At undervise flere timer om ugen lyder faktisk ikke så slemt i mine folkeskole-ører, for jeg har i mine 15 år som lærer oplevet, hvordan pensum i mine fag (primært dansk og engelsk) er vokset voldsomt. Og jeg synes ærligt talt, at det kan være svært at nå omkring alle genrer, prøver, test, samtidig med at jeg forsøger at stå inde for, at eleverne oplever ”en rød tråd” i undervisningen, så den giver mening for dem.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor megen tid jeg igennem årene har brugt på at være velforberedt i min undervisning, og at kvaliteten i det jeg gør uvægerligt vil falde, hvis der bliver skåret i de i gennemsnit 7½ time, jeg har til at forberede mit stof og rette opgaver om ugen.
Jeg elsker faktisk mit arbejde og har et ret godt forhold til mine elever. Jeg synes, det er skønt at præsentere dem for nyt fagligt stof og jeg bruger megen tid på at ramme eleverne, der hvor de er (13-16 år). Det tager tid at forberede stof med en differentieret vinkel, der egner sig til alle.
De 7½ timers forberedelse i gennemsnit om ugen bruges også til mit virke som skolebibliotekar; en funktion, som ikke regnes som undervisning (???), selvom jeg jævnligt har it-kurser med elever og lærere og bruger tid på at holde mig à jour med den pædagogiske udvikling indenfor flere fag, så jeg kan vejlede mine kolleger. Og ja, jeg læser MANGE skolerelaterede bøger i ”min fritid”. Kan man forestille sig en skolebibliotekar, som ikke kender til indholdet af skolens bogbestand og undervisningsmidler?
37 timers undervisning giver mulighed for lektielæsning, hvilket er en rigtig god idé, men skal det være lærerne som varetager denne del, eller kunne man ansætte lærerassistenter til denne opgave (der er nok arbejdsløse lærere at tage af), så lærerne kunne bruge tid på at blive opkvalificerede.
Vi skal nemlig blive dygtigere, vi skal udvikle os, ligesom man gør indenfor hvilket som helst andet job, men det sker desværre ikke af sig selv. I min mands branche (it) er det logik for burhøns, at man skal på kursus for at opkvalificere sig. Undskyld, men vi er ikke født med ”et lærer-gen”, det er noget man lærer at være.
37 timers undervisning. Wauw, det lyder flot, det lyder faktisk temmelig fransk! Jeg har været i praktik i Frankrig og oplevet elevernes skoledag fra 8.30-16.30 + lørdag formiddag. Jeg undrer mig meget over, at det danske idrætsforeningsliv ikke er kommet på banen med voldsomme protester endnu?
Hvis eleverne skal gå i skole 37 timer om ugen, bliver det temmelig svært at gå til sport om eftermiddagen, ligesom i Frankrig, hvor sport er noget man gør om onsdagen, hvor man har tidlig fri. I min klasse har jeg 2 elever, som er på elitehold med træning 3-4 gange om ugen. Skal folkeskolen udkonkurrere foreningslivet, eller hvad?
Med venlig hilsen
Susanne Persson

20% kommer ud af skolen uden at kunne læse og regne. Hvad er det for 20%, og hvorfor skal de resterende velbegavede 80% straffes med yderligere ubrugelige timer i et forfejlet undervisningsystem. De nødvendige kundskaber, som man forlader skolen med i 9. i dag ville man med en effektiv, målrettet undervisning have kunnet tilegne sig på 3 år, hvis man er normalt begavet, vil jeg vove at påstå. Det der mangler er ro og en skoleledelse, som kan bakke op om undervisning og holde uromagerne i ro, og ditto forældre.
Den elendige regering vi har for tiden er så kvalmende uduelig og ødelæggende for samfundet, så man næsten ikke kan bære det. Man føler sig magtesløs. Hvad har de forestillet sig. Hvad skal de intelligente børn, som indtil nu har formået at skabe en egen, sideløbende uddannelse efter skoletid pga. engagement og stor flid nu gøre. Hvordan skal der blive tid til talenterne. Hvad med børn på MGK, der undervises på højt niveau i musik 10-15 timer ugentligt ekstra efter skole. Med efterfølgende timers hjemmearbejde. Det samme er tilfældet for andre fritidsbeskæftigelser også sport på højt niveau m.m. Vil man oprette specielle heldagsskoler for disse børn i lighed med balletskolen, så man kan vælge skole efter interesse. I dag findes så vidt vides kun Skt. Annæ Gymnasium, som har musik på højt niveau. Vil man åbne flere af den slags skoler og tilgodese alles behov. Det meldes der ikke noget om, og jeg tvivler. Hvor skal disse begavede elever, som met lethed har kunnet tilegne sig skoledagens pensum, hvor skal de gå hen. De skal nu spilde deres kostbare tid med at sidde endnu flere timer og glo hver dag. I stedet for at beskæfige sig med det de er bedst til, skal de sidde som gidsler og glo, fordi en flok utilpassede, muligvis dovne, muligvis mindre begavede unge ikke skal føle, at de er alene om at have vanskeligheder. Sandsynligvis til ingen verdens nytte for nogen andre end politikernes øjeblikkelige tilfredsstillelse. Endnu en uigennemtænkt panikhandling. Ja måske er det endnu et forsøg på at ofre danskere for integrationen. Ja måske vil det heller ikke få HT til at flytte sine børn til folkeskolen. Det kan jeg godt forstå.
Pernille

