Berlingske Mener:

Håndværker-tilbud?

Et håndværkertilbud. Sådan har flere af den nye regerings ministre i flere omgange betegnet det Danmark, man overtog efter VK-regeringen i oktober ofte som forklaring på, hvorfor der alligevel ikke var råd til al den velfærd, især S-SF lovede danskerne i valgkampen.

10 Kommentarer

Da man fik overblik over sagerne, viste det sig, at det stod langt værre til end forventet, har finansminister Bjarne Corydon (S) og adskillige andre meddelt. VK-regeringen efterlod sig angiveligt et håndværkertilbud. Et land i økonomisk uføre. Men gjorde den nu i realiteten det? Uden at bortforklare det underskud på de statslige finanser, som i 2012 kan ende på den forkerte side af de 100 milliarder kroner, så er der måske ikke helt så meget håndværkertilbud over dagens Danmark, som SRSF-regeringen gerne vil lade det vide, når man skal bortforklare sine mange løftebrud. I denne uge kom bedømmelsen af Danmarks tilstand så fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation - OECD. Her var der nok tændte advarselslamper på flere forskellige områder. Men nogen ruin eller noget håndværkertilbud er det nu ikke, den nye regering har fået i hænderne af den forrige.

Men måske realismen breder sig også hos den regering, der overtog ikke et håndværkertilbud, men snarere en murermestervilla med masser af muligheder for den kreative ejer ... – Berlingske Mener

Således fremgår det, at Danmark støt mindskede sin statsgæld efter 2000. Det foregik hvert eneste år frem til 2008, hvor finanskrisen kom. Gælden faldt til noget nær en tredjedel, før den i de seneste år er steget igen. Dog endnu langt fra det niveau den havde i eksempelvis 2001. Vurderingen fra OECD er også, at Danmark i forhold til andre europæiske lande har et gældsproblem, som trods alt er til at håndtere. Netop fordi regeringerne her i landet uanset farve siden 1980erne har haft det som en prioritet at få styr på gælden og har brugt årene med vækst til at få betalt af på den. Der kunne sagtens være gjort mere, også i 2000erne. Berlingske har flere gange også på denne plads understreget, at den offentlige vækst var alt for voldsom særligt i årene med Fogh-regeringen. Her var der rigeligt med løfter til vælgerne - og tilsyneladende midler nok at bruge af. Et synspunkt som ikke mindst prægede den daværende socialdemokratisk ledede opposition, der gang på gang talte for mindre stramme tøjler i forhold til de offentlige udgifter - og for at bruge endnu flere penge på velfærden. Det skete heldigvis ikke, hvorfor OECD nu med rette kan konkludere, at verdens økonomiske tilstand er dyster, at Danmarks økonomiske tilstand kan give anledning til bekymring, men at Danmark set i et globalt perspektiv er i en fornuftig forfatning.

Samtidig opfordrer OECD til at fortsætte reformsporet i det danske samfund. Også denne vurdering må mane til eftertanke hos særligt S-SF, der indtil folketingsvalget i fjor var imod den tilbagetrækningsreform, som har været med til at gøre Danmark bedre rustet til fremtiden. Og som i hvert fald indtil for nylig råbte højt, hver gang man sænkede topskatten. Netop det sidste anbefaler OECD, at man fortsætter, fulgt af et råd om højere boligskatter. Det sidste har regeringen garanteret de danske boligejere ikke vil ske. Det første er man i bevægelse på, men næppe med Enhedslistens velsignelse. Men måske realismen breder sig også hos den regering, der overtog ikke et håndværkertilbud, men snarere en murermestervilla med masser af muligheder for den kreative ejer ...

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Denne forløjede RAF-barneregering og deres fup.

Det hele handler om at få opmærksomheden væk fra egne utilstrækkeligheder, og den med at påstå, at man har overtaget et håndværkertilbud, går jo lige ret ind hos underfrankerede og uoplyste røde vælgere, som RAF endnu en gang forsøger at stikke blår i øjnene på.
Det er så utrolig sølle og kvalmende at høre på de tossers evindelige, kafkaske tåbeligheder, bræget ud imod bedre vidende.

Et skud i foden

Da du ikke kan bruge argumenter, men kun de sædvanelige variationer over "de andre er dumme". Siger din kommentar mere om dig, end dem du skyder efter.

Ud at se med OECD

Det fra dem var, at alt var fremragende sammenlignet med mange andre og kun lidt ang. ovennævnte.DK ikke noget håndværkertilbud; men der er ikke penge til kraftige og nødvendige investeringer fx omlægning af varme og el - fx ny sygehuse, broer - Langt bedre uddannelse fra start og resten af livet. Opgør med monopoler og faste høje priser på fødevarer. Hyklerietopgør madreklamer kontra overspisning. Utallige unyttige produkter fremfor enkel kvalitet.

20 mia

Jeg så igår, at boligejerne betaler 20 mia om året i ejendomsskat.

