2. februar 2012, 22:30

Derfor bølger debatten allerede, om regeringen trods alle løfterne om det modsatte vil frigøre skatten på boligejerne fra den borgerlige regerings skattestop - eventuelt med virkning fra næste folketingsvalg. Landbrugserhvervet er trods det historisk tætte bånd til Venstre inde på tanken om at give los, så ejendomsværdiskatten bringes tilbage til 1 procent af ejendomsværdierne fra det nuværende niveau på 0,5-0,7 procent. Andre, og blandt dem indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager, har talt om at sænke værdien af rentefradraget yderligere. Desværre tyder noget på, at Venstre ikke er fuldstændig afvisende. I hvert fald vil Venstres skatteordfører i Børsen ikke forholde sig knivskarpt til boligskatternes fremtid, før regeringen har spillet ud med sin skattereform.

Men som skatteobjekt er pensionsopsparerne - hvilket er omtrent identisk med det arbejdende mindretal - mest truede. Af to grunde: Opsparingen er stor. Pensionskasserne ligger inde med 3.000 milliarder kroner, der venter på at blive beskattet ved udbetaling. Der kan hentes mange milliarder ved at fremrykke tidspunktet for beskatning fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet. Taberne vil selvfølgelig blive pensionsopsparerne, der mister afkastet af det fulde opsparede beløb. Når det arbejdende mindretal sender penge ind på deres opsparingskonto, hæver staten allerede årligt godt 15 procent i skat på afkastet, og den sats kan jo sættes op. Nye vurderinger tyder i øvrigt på, at statens skat på folks opsparing til alderdommen i 2011 kommer til at indbringe 43 milliarder kroner, hvilket er tre gange mere end forventet.

Den anden grund til at frygte et nyt, stort pensionstyveri er det faktum, at de borgerlige partier næppe vil forhindre det. Det var som bekendt den daværende borgerlige firkløverregering under Poul Schlüters ledelse, der introducerede skat på pensionsafkast, den såkaldte realrenteafgift, i begyndelsen af 1980erne. Og det var VK-regeringen under Lars Løkke Rasmussens ledelse, som lagde loft på fradraget for indbetaling på ratepensioner - med den konsekvens, at pensionsindbetalingen falder og der dermed bliver større beløb til omgående, høj beskatning. Den røde regering er fortsat, hvor de borgerlige begyndte, med at forringe vilkårene for pensionsindbetaling yderligere.

Formålet med en skattereform skal være en ægte skattelettelse på arbejde. Hvis reformen blot giver folk lidt flere penge her og nu og lader dem betale ved at stjæle af deres pensionsopsparing, er det bedre at undvære skattereformen.

Man kan selvfølgelig også finansiere lavere skat på arbejde ved at reducere verdens største og dyreste offentlige sektor. Men den mulighed er ikke den mest nærliggende med rødt flertal i Folketinget. Som Folketinget er sammensat, er den skattereform, der er politisk mulig, sandsynligvis umulig for dem, der skal betale den.