Berlingske Mener

Grænseløst

Det handler om to helt grundlæggende hensyn. Dels om hensynet til borgernes retssikkerhed. Dels om hensynet til politiets mulighed for at løse sine opgaver.

Hvordan man skal afveje disse hensyn, er det spørgsmål, der rejses, når man diskuterer det hensigtsmæssige i, at alarmopkald viderestilles til sundhedspersonale, samtidig med at politiet lytter med.

Af et nyt ministerielt notat, som Berlingske omtaler i dag, fremgår det, at regioner, læger og sygeplejersker af flere årsager er kritiske over for politiets medlytning. Kritikerne mener, at den er et brud på tavshedspligten, forvirrer borgerne og risikerer at føre til dårligere hjælp til akut syge. Fra politiets side lyder det omvendt, at det kan være nødvendigt at høre med på, hvad der bliver sagt.

Som Berlingske også skriver i dag, er Justitsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ifølge notatet blevet enige om at skærpe retningslinjerne. Politiet kan forblive på linjen, hvis politiet mener, at det giver mening i forhold til det politimæssige arbejde. Men på én betingelse: Borgeren skal tydeligt orienteres om det.

Det ligner en salomonisk løsning. Det ligner en løsning, der tager hensyn til begge sider uden at sætte grundlæggende principper over styr. Ganske vist ville politiet i mange tilfælde kunne arbejde mere effektivt, hvis det fortsat - med eller uden borgerens viden - var med på en lytter, men effektivitet kan nu engang aldrig være det eneste kriterium i et retssamfund. Egentlige telefonaflytninger er jo ganske givet også et effektivt våben i kampen mod kriminalitet, men telefonaflytninger kræver som bekendt en dommerkendelse, og alt andet ville være en krænkelse af retssikkerheden. På samme måde vil alene mistanken om, at politiet lytter med, når en borger har ringet til 112, være nok til at skævvride balancen mellem privatlivet på den ene side og hensynet til politiets arbejde på den anden. Målet helliger heller ikke i dette tilfælde midlet.

Lige så alvorligt vil det være, om borgerne mistede tilliden til, at de - uden at andre lytter med - kan henvende sig til sundhedsvæsenet. Der vil, som formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, siger til Berlingske, være tale om et brud på et andet afgørende princip, nemlig tavshedspligten og fortroligheden mellem behandler og patient. Heller ikke den må blive sat over styr.

Og det er jo ikke, fordi politiet ikke skal have de bedst tænkelige arbejdsvilkår. Det er bare vigtigt altid at være opmærksom på, hvor grænserne skal sættes. Ikke bare hvad angår politiets beføjelser, men også hvad angår andre offentlige myndigheders beføjelser, det være sig skattevæsenet, de sociale myndigheder eller noget helt tredje. Mulighederne for, i effektivitetens navn, at krænke borgernes privatliv og grundlæggende rettigheder til ikke at være overvåget, er i princippet grænseløse, og hver gang vi giver efter for fristelsen til at slække på den grundlæggende retssikkerhed, kommer vi lidt tættere på overvågningssamfundet. Den vej skal vi ikke gå. Heller ikke selv om det måtte være grænseløst effektivt.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.