvirkende årsag til at vores valgte tillidsrepræsentaner på vores vegne har truffet og fortsat træffer beslutninger, hvis følgevirk-ninger viser sig landsskadelige. Man kan om mange af vores valgte tillidsrepræsentaner sige, som en diplomat har udtrykt det: kunsten er at bede nogen om at drage af h...... til på en måde, så de rent faktisk ser frem til turen. Endeligt må man spørge, hvorfor i alverden EU skal blandes ind i og dermed tillægges kompetence i et inferiørt spørgsmål som "sankebrænde"? Har vores tillidsrepræsen-tanter hængt hovederne på knagerækken?

Jeg husker, at Vestager kort efter valget i september '11 sagde, at "den adfærd vi vil have mindre af, den pålægger vi afgifter".

Ja, man tænker sit....

Men på onsdag tager jeg på indkøbstur til Flensborg medbringende det store Visakort. Det er da trods alt en adfærd det endnu ikke er lykkes Vestager at pålægge afgifter i et omfang så jeg lader være med det...

Min indgang er, at økonomiserer/sparer man - Ja, så behøver man også relativt mindre i løn.Får man så ikke det, så bør man del i porten via personskatterne, så der kommer tilstrækkelige midler ind.

Man må tilbage til, man reelt snarere bliver en smule belønnet for økonomiserig fx det mere eller mindre ukurante brænde.

Logikken falder også helt ud her. Vi har mistet et par slagterier og mejerier og borgerne har samlet set også sparet en smule på vandet. Alligevel har man varslet en kraftig forhøjelse af vandafgift og m3 netop pga lavere forbrug.

Hvor skal vi hen do...

Jeg ved så godt, at en del går til bl.a. separatkloakering, men det virker helt tosset, og så er afgifterne netop ikke motiverende fx til at bruge mindre vand eller fx at overgå til mere regnvand.

Det er i den grad ikke, hvad jeg har forestillet mig. Jeg har, incl. brænde forestillet mig, vi i hvert fald delvist kunne neutralisere stigningerne på olie og gas og endda kunne øge konkurrenceevnen en smule ved det icl. større forsyningssikerhed.

Skal det skotske vitser også laves om. Der spare man efter sigende en masse kul ved først at have det i en sæk på nakken, så man holder varmen.

Og gnide sig i hænderne eller et vist andet sted. Hvad med det...

kan ikke gennemføres, fordi vi bliver flere og flere ældre, gamle og oldinge, der har brug for hjælp i det daglige.

Hvad vil den røde løftebrudsregering konkret gøre for at forhindre at vi har store statsunderskud, at arbejdspladserne fosser ud af landet, den stigende grænsehandel og at vi i stigende grad bliver oversvømmet af fattigdomsflygtninge fra fjerne egne som Somalia, Afghanistan m.fl. som bliver en evig social og økonomisk belastning for vores lille land? Hvad vil regeringen gøre ved verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk som er ren gift for igangsætteriet og jobskabelsen? Hvad vil regeringen gøre for at forbedre konkurrenceevnen og få gang i jobskabelsen? Hvad vil regeringen gøre for at få flere af de 810.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder som er uden for arbejdsmarkedet og nasser på det arbejdende folk til at bidrage med noget til samfundet? Synes regeringen at det er i orden at lavtlønnede i realiteten ikke får mere ud af at gå på arbejde end hvad en førtidspensionist eller bistandsklient får - hvoraf mange af disse jo også arbejder sort ved siden af eller rejser hjem på lange ferier til de lande de angiveligt er flygtet fra? Skal der i en krisesituation ikke stilles krav til alle disse samfundsnassere? Synes regeringen at det er i orden at overlade regningen til vores børn og efterkommere? De fleste politikere vil desværre hellere lefle for deres vælgere end at løse landets problemer!

Det er glædeligt, at Berlingske har gennemskuet begge politiske grupperingers overordnede poltiske strategi, udplyndringen, og nu omsider har fået mod til at sige tingene så utvetydigt. Det eneste der mangler er, at Berlingske erstatter det afsluttende, spage råd med et KRAV om at nedbringe det offentlige forbrug målt i procent af bruttonationalproduktet VÆSENTLIGT; for det er den væsentligste årsag til den håbløse situation vi befinder os i, at ca. 65% (officielt 58) af alle vores indtægter bliver brugt til omfordeling af de resterende 35%. Den almindelige dansker lægger 82% af sin indkomst i de offentlige kasser igen gennem skatter og afgifter. Der er, som Berlingske omsider helt korrekt konstaterer, ikke flere marginaler at gøre godt med. Vi nærmer os et totalt sammenbrud, hvis vi ikke NU begynder at tænke i helt andre og nyskabende baner. Det hæslige hybrid-samfund vi har udviklet fortjener ikke at blive kaldt "velfærdssamfund" eller bare et demokrati. Det er et stadig mere og mere umenneskeligt, brutalt og dysfunktionelt teknokrati.

Den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift er selvfølgelig intet andet end en skat, der yderligere forøger de i forvejen uhyrligt høje danske energipriser, og som vil øge trafikken til og fra Tyskland.
Man kan nemlig gøre som en af mine bekendte, der har sluttet sig sammen med venner og naboer om at importere energikoks fra Tyskland.
Forudsat, at ens brændeovn har en tilstrækkeligt dimensioneret bundrist, kan man nemlig fyre med kul eller koks i den.
Leveret i pæne sække på paller koster et ton energikoks ca. 3300 kr., og to ton skulle give ca. samme varmekaloriemængde som 2.000 kubikmeter naturgas til omkring 18.000 kr.
Det er da, som man siger, en besparelse, der vil noget. For husejeren, altså.
Det er sikkert ikke så godt for miljøet. Men helt ærligt: HVem tænker på det, når man kan spare 12.000 kr. om året på varmen. Det bliver jo dyrere at leve for hver dag, der går.
Det vil givet også kunne betale sig at importere brænde fra Tyskland.
Og så er det, at jeg kommer til at tænke på, at det kan jo være, at de danske skovejere kunne få EU-eksportstøtte til at eksportere brændet til Tyskland, hvorfra danskerne så kan hente det billigt - fri for danske afgifter.
Det var da værd at undersøge. For der er da næppe mange, der vil give 3.-4.000 kr. for en rummeter brænde i Danmark, hvis man kan købe samme kvantum for en tredjedel i Tyskland.
Da jeg for et par år siden skulle have mit gamle gasfyr udskiftet, overvejede jeg at købe et pillefyr, da der ville være en del at spare ved at fyre med billige træpiller. Men nej, tænkte jeg, så snart der er nogle stykker, der har fået pillefyr, kommer der højere afgifter på træpiller. Og sandelig om ikke jeg fik ret. Desværre.

Liberal Alliance stemte inod "Forsyningssikkerhedsafgiftloven" !