Berlingske Mener

Frihed og forbud

Skal hash lovliggøres? Ja, mener nogle, både på venstrefløjen og på den liberalistiske del af højrefløjen, og i Københavns Kommune har man forsøgt at åbne for fri hash i hovedstaden. Argumenterne har været både konkrete og principielle. De konkrete kan man have respekt for; det kan være en gangbar konklusion, at et illegalt marked er med til at holde liv i en kriminel underverden, som ville få sværere kår ved en legalisering.

Til gengæld kan man modsat have den opfattelse, at et frit hashmarked vil få flere unge til at ryge endnu mere hash, end de gør i forvejen. Og dermed sende endnu flere ud i et skadeligt hashmisbrug. Og at argumenterne imod en legalisering dermed er stærkere end for. Den klare holdning indtager denne avis. Hash skal ikke frigives.

Men der fremkommer også med jævne mellemrum principielle argumenter for en legalisering af hash. Nemlig det argument, at staten slet ikke skal blande sig i, hvad borgerne indtager eller i øvrigt foretager sig, når blot det ikke skader andre end den enkelte borger selv. Argumentet er på sin vis smukt og beundringsværdigt, men i praksis er det en form for liberal idealisme, der ikke har nogen gang i virkeligheden. For realiteten er, at vi har en stat, der blander sig i borgernes hverdag. Diskussionen burde snarere dreje sig om, i hvor stort omfang det bør finde sted, og om kontrollen med handlinger, der egentlig hører privatsfæren til, er ved at tage overhånd. For det er tilfældet, og det er et problem.

Et af de områder, hvor lovgivningen er blevet strammet allermest, er i forhold til rygning. Næste område synes at være alkohollovgivningen, hvor flere og flere politikere, tilskyndet af sundhedsapostler og kommissioner, bliver tilskyndet til at indføre nye forbud og restriktioner for at regulere borgernes adfærd. Nogle gange med fuld ret og rimelige begrundelser. Således er kernen i de seneste års rygelovgivning i orden. Rygning skader ikke alene rygeren, men også andre via passiv rygning. Derfor er det i orden at forbyde rygning mange steder i det offentlige rum. Til gengæld er grænsen nået, når f.eks. kommuner helt forbyder medarbejdere at ryge i arbejdstiden, også selv om det sker udenfor og uden at genere nogen.

Hvad angår alkohol er lovgivningen i Danmark relativt fri. Grundopfattelsen hos mange forbudskritikere er, at der ikke er nogen grund til stramninger her, fordi alkohol modsat rygning ikke skader andre. Argumentet er noget vrøvl. Alkohol skaber social og menneskelig ulykke for mange andre end den, der har et problem. Det må være på sin plads at påpege, uden at det dermed betyder, at adgangen til alkohol skal strammes voldsomt, eller priserne flerdobles via drakoniske nye afgifter.

Men på ét punkt er der et alvorligt problem, som handler om børn og unges alkoholvaner. Danske unge drikker mere end unge i stort set alle andre lande, selv om tendensen er let vigende de senere år. Er det statens ansvar? Nej, det er først og fremmest forældrenes. Men det er o.k., at staten i et tilfælde som dette giver forældre en hjælpende hånd. Seneste eksempel på dette er lovforslaget om større bøder til kiosker og andre forretninger, der ulovligt sælger tobak og alkohol til mindreårige.

Forbud er grundlæggende ikke vejen frem, hvis man ønsker ansvarlige borgere. Men intet er sort-hvidt. Især ikke i den svære diskussion om konsekvenserne af røg, sprut, hash og narkotika.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.