Berlingske kan da roligt være tilhænger af, at hash fortsat skal være forbudt. Forbudet betyder ikke, at der bliver røget mindre hash. Til gengæld sørger forbudet for mere kriminalitet.
Hvad tror man det er, bandemiljøet slås om? Det er blandt andet territoriale rettigheder til salg af hash og narkotika.
Det er faktisk det eneste, forbudet indebærer.
Forbrugerne af hash har uhindret adgang til at købe det, selv i den mindste flække. Spørg ethvert skolebarn hvor som helst i landet, hvor man kan købe hash, og i løbet af få minutter, kan man have hvad man skal bruge.
Selv hvis der ikke foregik nogen andre former for kriminalitet i landet, ville politiet ikke have ressourcer nok til at håndhæve forbudet.
Derfor håndhæves det heller ikke. Det er der bare. Som så mange andre forbud og bestemmelser, der heller ikke håndhæves.
Det eneste fornuftige man kunne gøre - og som man derfor ikke gør, er at gøre hash legalt og tillade narkomaner at få udleveret/købe deres stoffer på apotekerne. Det ville fjerne en masse kriminalitet og ville næppe undergrave samfundet mere end den - tilladte - alkohol allerede gør.

Det principielle argument for fri hash om at det ikke krænker andre borgere er ikke blot et perifært argument - det er hovedargumentet. Statens funktion er at beskytte borgere mod ydre og indre fjender, ikke mod borgeren selv. Det er et helt centralt emne som dagens politikere alt for ofte glemmer eller vælger at se stort på i deres iver efter stemmer fra folk der mener at forbud er løsningen på ethvert reelt eller indbildt problem.
At det tilmed berøver kriminelle en central indtægtskilde som p.t. giver skyderier i gaderne er kun en bonus - om end en væsentlig en af slagsen.

Det virkelig sørgelige ved lederen er den vanetænkning den er udtryk for. "[..] i praksis er det en form for liberal idealisme, der ikke har nogen gang i virkeligheden. For realiteten er, at vi har en stat, der blander sig i borgernes hverdag.[..]" - så fordi vi én gang har fået en stat der blander sig, er det helt udelukket at vi skal evaluere på den beslutning og spørge os selv, om det nu også var den rigtige, eller om vi måske skulle vælge at lade voksne, myndige borgere få lov til selv at bestemme i deres eget liv, uagtet hvad andre borgere mener om de valg der træffes.

Frihed virker, og i betragtning af alle de kampe og krige der de sidste 250 år har været udkæmpet i frihedens navn, er det ubegribeligt at det budskab kan reduceres til - som lederskribenten så elegant kategorisere det - 'vås'.