Hvor mange mia betaler de så oveni i ejendomsværdiskat?

Dvs spørgsmål:
Hvor meget betaler danske boligeejere i alt i direkte boligskatter?

ikke begreb

OECD anbefaler også højere boligskatter.

Det må jo skyldes, at der er givet fejlagtige oplysninger til OECD om boligområdet i Danmark.
Og boligområdet er MEGET afvigende fra udlandets, så derfor kan OECD ikke selv forestille sig, at det er sådan, som det er.
Jeg er meget overbevist om, at oplysningerne om danske boligforhold er holdt skjult for OECD.

I Danmark er der 2 boligskatter -
- ejendomsskat og
- ejendomsværdiskat.
Tidligere hed skat nr 2 lejeværdi af egen bolig.
Nu hedder den et ord, så det i oversættelse til andre sprog har samme navn som ejendomsskat.

Jeg vil vædde på, at de danske myndigheder IKKE oplyser til OECD, at der er 2 ejendomsskatter, at i Danmark opkræver kommunen mafiahuslejer af boligejere.

Formentlig har OECD heller ikke fået at vide, at i Danmark betaler kommunerne lejeres husleje. Endda ganske højtlønnede og velhavende lejere får boligstøtte/boligsikring/boligydelse af kommunen. Når de er lejere!

Ovenstående kendsgerninger om lejer / ejer boligområdet i Danmark er så totalt afvigende fra andre landes forhold, at OECD ikke kan have mistanken om, at det er sådan, og OECD er tydeligvis blevet mangelfuldt oplyst.
Ellers ville OECD jo ikke anbefale, at danske boligeejere skal belastes med endnu højere skatter.

Hvis OECD kendte sandheden, ville OECD fornuftigvis anbefale at fjerne ejendomsværdiskatten og det offentliges betaling af lejeres husleje.

en tredjedel eller væk

Jeg forstår ikke rigtig, at det siges, at udlandsgælden faldt til 1/3 og derefter steg igen.
???

For et par år siden kunne vi læse i aviserne, at udlandsgælden er betalt helt færdig.
Danmark er gældfri.

??

http://www.business.dk/diverse/nu-er-danmark-gaeldfri

Danmarks gæld til udlandet er forduftet. Danmarks Nationalbank udsendte den glade nyhed i går: Det er første gang siden anden verdenskrig, at vi ikke længere skylder penge væk til andre lande.

Nu er det pludselig andre lande, der står i gæld til os, og som vi har 36 milliarder kroner til gode hos. Det er gået overraskende stærkt på det sidste, med at få skovlen under udlandsgælden.

Begreber

I den artikel, du henviser til, tales om 'udlandsgælden' og 'betalingsbalancens løbende poster'. Det er virksomhederne og husholdningerne, som skal skelnes fra staten og statens finanser, herundler statsgæld.

udlandsgælden

Jens Illum, det er udlandsgælden, der tales om i begge artikler.
I en ene (2006)artikel er udlandsgælden helt væk og udlandet skylder den danske stat penge.
I den anden, : udlandsgælden var nedbragt til henved en tredjedel ( 2008) og begyndte at stige igen.

Der er noget galt med den nye oplysning.

Defination ifølge Gyldendal mhp. en afklaring af begreberne.

Statsgæld, statens samlede gæld. Den danske stat optager lån i såvel kroner som fremmed valuta. Lånoptagelsen sker fortrinsvis ved udstedelse af statsobligationer, statsgældsbeviser og skatkammerbeviser. Omfanget af indenlandsk lånoptagelse afpasses efter statens løbende finansieringsbehov, mens den udenlandske lånoptagelse gennemføres, hvor der er behov for at styrke valutareserven eller for at refinansiere afdrag på statens gæld til udlandet.
Ofte er det imidlertid mere hensigtsmæssigt at tale om den offentlige gæld, der omfatter statens og kommunernes gæld. Ordet staten betyder ikke kun det offentlige, men også det danske samfund. Hvis man ser på det danske samfunds gæld, taler man om udlandsgælden. Det offentliges låntagning kan ske hos private eller i udlandet. Et land kan derfor godt have en stor statsgæld uden at have en stor udlandsgæld (fordi staten har lånt hos private) eller en stor udlandsgæld uden at have en stor statsgæld (fordi det er private, som har lånt i udlandet). Selve afgrænsningen af statslig virksomhed spiller en betydelig rolle for opgørelsen af statsgælden.

udlandsgæld

Jeg har desværre ikke kopipastet den oprindelige tekst i nuværende artikel. Jeg har læst det som udlandsgæld.
Det er jo den interessante.
Jeg ser, der står statsgæld nu.
Statsgæld?? Hvem er det Staten skylder penge?

Har Danmark forøget sine tilgodehavender i udlandet siden 2006? Jævnfør Nationalbankens manifest, at udlandsgælden var væk [betalt færdig] og Staten har i stedet fået pæne tilgodehavende i udlandet.
Hvordan ser saldo ud pr ultimo 2011?