Berlingske mener

Held og lykke, Helle Thorning-Schmidt

»Det rummer noget sundt, at der kan være bevægelse mellem politik og det øvrige arbejdsmarked.«

Tillykke til Helle Thorning-Schmidt med karriereskiftet fra toppolitik til snart at være lobbyist på vegne af denne verdens børn. Thorning har uden tvivl det overskud, der skal til, for at kunne varetage opgaven. Men skiftet knytter an til en debat, om politik i dag er et kald, en karriere eller lidt af begge dele.

Lige netop synet på, hvad der egentlig driver toppolitikere, kan have indflydelse på, om man mener, at der bør være en karensperiode, fra man forlader en politisk toppost til en rolle som højt betalt lobbyist. De fleste, der har nået toppolitik, har arbejdet stålsat på det. For nogle bliver det en livstidsbeskæftigelse, men det rummer noget sundt, at der kan være bevægelse mellem politik og det øvrige arbejdsmarked. Det er faktisk befriende, at toppolitik ikke er en livstidsdom, et sted uden omstigningsmuligheder. Der er ikke brug for regler som i EU-Kommissionen, da det nedsætter mobiliteten. Og skulle et skift være for tykt, vil den pågældende alligevel havne i mediernes gabestok. Den slags plejer at have en disciplinerende effekt.

Hele Thornings skift matcher i udpræget grad hendes pragmatiske figur. Hun betalte en høj pris for nøglen til Statsministeriet – det udløste en mangeårig løftebrudsdebat. Til gengæld muliggjorde det resultater med de blå partier. Kritikere ser det som Thornings opportunisme i renkultur, mens andre ser det som samme type pragmatisme, der trives uden for politik. Mon ikke det var lidt af hvert?

Om politik er karriere eller kald, lader sig ikke sådan lige afgøre. Men politik er anderledes end at drive virksomheder, den kommunale sektor eller være lobbyist for særinteresser. Det er noget særligt, og med den mindretalsparlamentarisme, vi har, skal enhver statsminister finde sit flertal. Hver gang. Det risikerer at medføre varig skade på de principper, den kerne, der er udgangspunktet. Men det hele er ikke taktik. For de fleste er der uden tvivl en kerne af idealer ved siden af viljen til magt.

Politik er således ofte en brutal kontaktsport. Når man deler sig efter anskuelser, er konflikt et væsentligt element. Med magten over ressourcer, landets ledelse og dermed over menneskers hverdag følger en særlig bevågenhed fra mediernes side. Selv små detaljer kan ophidse gemytterne. Indimellem slår det over i selvsving, og det kræver stor robusthed at være toppolitiker. Endda til en ikke særlig prangende løn i forhold til ansvaret. Og som alle føler sig meningsberettiget til at have en mening om, fordi fælleskassen betaler.

Vi har de politikere, vi fortjener. Men udviklingen i de seneste årtier går i retning af markant færre medlemmer af de politiske partier og mere ensartede profiler blandt de håbefulde kandidater. Der er kommet langt flere yngre, flere med ufuldendt uddannelse eller uden tung erhvervserfaring. Sammensætningen afgør vælgerne selvsagt, men udviklingen afspejler i nogen grad, at man skal være gjort af et særligt stof for at gå ind i politik.

Thornings ti år i toppolitik er ét langt bevis på, at hun besidder en råstyrke, som hun nu kaster i børnesagens tjeneste. Held og lykke, Helle!

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.