De lange skoledag er - almindeligvis - ikke garant for større læring....men det holder jo de vilde drenge (herunder indvandrere) fra gaderne, og lektierne bliver lavet.(Det virkelige mål???)

Da ingen partier tør lave særlige krav til indvandrefamilierne, så uddeles en kollektiv regel - i ren berøringsangst.

Andre kronikører har tidligere her på avisen , skrevet om skolen svigt i forbindelse med alle disse drenges manglende kundskaber - men det kan i mine øjne klart tilbagevises, idet indvandrepigerne ikke har samme problem....ergo kan ansvaret lægges tilbage til familierne - som ingen tør provokere og stille krav til (racismekortet og offerkortet).

Pigerne holdes hjemme og læser lektier, mens drengene kan gøre hvad de vil....
Desværre ses ikke dermed automatisk at pigerne bruger deres uddannelse efter giftermål og fødsler - for i nogle (mange?) tilfælde er uddannelsen muligheden for at gifte sig til højere social status, hvorved der spredes lidt stjernestøv over hele familien,ligesom pigernes gøren og laden generelt, er familiens ydre bevis på at "de har kontrol over hendes dyd og dermed godt kone-materiale. Drengens rolle har ikke samme stjernestøvs-effekt, og derfor er der ikke samme krav og forventninger til dem...så dé får deres bekræftelse hos vennerne på gaden - som navigerer i helt andre "dyder" - langt fra lektiearbejde.

Jeg er ikke i tvivl om, at dén gruppe vil profitere at de lange skoledage.......men hvorfor ikke sætte ind hvor der er behov - i stedet for den kollektive....i alle andre sammenhænge skal børn og voksne høre ordene: tabere/vindere, resursestærke/svage, Carinaer og Roberter osv..og samfundet kategoriserer folk som aldrig før - og udstiller dem hjertens gerne i alle medier til off skue og kommentarer.......men når det gælder indvandrere...uuuhhh så kommer hensynsbetændelsen og listeskoene og hvad ellers kan dæmpe lydene (herunder mange milliarder i integrationsprojekter og særhensyn i hundredevis)....istedet for at FORLANGE at inklusion og integration er en 2 sporet vej...for hvor gang man laver særregler og særhensyn, så DE-INTEGRERER man - erkend det dog.!!

Forældre uden skolegang skal OGSÅ gå i folkeskole...gør det normalt at udvikle sig, at lære nyt..og hvad dermed følger...få det at gå i skole ind som et isue til fælles glæde og udvikling for ALLE i familien...= normændring.

S der melder ud, at vi nu får en skole uden mavepine, ja så kan børnene vil kun krydse fingre for at få gode kammerater og lærere:)))...uden mobberier eller andre mentale udfordringer i den kaliber.:)))..meget meget naivt:).

De lange dage er SLET ikke gennemtænkt - og jeg er sikke på at den bagved liggende agenda er handler om berøringsangsten og krav til indvandrefamilierne/drengene....og dén regning sendes så videre til ALLE børn...så drop fritidsaktiviteterne og fritidsjobbene !!...slut!

En forældreskole er en husholdningsskole, idrætsskole, sløjdskole og ungdomsskole med en skolegård som legecenter, der er skøjtebane om vinteren; skolebiblioteket er en pædagogisk brugsforening med et foreningsbibliotek og avisstue for lokale hobbyforeninger, der bruger skolens faglokaler efter almindelig skoletid. Klasselærere med stedtillæg møder i skolen med cykelklemmer, faglærere får kørepenge og underviser hobbyhold fra naboklasser og skolen har en velordnet cykelparkering med velholdte cykler; sognebetjenten er pedel og færdselslærer.

..."Forældrene skal have banket ind i hovederne, at de har et ansvar for, at deres børn møder veloplagte og positive. Disciplin bør ikke være et forkætret begreb.", skriver Berlingske og heri kan man kun være enig.

Man bør i øvrigt fjerne forældrenes indflydelse i skolens liv og lade skolen være et anliggende mellem den og eleverne. Vi har jo heller ikke forældreindflydelse på vore egne arbejdspladser, hvorfor så i skolen? Lad det være nok med, at vore folkevalgte styrer og regerer.