Berlingske Mener

Giv skolen en chance

Op til regeringens fremlæggelse af en folkeskole­reform har statsminister Helle Thorning-­Schmidt søgt at gøde jorden med små godbidder om, hvad reformen forventes at indeholde: Eleverne skal have flere timer, fagligheden skal styrkes, lærerne skal tilbringe mere tid i klasselokalerne, engelsk fra første klasse og en milliard kroner afsat til efteruddannelse af lærerne.

Suppleret med statsministerens ønske om at skabe »den dygtigste generation i danmarkshistorien«. Set bort fra regeringschefens hang til blomstrende retorik - hvordan havde hun egentlig tænkt sig at dokumentere, at det mål opnås? - så er der gode takter i reform­udspillet.

Da VK-regeringen i begyndelsen af århundredet fremlagde sin reform af folkeskolen med et ønske om generelt at styrke fagligheden i undervisningen, blev den mødt af hård kritik. Først og fremmest fra Danmarks Lærerforening, som principielt er imod de fleste forandringer, men også fra den daværende opposition. Helt galt blev det, da ønsket blev suppleret med krav om test af eleverne og indførelse af kanon-begrebet for at sætte en ramme for elementære kundskaber. Siden da har lærerne erkendt, at en kanon faktisk kan være en hjælp i undervisningen, og tests, i al fald i et vist omfang, er accepteret som et redskab. Socialdemokraterne har opdaget, at det er børnene af partiets egne vælgere, der betaler prisen for manglende faglighed og sløset undervisning. Lad os derfor rose Helle Thorning-Schmidt for at have været med til at flytte sit parti i skolespørgsmålet og for at rykke folkeskolen op som en af de øverste prioriteter på regeringens huskeliste. Det kan ikke siges ofte nok: Danmark skal leve af vidende og dygtige unge; det gælder, uanset om de unge skal i gang med en erhvervsfaglig uddannelse eller ind på videregående studier. Grund­laget skal være i orden.

Det er jo heller ikke sådan, at danske elever ikke lærer noget. Mange steder fungerer folkeskolen fremragende. Desværre er der også alt for mange steder, hvor den overhovedet ikke fungerer. Alt for mange - op mod hver femte elev - falder gennem systemet og går ud af skolen uden elementære kundskaber. Alt for få når helt op på eliteniveauet. Der er for stor forskel i undervisnings­niveauet fra skole til skole; undertiden fra klasseværelse til klasseværelse. Regeringen vil indføre flere timer, og det er en sympatisk tanke. Men det er egentlig også kun en tanke. Flere timer er ikke i sig selv en garanti for bedre undervisning, hvis ikke de bliver fulgt op af andre tiltag. Det er en fælles opgave. Lærerne skal uddannes og efteruddannes bedre. Men der skal også stilles større krav til dem, og lærerne skal erkende, at folkeskolen er Danmarks skole - ikke Danmarks Lærerforenings skole. Forældrene skal have banket ind i hovederne, at de har et ansvar for, at deres børn møder veloplagte og positive. Disciplin bør ikke være et forkætret begreb. Og så er det vigtigt, at den pædagogiske forskning, der foregår, får en praktisk tilgang, så erfaringer indsamles og gøres brugbare for skolerne. Folkeskolens virkelighed er, at den er lokalt forankret og skal fungere i sin lokale demografi; men den skal samtidig opfylde landsdækkende krav. Så man kan næppe konstruere én skolemodel, der passer alle. Men regeringen skal i al fald have held og lykke med at skabe en bedre model.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.